The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9254Visninger
AA

22. Chistopher - koncentrationsbevær

Der som hun sad. Min mund åbnede sig, mimede lydløst "Wauw"

Sådan som hun sad der. Jeg blev med et mundlam, stivnede. Ude af stand til at bevæge mig. Jeg følte en umålelig trang til at flygte, men alligevel følte jeg mig draget imod hende. Kysse hende, som jeg havde gjort for så mange år siden. Hvordan havde jeg kunne få mig selv til at forlade hende? Holde om hende, måske ville jeg få lov..

Hendes løse lange mørkebrune hang løst og indrammede hendes smukke ansigt. Hendes måde at side på, en smule foroverbøjet. Hvilket fik hendes nedringede stroptrøje til at hænge og gav mig frit udsyn til hende kalverl...

Jeg rystede på hovedet for at komme i tanker om hvad det var jeg ville, men jeg var allerede for langt ude. Jeg kunne ikke få vendt min koncentrtion tilbage til det enme jeg ville ind på, en anden sag var jeg havde glemt alt om det..

Jeg blev ført over mod hende, mine muskler handlede uden jeg gav dem odre til det. Det sketet bare. Jeg greb Rosamindy om hofterne, det lod ikke til hun havde noget imod mit nærver, da hun lagde armene om min nakke.

Jeg sukkede drømmende. Hun var ligeså guddommelig som da jeg forlod hende. Gad vide om hun havde fået en mand?

Jeg kunne ikke holde fast i den tanke, jeg kunne overhovedet ikke tænke på andet end hénde. Hun optog mine tanker fuldstændig. Da Rosamindy stadig var mindre end mig, men langt mindre end dengang for nogle år siden. Nu gik hun mig kun til brystet. Hvilket jeg fandt morsomt. Og jeg ikke kunne lade være at smile af. "Hvad smiler du af, Chris?" Hun havde set mig smile

Jeg udstøtte et længsels suk. "Du er blevet så lille!" Så ned på hende og så hun også smilede. Og dirrede i min favn. Grinede hun?

"Søde Chris, det er ikke mig der er blevet mindre. Derimod er det dig der er blevet højere..." Hendes stemme døde hen, da jeg ikk kunne holde mig tilbage længere. Jeg bukkede mig ind over hende. Og kyssede hende blidt, det varede ikke længe før jeg blev nød til at indrage tungen i det her. Jeg kunne ikke holde det tilbage. Jeg fik jern på.

Jeg syntes endnu en gang at mærke Rosamindy vibrere i min favn. Men jeg kunne ikke fastholde tanken, mit hoved vandrede tilbage til Rosamindy som trak mig med sig.

Til min tilfredstillelse opdagede jeg sløret, at vi befandt os i hendes søveværelse.

Den nat havde jeg ventet på siden, jeg forlod hende. Hvordan kunne jeg dog forlade en så fantastisk, gudommelig person?

 

Næste morgen vågnede jeg tidligt ved en hård banken på hoveddøren. Jeg ruskede blidt Rosamindy. Hun vågnede ikke. Så jeg førsøgte mig med at kysse hende, hvilket jeg fik en lussing ud af. Men i det samme hun opdagede at det var mig hun havde slået udbrød hun undskyldende. "Åhh, undskyld Chris, jeg så ikke det var dig!"

Jeg afprøved min kæbe, det måtte jeg give hende. Hun kunne sit selvforsvar.. Eller havde bare været heldig. Jeg satsede stærkt på det sidste. "Åh, det gør ikke noget smukling. Jeg bad selv om det."

Hun skulle til at protestere, da en rastløs bankede på døren. Jeg var sikker på døren snart gav efter... Rosamindy var af samme overbevisning for hun hviskede pluselig panisk "bliv her og vær stille, Christopher"

Jeg var forundret, hun brugte sjældent mit fulde navn. Kun når jeg havde dummet mig og fortjente en omgang skældud(Hvilket jeg kun havde oplevet et par gange) eller når noget var alvorligt og hun mente det alvoligt. Denne gang satsede jeg på det sidste, for jeg havde vel ikke have kunnet nå at dumme mig så stort at kun kaldte mig Christopher, eller kunne jeg virkelig? Nej, det var fordi noget var alvorligt. Det var jeg sikker på.

I det samme afbrød en stemme mine grublerier "HV-VEM SNAKKEDE DU MED!!!" Jeg genkendte den med det samme, Charlie Cook.

"Ikke nogen, Sir." hørte jeg hende sige med en uskyldig mine. "Du burde nok få undersøgt dine ører.." tilføjede hun eftertænksomt.

Mr. Cook brummede til svar. "Din flybillet hjem er klar, jeg forventer du tager imod den. Godt nok lod jeg dig beholde dit job selvom du trodsede mine odrer, men fik smadret en af Mr. Wilds biler" Jeg fornemmede at det glæede ham at min bil var eksploderet. "MEN" Råbte Mr. Cook. "Dit tidligere forhold med Christopher Wild kan vi ikke overse. Du kunne stadig være i forbindelse med ham.." Han vrængede mit navn som et bandeord, hvilket fryede mig gevaldigt. Han lod virkelig til at hade mig af hele hans hjerte. "Dit fly afgår" Kort pause. "Om 2 timer og 45 minutter, jeg vil personligt stå for at afskede dig i lufthavnen. Det vil være sidste gang vi mødes i lufthaven."

Jeg mumlede stille "Svin"

Et højt og tydeligt "Ja" Forlod Rosamindy.

Jeg sprang ned fra sengen. Stadig nøgen. Jeg hørte gulvet knirke tæt ved døren. Samlede hurtigt mit tøj og hoppede op på hende brede gammeldags klædeskab.

Her kunne jeg ligge ubemærket resten af dagen. Og da det ikke lod til at der var blevet gjort rent heroppe i et årti kunne jeg sikkert dø heroppe uden nogen lagde mærke til mit lig før det begyndte at lugte.

Jeg var glad for jeg ikke havde allergi..

Jeg hørte dørhåndtaget glide op og så en enorm vagt gå ind.. Eller det vil sige han så enorm ud fordi han gik ved siden af en vred Rosamindy. Jeg var sikker på han var samme størrelse som jeg var eller deromkring.

Jeg holdt vejret da Rosamindy skingrede "I har IKKE tilladelse til at SNAGE i mit PRIVATLIV!!"

Vagten lo ondt og skulede ophiset mod Rosamindy. Jeg kunne ikke lide at se det. Han så Rosamindy som om han havde lyst at genopleve det som Rosamindy og jeg oplevde så sent som i nat...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...