The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9297Visninger
AA

6. Christopher - Hvad laver du her?

Jeg sad og rodede ved min bil. Det var min gamle bil fra dengang med Rose. Denne gang var det langt langt fra en af mine bedste biler. Men den var hurtig. Og de andre var for efterlyst.

Der var noget der var gået i stykker, da jeg opvarmede den... Hvis ikke jeg fandt ud af hvad det var, kunne jeg ikke køre.

"ALEX!" Råbte jeg ned i motoren.

"Ja, Chris?" Jeg mærkede ham stå bag mig.

Jeg stillede mig op og smækkede køler hjelmen i. "Jeg skrotter den her bunke lort når jeg kommer hjem, Alex!! Og du ved jeg ikke bryder mig om at blive kaldt det!!"

´"Undskyld Christopher, Det var en refleks."

Ligesiden jeg forlod Rosamindy, havde jeg ikke brudt mig om at blive kaldt Chris længere. Jeg sukkede irriteret, "Jeg går ud og køber en Coke, vil du ha en?"

"Fanta."

"Det kunne jeg have sagt migselv. Jeg tog min 'hvide' tshirt af, den var smurt ind i olie og diverse væsker fra bilen. Jeg kunne sagtens tillade mig at rende sådan rundt. Mine muskler pralede måske, men jeg var ligeglad. Jeg havde ikke lyst til piger i dag.

Jeg sukkede endnu engang og gik så ud i den kølige højsommer morgen.

Siden Rosamindy og jeg slog op... Nej Christopher. Siden du slog op med Rosamindy var der gået nogle år, jeg var lige fyldt 21, jeg var ved at blive gammel.

"En cola og en fanta."

Jeg fik det og betalte, da jeg gik tilbage følte jeg mig overvåget.

Ikke bare overvåget, som jeg var fordi at mine muskler lyste op. Men overvåget som om nogen iagtog mig. Jeg tog min mobil op af lommen. Ingen smser. Jeg lagde den ned til min pistol og pung igen.

Jeg gik stadig med pistol. Det var blevet en vane.

Jeg spottede en lækker girl. Wow....

Jeg smed Alex' dåse ind til ham. "Thanx dude!!"

Jeg gik videre over til hende. Blond, høj og tynd. "Hey girl. Vil du med mig hjem?"

Hun målte mig med øjnene, jeg grinede. Hun var lavere end mig, men det gjorde ikke noget. Hun kyssede mig vådt.

"Selvfølgelig, Christopher."

Hun kendte selvfølgelig mit navn.

"CHRIS!!" Alexander afbrød mig i min flirt.

Jeg gav slip på hende og hun dumpede til jorden.

Jeg gik vredt over mod Alex. "Hvor mange gange har jeg sagt til dig at jeg ikke vil kaldes det, Alexander?"

Han kiggede ne i jorden. "Mange..."

"Er du handikapet?"

"Nej."

"Godt, så kan jeg gøre det her uden at få dårlig samvitighed!"

Så svingede jeg ham en på kassen. Vi havde fået publikum. Jeg følte mig stadig overvåget.

"Ind i bilen!"

Alex kravlede derind.

Jeg tog min mobil frem. "Hey Mikkel. Min bil er i stykker, kom med den der store bil så vi kan slæbe den væk!"

"Jeg er der om lidt."

Jeg lagde på og smed min mobil ned til min pistol igen.

 

Lidt efter kom Mikkel med min bedste bil på slæb, han tog Alexander, den spade og den bunke lort med sig.

Jeg lod dem få et forspring inden jeg indhentede dem.

Jeg havde købt den her bil for nogle uger siden. Men det var allerede den der var inde i pansernes database som min mest brugte bil. Derfor kørte jeg ikke så meget i den mere.

For øjeblikket var den gul. Bare gul. Men den blev tit malet.

Tilsidst kunne jeg ikke holde ud, den følelse af at blive overvåget. Jeg satte mig ind i min bil og brændte gummi af, da jeg kørte hjem. Jeg håbede på at Mikkel og Alexander havde været til ophuggeren med min bil.

Det havde de desværre ikke.

"Den kan godt repares, Christopher." Overfaldte Mikkel mig, da jeg kom ind.

"Den skal væk, Mikkel."

"Det var din første bil, Christopher."

"Jeg er ligeglad, den skal bare væk!" Skændte jeg inden jeg gik igang med at male min spindende bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...