Memories from last Winter

"When it snows, you have two choices: shovel or make snow angels." En skytsengel kan gøre mange ting, men indenfor love og regler. Men for at blive skytsengel må man også opgive et par ting, deriblandt kærlighed. Når den forbudte følelse blusser op i ens hjerte, hvilken vej vil man så vælge?

10Likes
63Kommentarer
3267Visninger
AA

4. 3rd Memory: My Way

  Efter nærkontakt med et par lygtepæle, nåede jeg frem. Jeg stod foran et stort hotel, og kiggede mod toppen. Vent, var hans liv i fare på grund af en sindssyg fan?! Har jeg løbet som vinden, for at stoppe fans?

  "Omo, jeg hader mit job," mumlede jeg irriteret. Var der et skilt, hvor der stod "Giv de besværlige jobs til Valentine" et sted deroppe? For sådan føltes det virkelig.

  Jeg skar tænder ved den dunkende fornemmelse i mit hoved. Okay, det var ikke fans jeg skulle stoppe, den her smerte-advarsel var fra et andet sted: Helvede. Så nu skulle der jages en dæmon eller falden engel væk, vil jeg bede om lønforhøjelse. 14. etage, det er højt oppe, var Changmin i fare. Elevatoren skulle ikke bruges og jeg ville dø, inden jeg nåede op af alle trapperne. Sidste mulighed, var at flyve.

  Jeg slog irriteret en hånd for panden. Mine flyveevner var ikke de bedste, eftersom jeg har måtte undvære mine vinger i to århundrede. Grunden til jeg mistede dem ... lad os bare sige, jeg ikke adlød ordre.

 

  Den velkendte, men behagelige, smerte ved at sprede sine vinger ud, kunne mærkes i hele min krop. Mit blik vandrede rundt mellem vinduerne - det rigtige værelse skulle jo findes, det er et kaos hvis man braser ind det forkerte sted - for at finde ham. Ah, det var nu meget nemt, værelset skreg nærmest evil. Jep, det var en dæmon, vi havde med at gøre. Jeg sukkede dybt, inden jeg lettede fra jorden.

  Så langt så godt, men hvordan skulle jeg komme ind? Folk ville opdage en flyvende kvinde, der smadrede et vindue åben. Jeg fløj hen til vinduet, for at se nærmere på det. Det kunne ikke dirkes op, så jeg måtte vel bruge vinden. Jeg strakte min hånd mod vinduet, samlede koncentrationen og blafrede hårdt med mine vinger. Vinduet åbnede sig, kun lige akkurat så jeg kunne klemme mig ind, med en knirkende lyd. Jeg følte mig som en indbrudtyv.

  Jeg landede på gulvet, med et større bump, og så situationen an. Jeg kunne høre en bruser, mærke en negativ energi og se en sort skygge. Så meget for at overraskelses angreb på mig. Jeg sukkede irriteret og kig over til personen, der var dybt optaget i noget andet.

 

  "Du forstyrrer altså mit arbejde," sagde jeg venligt, men man kunne sagtens høre irritationen i mit tonefald.

  "Eeeeep!" udbrød vedkommende og vendte sig forskrækket mod mig. Ah, et bekendt ansigt mødte mig. Kulsort hår, grå og kolde øjne, bleg hud, og vigtigst af af alt, meget lav.

  Len pegede anklagende på mig, som om det var min skyld, og kom med underlige lyd. Jeg hævede et øjenbryn og så lige så anklagende tilbage på ham. Sådan stod vi i noget tid, mens lyden fra bruseren stadig kunne høres.

  "D-d-dig!" kom det endelig fra ham. Jesus Christ, var det først nu det gik op for ham!? Første gang vi så hinanden, endte Len med en meget såret stolthed. Han var en halv meter lavere end mig, selvom i realiteten var han meget ældre end mig, hvilket gav ham et meget stort chok. Siden da har Len hadet mig og virkelig gjort mit arbejde surt. Men set fra den lyse side, var arbejdet meget sjovere med Len. Hans ego var meget større end ham selv, så at tabe til mig, en pige, havde givet et knæk i egoet. Og så det at jeg var højere end ham, selvom han var ældre end mig.

 

  "Min kære Len, jeg giver dig to valgmuligheder; Forsvind med det samme, eller få endnu en røvfuld af en pige," sagde jeg. Mit toneleje var ikke det bedste, for jeg var nippet af at grine. Den måde Len frygtede mig på, var virkelig morsomt.

  "Dine trusler skræmmer mig ikke, Valentine," fnyste han, men usikkerheden kunne tydeligt høres i hans stemme. Jeg satte den ene hånd i siden, mens den anden fiskede nede i min jakkelomme. Frygten stod skrevet over hans ansigt. Jeg fik fisket en fin Steyr AUG1 riffel frem, selvfølgelig specialmalet i en mat, hvid udgave. Mit yndlingsvåben, når jeg skulle jagte dæmoner. Jeg indstillede sigtekornet mod Len.

  "Len, du ved jeg elsker at skyde, især efter dig, jeg giver dig 10 sekunder til at forsvinde, inden jeg begynder at skyde."

  Len så trodsigt på mig, men flyttede sig længere væk fra mig. Jeg forsatte med at sigte på ham, med pegefingeren på aftrækkeren.

 

 "En," talte jeg. Len forsatte med at bevæge sig rundt, men endte med at gemme sig bag en væg. Jeg bevægede mig i retningen af Len, forsat med at kigge igennem sigtekornet. Jeg smaskede derfor mit knæ ind i et bord.

To. Tre. Fire. Fem. Seks. Syv. Otte. Ni.

  "Ti. Du fik chancen, Lenny boy," sagde jeg. Jeg trak aftrækkeren helt ind, og skød efter en panikslagen Len. I en normal Steyr AUG1, et skydevåben generelt, er ladet med patroner, men her er det ladninger med lys i. Dæmoner har det desværre ikke så godt med koncentrerede ladninger af sollys.

 

  "SINDSSYGE KVINDEMENNESKE! Du har måske vundet denne gang, Valentine, men jeg vender tilbage!" skreg Len, i det han forsvandt ud af et åbent vindue. Oi, siden hvornår har der været et åbent vindue?!

  Jeg proppede Lala, min Steyr AUG1, ned i jakkelommen igen. Jeg så mig omkring. For himmelens og spildt mads skyld, Len! Behøvede du virkelig at smide med alt omkring dig?!

  Det her lignede noget, der var værre end Første Verdenskrig. Jeg tog mig til hovedet, what a pain in my ass. Hvorfor går intet my fucking way! Jeg måtte nok hellere forsvinde, inden jeg blev opdaget. Faren var væk, selvom Len ikke udgjorde den store fare, så jeg kunne lade Changmin være i fred nu. Jeg havde ikke tænkt mig at komme i kontakt med ham igen. Det troede jeg i hvert fald.

 

  I det jeg vendte mig om og løb mod den nærmeste dør, ramlede jeg ind i én. Et par smukke, mørkebrune øjne kiggede overrasket ind i mine. Jeg mærkede hvordan vores kroppe lå mod hinanden, hans nøgne, våde krop mod min.

  Vent.... Nøgne og våde krop?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...