The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9293Visninger
AA

18. Christopher - Lamburghinien

Min lamburghini spandt på vej ud mod stranden. Solen var så småt ved at gå ned, himlen var rød og varmen var trykkende.

"Wow, jeg troede aldrig at jeg skulle køre i en bil som den her!" Hendes stemme udtrykte hendes glæde. "Bare vent til mine venner hører om det her." Hendes øjne strålede. Jeg var sikker på at Alexandra var.. En sød pige, men ikke lige min type, ville jeg tro.

Jeg lo "Tjo, Alexandra, der var du nok heldig." Jeg smilede en smule..

"Heldig! Det kan du tro!" Hun slog mig på skulderen. "Av.."

"Pas på med det, Sandra. Du kunne jo komme tilskade." Jeg lo igen.

Hun lavede en grimase af mig.

Jeg sukkede grinende, "Nu er vi her.."

"Waou.." Hendes langsomme udtaelse af ordet fik mig til at smile...

"Ja det er smukt..." Dramatisk pause. "Vil du med ud? Bade?" Jeg sendte hende et frækt smil med et glimt i øjet.

"Men.. Jeg har jo ikke binkini med?" Hun rystede på hovedet.

Jeg var allerede ved at trække min t-shirt af. "Bade-tøj er ikke nødvendigt!" mumlede jeg under min grønne diesel t-shirt, knappede mine bukser op og trak dem over mine sko. Trak mine converse af efterfulgt af mine sokker. "Er du på?" Jeg slukkede bilen og skubbede nøgerne ind under sædet sammen med min ubemærkede pistol og sorte pung.

"Ehh.." Jeg fik elevator blikket... "Det er jeg vel.."

"Vi ses dernede" Så sprang jeg ud af min tagløse skinnende gule lamburghini og løb ud i vandet.

Der gik lidt tid før Alexandra kom ned. "Hva så trunte kommer du?" Jeg åbnede øjnene, jeg havde ligget og flydet(?) på vandet.

"Ja."

Jeg kiggede op, 'ja' var da ikke et svar? "Hvad? Sagde du?"

"Ja" Hvor var hun henne?

"Hvor er du?" Jeg havde stillet mig op, vandet gik mig til kanten af mine underbukser. Hvor var hun?

"Her.." Jeg kiggede i retning af lyden. Intet...

"Hvor er du?"

"Her." Jeg knep øjnene sammen og kiggede rundt. Hun lød så nær.. Men hvorfor kunne jeg så ikke se hende.

"Jeg kan ikke se dig, Alexandra."

"Ved du hvad de siger når de ser mig?" Hvad? Hvorfor? hvad har det med dette her at gøre?

Jeg begyndte at blive utryk. "Kom frem, Alexandra!" Mine muskler dirrede af nervøsitet.

En stemme i mit baghoved overdøvede kaoset af tanker i mit hoved. "Pas på" Kaoset blev værre.

Mine kraftige øjenbryn var blevet til en tynd streg. Hørte jeg nu også stemme?

Alexandra sad nok stadig i bilen og ventede... Håbede jeg. Jeg rystede mit våde hår og begyndte at gå ind mod land.

Men stemmen brød igen igennem mit hoved "Pas på"

Jeg drejede rundt med sådan en fart, jeg fik overbalace og væltede bagover så lang jeg var.

Knald. "Pas på"

Hvad skete der?

"Oh oh, bag dig."

Jeg kom på benene og drejede rundt endnu en gang, denne gang uden at få overbalace. En skiggelse kastede sig over mig, en ikke menneskelig skiggelse.

"Blaze" en stemme kaldet.

Jeg fik hevet hunden over hovedet på mig. En pitbull terrier.. Det var bare typisk det her... Fråden løb ned af dens kraftige kæber, jeg holdte den ud fra mig. Mine muskler dirrede stadig spændt.

"Undskyld, Hr. Er Du kommet noget til?" En gråhåret mand kiggede op på mig med store øjne bag de krafige briller.

"Nej" Jeg kiggede rundt. "Er det her dit dyr?"

"Ja, undskyld" Manden spændt sporen på dyret."Han hedder Blaze.. Jeg reddede ham fra et plejecenter for ældre hunde, han er nu ikke gammel eller noget. Men han blev indleveret for nogle måneder siden. Han skulle have været aflivet.. Jeg reddede ham. Hvad er Deres navn?"

"Christoper Wild.." Jeg satte hunden ned. Den snappede efter min hånd, da jeg satte den ned. "Måske havde det været det bedste for.. Eh Blaze. Du ved at blive..." Den gamle mand afbrød mig.

"Næ næ, Hr. Wild. Enhver fortjener endnu en chance! Måske med undtagelse af Dem!"

Jeg grinede "Jamen så tak for denne gang og pas nu på med det dyr."

Så gik jeg tilbage til bilen. Alexandra sad der stadig. "Hvorfor kom du ikke, Alexandra?" Jeg gav hende et dømmende blik.

"H-h-hunden a-angreb mmig" Hun rystede, "Men j-jeg løb t-tilb-bage til bilen."

"Det vidste jeg ikke" Jeg omfavnede hende venskabligt, tårene løb ned af hendes kinder. "Jeg kører dig hjem..." Jeg prøvede at slippe hende igen.

"Nejh.." Hendes læber fandt mine..

"Alexandra," Jeg prøvede at trække mig væk. "Du er ikke min type, lad mi.." Min mund blev afbrudt af hendes krævende mund. Hun ville ikke give op. Så jeg gav op og hengav mig til hende.

Hvad kunne jeg gøre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...