The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9288Visninger
AA

5. Rose - Don't underestimate the things, that I will do

Jeg sad stadig i bilen på vej til min nye arbejdsplads sammen med Sir Charlie Cook, og jeg så ud af vinduet, indtil han rømmede sig. Jeg så på ham, og smilede venligt.

"Hør, Rosamindy, hvis du ikke har andre planer kunne jeg godt tænke mig at inviterer dig ud på en middag i aften. Du ved, som en.. date," sagde han. Mit ansigts udtryk forvandlede sig straks, og blev koldt.

"Jeg er ikke typen, der blander arbejde og fritid sammen, Sir. Og det er betjent eller Miss, om jeg må be." svarede jeg, rettede mig op, så jeg sad med ret ryg, og så ud af vinduet igen. Jeg kunne mærke, at han begyndte at få det varmt af ydmygelsen. Jeg smilede indeni.

Ingen af os sagde mere på den tur. Da vi endelig kom frem til mit hotel stod jeg ud af bilen, gik om til baggagerummet og tog min kuffert ud. Charlie stillede sig ved siden af mig, og så pinlig berørt ud, imens jeg baksede min kuffert ned på jorden.

"Så ses vi i morgen, Miss. Og undskyld forlegelsen," sagde han. Jeg så på ham, og smilede af ren høflighed. Hvis det ikke var fordi jeg sikket skulle arbejde sammen med denne mand i mange måneder endnu, havde jeg brugt et af mine utallige fantastiske spark, der altid virkede. Jeg nikkede dog kun kort til ham, og trak så afsted med min kuffert.

Næste morgen vågnede jeg ved at min mobil ringede. Jeg gabte, og rakte ud efter den, imens jeg stadig lå ned. Jeg tog den op til øret, og kastede et kort blik på uret, før jeg med søvndrukken stemme besvarede opkaldet.

"Hallo?" sagde jeg, og kom til at gabe. Klokken var fem om morgenen, solen var først ved at stå op nu.

"Miss? Det er Charlie Cook. Vi har fået et tip om at der afholdes et ulovligt løb her om tyve minutter. Stedet ligger ikke langt fra hvor du bor, det tager ti minutter at kører derhen. Tag derhen, opfør dig som civil, du er jo en civilbetjent her, husker du nok. Find ud af noget mere. Du skal ikke begynde at trække på pistolen eller noget, men tag en med for en sikkerhedsskyld. God fornøjelse," sagde min kollega, og lagde på. Tyve minutter? Han måtte lave sjov.

Jeg rejste mig besværet op, og fandt noget tøj fra min kuffert. Jeg havde ikke haft tid til at pakke ud endnu, det sidste jeg gjorde igår var at tage mig et bad for at vaske rejse-lugten af mig. Jeg fandt et par stramme, mørkeblå jeans og en bluse, der fremhævede mine kvindelige former, og tog tøjet på. Jeg ville friste dem, ville jeg. Jeg ville lokke så meget information ud af dem, som jeg kunne komme til.

Jeg tog makeup på, og lod mit lange hår falde naturligt ned af ryggen, før jeg tog mit politiskilt og min SW M1911 pistol med. Jeg tog solbriller med, bare for en sikkerhedsskyld. Så skyndte jeg mig ud af døren, og ned til en bil, som Charlie havde kørt hen til mig. Jeg smilede, da jeg satte mig ind. Den duftede af læder.

Jeg kom snart hen til stedet, hvor løbet blev afholdt. Det var nemt at kende, eftersom der holdt så mange ulovlige biler der. Jeg smilede automatisk svagt, da jeg så en bil, der var magen til en af dem, Chris havde. Jeg tog en hånd op til brystet, og tog halskæden udenpå blusen. Jeg smilede kort, før jeg stod ud af bilen. Jeg havde taget en kasket på, for ligesom at skjule mit ansigt lidt, hvis nu nogen skulle genkende mig et eller andet sted fra. Selvom det var en mærkelig tanke, at nogen skulle kunne genkende mig, havde jeg den alligevel på for en sikkerhedsskyld. Jeg tog et stykke lyserødt tyggegummi i munden, og bevægede mig selvsikkert derover. Der var allerede omkring ti fyre, der så på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...