The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9261Visninger
AA

39. Rose - At savne

Chris stod lænet op af sin grønne bil, idet vi kom gående. Lukas holdt stadig om min hånd, selvom jeg havde prøvet at vride den fri et par gange. Mit hjerte slog et par ekstra slag, da jeg så Christopher. Han havde skrigende grønne shorts på, som sad så langt nede at man tydeligt kunne se hans blå Diesel-underbukser. Det var typisk ham. Jeg smilede uden at lægge mærke til det.

"Hey Mindy. Hvordan går det?" spurgte han, og han tog endnu en gang vejret fra mig, da hans stemme nåede mig. Jeg svarede kun halvt, før han afbrød. Han smed syv af os ind i en taxa, hvor vi sad totalt klemt sammen. Han selv tog Sebastian med i sin egen bil, og skulle selvfølgelig lige accelererer, før han kørte afsted.

Imens sad vi klistret sammen i taxaen og kunne ikke få luft - både fordi vi sad så tæt med også fordi det simpelthen var så varmt. Jeg var glad for at jeg kun havde pakket tøj til varme, som t-shirts og shorts.

Endelig var vi der. Jeg var den første til at stå ud og se op på det kæmpe hus, Christopher boede i. Det var jo nærmest et palæ. Jeg smilede ufravendt og begyndte at dagdrømme om, hvor dejligt det ville være at bo her, men min drøm blev ødelagt af Lukas, der tog mig om skuldrene på en ubehagelig måde.

"Hva' så, skat, tror du det er her, vi skal bo?" spurgte han, og da han sagde 'skat' bevægede hans hænder sig ned ad imod mit brystparti. Jeg gjorde store øjne, og trak mig straks væk fra ham. Jeg gik baglæns op imod huset, og direkte ind i Christopher, der var på vej den anden vej. Han så på mig med triste øjne, og jeg vendte mig om imod ham. Imens var de andre indenfor for at få noget mad og bære deres tasker og kufferter indenfor.

"Hej Chris, jeg fik slet ikke sagt hej til dig!" sagde jeg, og krammede ham forsigtigt. Han lagde langsomt armene omkring mig og holdt mig tæt ind til sig. Det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet at have hans stærke arme rundt om mig til at beskytte mig. "Der sker altså ikke noget imellem mig og Lukas, hvis det er det, du tror," sagde jeg nervøst, da vi havde givet slip på hinanden.

Han så bare på mig, og et lille, skævt smil dukkede op på hans læber. Hans læber, som jeg savnede så meget at have trykket imod mine, som altid sagde små, søde ord til mig... Jeg elskede ham stadig, det vidste jeg. Det er svært at glemme nogen, man elsker.

Jeg grinede forsigtigt, og hans smil blev større. "Rosamindy, hvorfor græder du?" spurgte han, med et pludseligt bekymret strejf i stemmen. Først der opdagede jeg, at små tårer gled ned af mine kinder. Jeg tørrede dem hurtigt væk, med blikket fængslet i hans. 

"Fordi..." begyndte jeg, men brød så ud i gråd, uden en egentlig grund. I stedet for at svare, trak jeg da derfor bare på skuldrene. Han grinede lavt, og holdt mig endnu en gang ind til sig. Hans bare brystkasse var varm og dejlig blød, men det blev den ikke ved med at være. Han stivnede nemlig kort efter, og trak mig så stille ud fra hans favn.

"Jeg er tilbage om lidt, søde," sagde han, og fjernede så sine arme helt fra mig. Jeg tørrede næsen og så efter ham. Han gik hen til Lukas, som stod med en sten i hånden. Hånden var strammet så meget at knoerne var helt hvide, og en af kanterne var tæt på at lave hul i hans hånd.

Christopher snakkede lavmælt til Lukas, men Lukas havde stadig et vredt ansigtsudtryk. "Du lyver!" råbte Lukas lige pludselig, og smadrede stenen ind i Christophers pande, så øjenbrynet flækkede og der kom hul i hans hud. "Se skat!" råbte Lukas til mig. "Det her var kun begyndelsen!" råbte han. Jeg forstod det ikke helt, indtil det gik op for mig, hvad han mente. Han ville smadre Christopher totalt. Jeg rejste mig forfærdet op, og begyndte igen at græde. Jeg fortrød bitterligt, at jeg havde kysset Lukas, og jeg savnede som bare fanden at være Christophers pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...