The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9260Visninger
AA

21. Rose - Besøg, yay.

Jeg sad på sengen og læste i min bog. Jeg var totalt opslugt af den, og opdagede derfor ikke at det bankede på døren til at starte med. Først da Christopher stak hovedet ind så jeg op fra bogen, og smilede stort, da jeg så det var ham. Jeg lagde bogen fra mig, rejste mig op og gik hen af gulvet på strømpesokker.

"Hej Chris," sagde jeg, og smilede til ham. "Vil du have noget at drikke? Te? Kaffe? Sodavand? Øl?" jeg smilede til ham, men han rystede på hovedet.

"Nej tak," svarede han, og smilede tilbage. Han virkede lidt nervøs.

"Kan du huske det løb, jeg vandt? Det var så fedt! Men det bedste var næsten at se Charlie Cooks, altså min chefs, ansigtsudtryk, da jeg sagde op for at være med i det løb," sagde jeg. Han blev målløs. Jeg så overrasket på ham. "Hvad er der?" spurgte jeg lidt bekymret, og gik langsomt over til ham.

"E-er du ikke panser? Har du ikke været det siden løbet?" spurgte han, og så på mig med store øjne. Jeg grinede.

"Nej... troede du det?" spurgte jeg, og grinede igen. Han fik også et smil på læben, men det var et smil, der antydede lettelse. Han var helt klart lettet over, at jeg ikke arbejdede for politiet mere.

"Ja, det troede jeg faktisk smukke... det var der jo ingen, der havde fortalt mig," sagde han, og gik lidt tættere på mig. Jeg smilede blot ubekymret, havde overhoved intet imod at han kom tæt på mig. Tvært imod. 

"Det gør jeg ikke, så du behøver ikke være bange for mig mere," sagde jeg for at drille ham, og da tog han det sidste store skridt over til mig, før han tog sine arme rundt om mig og kildede mig. Jeg grinede højt og længe. Jeg havde altid været utrolig kilden, men han kildede mig på sådan en måde, at jeg ikke kunne lade være med at grine.

"Jeg har aldrig været bange for dig... det burde nok mere være dig, der var bange for mig," sagde han da jeg lå på gulvet og han holdt mine arme og ben fast. Jeg grinte lidt mere, og prøvede så at sprælle, men han gav sig ikke, og blev siddende på den måde.

"Jeg har aldrig været bange for dig, jeg har kun elsket dig. Jeg elsker dig," sagde jeg, og det var først da jeg havde sagt det, at det gik op for mig at jeg rent faktisk havde sagt det. Jeg kneb øjnene i, og bed mig i læben. Chris sagde ikke noget, men blev trods alt siddende.

Kort efter åbnede jeg det ene øje på klem. Han så sammenbidt til højre, og jeg mærkede at hans tag omkring mine arme om ben blev lidt løsere, idet han så på mig igen. Jeg lukkede hurtigt øjet.

"Jeg elsker også dig," hviskede han, og så kyssede han mig blidt og langsomt på næsen. Han rejste sig, og jeg blev liggende lidt, indtil jeg var sikker på at han ikke stod og ventede på at jeg ville åbne øjnene, så han kunne kilde mig igen. Han sad ovre i min stol med en kop med vand i. Jeg satte mig op, og så på ham med et smil. "Hør, Rosamindy, der er faktisk en grund til at jeg kom. Jeg vil gerne fortælle dig noget..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...