The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9266Visninger
AA

24. Chrisopher - Nutid, datid, fremtid? Du skal vælge!!!

Jeg havde det så dårligt med at lade Rosamindy tage tilbage til Danmark, men jeg havde ikke andet valg.

Jeg husker stadig, hvor svært det var, at få ordene over mine løber. Og samtidig lyde selvsikker. Det var muligvis det sværeste jeg nogensinde havde oplevet.

 

Men som dagene skred frem og blev til uger, begyndte jeg at få dårlig samvitighed.

Burde jeg være taget med hende?

Jeg vidste inderstinde, det ville blive min død at prøve og glemme hende. Derfor prøvede jeg ikke på at glemme hende, jeg huskede hende.

jeg elskede hende, jeg havde altid elsket hende. Jeg faldt for hende imod odsne, jeg forelskede mig. Og oplevde hvordan det var ikke at kunne leve uden én person, være villig til at dø for personen. Bare hun overlevede var alt andet ligemeget.

Det var det der førte til min beslutning.

"ALEXANDER, MIKKEL!!!!" Bjæfede jeg.

De kom begge løbende ned af trappen, "Hvad?" Svarede de begge i kor.

"I ved at jeg har besluttet at flytte til et andet kontinet, jeg fortæller jer ikke hvor. Men alligevel beder jeg jer om noget, drenge. Kan i huske Rosamindy?" Alexander afbrød mig.

"Yep, hende du snakker i søvne om.." Han fik et dræbende blik fra Mikkel.

"Det er højst sandsynligt hende" Svarede jeg med et smil. Og fortsatte så. " I skal tage til Danmark. Ja jeg ved i ikke ved hvor det er henne, i har sikkert ikke en anelse om landet eksistere... Det er der jeg er født og opvokset, der min karriere startede... Det var der jeg forelskede mig i Rosamindy.. jeg beder jer om at tage ned og besøge hende... Og min familie... Jeg har skrevet addresserne på papiret der..." jeg pegede over på vores klamme spisebord. "Men I skal ikke nævne for min familie, en grund til at tro de får mig at se, det er meget vigtigt.. Jeg har allerede forladt dem én gang uden nogen form for håb.. Hvor ville jeg gerne have set min bror vokse op, have været hans forbillelde, givet ham en at se op til.. Jeg håber ikke han har rodet sig ud i noget rod.. Selom han kun er.. Jeg kan ikke engang huske hvor gammel Casper er... han var 12, da jeg forlod dem... så han må være omkring 15 nu.. Jeg beder jer ikke om andet end at fortælle Rosamindy jeg elsker hende og er ked af det ikke kunne blive os to. Og fortælle min familie at jeg er ked af at jeg aldrig fik sagt ordenligt farvel men at de aldrig vil få mig at se igen, de bare skal glemme mig.." Jeg holdte en pause før jeg tilføjede.. "I har frit valgt til at vælge en af mine biler til at køre derned.. jeg vil være væk når i kommer hjem, drenge. Det var været en mindeværdig tid i mit liv sammen med jer to..." jeg kæmpede med ordet.. "Farvel.."

Me de ord vendte jeg mig om og greb nøglerne til min ynglings bil og smed mig ind i den, uden at tage mig af de lamslået drenge bag mig. Min mobil lå tungt i min lomme, sammen med min pistol og pung. Ligeså lå mit hjerte tungt, jeg frygtede det skulle briste hvornår det kunne være.

Den elektriske port åbnede sig automatisk, og gled ud i den mørke aften.

Følelses løs..

 

Min fremtid ville blive meget anderledes i Africa, det var ihvertfald hvad jeg håbede på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...