The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9279Visninger
AA

38. Chrisopher - to forgive

Its not easy to forgive, but its easy too give up.

 

Dér som de kom gående hånd i hånd, jeg spejede dem med det samme. Der som jeg stod lænet op af min grønne bugatti, kom de gående hånd i hånd, jeg frøs til is på stedet. Lucs og jeg var aldrig kommet godt ud af det sammen, men jeg kunne vel heller ikke forvente det... Hvorfor vidste jeg ikke, men jeg kunne bare ikke fordrage ham.

Jeg skubbede tanken fra mig og gav mig til at vifte med armene. Her var hedt, direkte hot. Jeg stod i skrigende grønne shorts og blå diesel boxerhorts, ingen tshrt. Det kom jeg ikke til at fortryde, både på grund af varmen og det beundrende blik fra Lucas...

"Dejligt at se jer igen.."

Min mors varme stemme afbrød. "Ohh, Christopher!! Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen!!"

Jeg smilede, da hun overfaldte mig med tårene løbende ned af kinderne som et vandfald.

"Hey Mindy. Hvordan går det?" Jeg prøvede at lyde henkastet, men jeg kunne bare ikke få mit stenblik vristet fri af Lucas og Rosamindys hænder, der var flettet sammen.

"Jo tak, det går.."

Jeg var færdig med at side hej. "Ehh..." Jeg talte dem.. dig, jer, dig, dig, jer, dig.. Jeg tager Casper med i bilen, jeg kører! Og så skaffer jeg li en taxi til jer.. Bare rolig det er muligt t være syv i en taxi, jeg har aldrig selv prøvet det, men lad os se.." Jeg sprang hen til vejen og vinkede en taxi ind til siden. Fortalte manden addressen, han gjorde store øjne.. Jeg gik ud fra han kendte stedet.

"Vi ses derhjemme! Kom Casper.." Jeg så de andre stue sig sammen i den lille taxi. Haha! En gammel volvo!!

Casper satte sig ind og beundrede straks det hele. "Hvad arbejder du som, Christopher?"

Jeg grinede smørret. "Det vil du ikke bryde dig om at vide, Casper.. Spænd hellere selen, nu skal du se hvad en rigtig bil kan.."

Jeg så Casperlyse op, da han kiggede mig i øjnene. Den knægt var guld værd!

Der lød et klik da vi sændte vores seler.

"Klar?" Min stemme gløede af spænding, jeg skulle blærer mig.

"Parat!"

Jeg så den overfyldte taxi trille forbi, med fjedrene trykket i bund.

Jeg snittede speederen og nålen på speedometeret sprang grådig afsted. Der var røg fra dækkene og lugtede af brændt gummi, nogle lange sorte striber hen af den slidte asfaldt røbede min kørsel.

Flere (farvede) mennesker stirrede lamslået på den skriggende grønne bugatti som bulrede igennem den tætte trafik for at bryde ud på de længere landeveje hvor den kunne folde sig ud.

"Christopher? Hvor hurtigt kan den her bil egentligt kører?" Jeg fjernede ikke blikket fra vejen.

Jeg accelerede ud på landevejen og svarede med et grin "Tja, 431 km/h" Vi blev trykket tilbage i sædet, da bilen lydigt sprang frem som en panter og skar sig igennem luften som en falk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...