You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4798Visninger
AA

10. Kapitel 9 - Emery.

Jeg vågnede ved, at jeg kunne mærke en arm, der var låst fast over mit bryst. Mine vampyrinstinkter ville straks forsvare mig, men det menneskelige i mig, kunne godt lide den følelse. Så jeg lagde lidt og skulle bestemme hvilken jeg skulle lytte til. Det endte med at blive den menneskelige del, for den ville bare sove.

Men så kunne jeg hører nogen skramle ude i køkkenet. Det fik mig hurtigt ud af sengen. Jeg havde rejst mig så hurtigt at Caron trillede ned af sengen, af det chok han fik. Jeg kiggede hen på ham og fniste. Idiot.

Så kunne jeg igen hører en skramlen. Jeg skyndte mig at få noget tøj på. Jeg rødmede lidt da jeg tænkte tilbage på hvad vi havde lavet. Så gik jeg ud og så at Adela og Gwen sad og skulle til at spise. Jeg tog højlydt en tallerken og en masse mad. Caron selv tog ikke så meget. Han havde heldigvis fri i dag.

”Skulle i lige til at begyndte uden at have kaldt på mig først?” spurgte jeg surt. Jeg hadede hvis jeg ikke fik mad, og mest hvis jeg ikke fik det sammen med andre. Det værste var at Gwen smilede. Nogle gange fik jeg virkelig lyst til at finde en stegepande og smadre den ind i hendes lille nuttede fjæs.

”Jeg troede i sov. Derfor ville jeg ikke vække dig.” svarede hun, stadig smilende. Jeg fnøs og fik et mere irriteret blik. 

”Jamen det gjorde vi ikke.” sagde jeg. Caron skulle lige til at protestere, men jeg sparkede ham over skinnebenet, så stille som muligt. ”Hvor er din kæreste i hele taget henne?” spurgte jeg, da jeg ikke kunne se ham, hænge op af min tvilling. Gwen sad og spiste. Måske skulle jeg hente stegepanden? Men det nåede jeg ikke.

”Han er på arbejde, for at slippe for dine muggerier.” jeg åbnede og lukkede munden. Var jeg så vred? Jeg kastede et blik hen på Caron med spørgsmålet skrevet i ansigtet. Han nikkede ivrigt, hvilket gjorde at han lige scorede sig et spark mere. jeg kiggede igen hen til Gwen.

”Jeg er bare lidt træt Gwen, det er det hele.” sagde jeg og håbede at hun også hoppede på mit falske ansigt. Det virkede sådan, for hun begyndte straks at undskylde.

”Emery, du må endelig undskylde for at jeg, beskyldte dig som den første for at have taget isen.” sagde hun. Jeg nikkede bare træt. Så smilede jeg et af mine sjældne morgensmil. Jeg var helt klart et B-menneske. Selv om at Gwen var et A. Eller vampyr og varulv. Jeg spiste roligt op og fik pludselig lyst til hævn over det med isen. Jeg kiggede på Gwen med et meget drillende blik. Jeg vidste hun havde planlagt at gå i biografen, men hvorfor ikke ødelægge det, som den søde tvilling jeg var?

”Hey Gwen? Hvad med at du tog med Adela ud og vise hende rundt ved havet?” spurgte jeg, med et smule ondt smil på læberne. Hun var heldig. Jeg var i godt humør i dag. Jeg fik straks to blikke på mig. Det ene var surt. Jeg gættede på at det var Gwen. Det andet var nervøst, men spændt. Helt klart Adela. Jeg smilede.

”Kom Caron! Vi går ud i skoven!” sagde jeg, rejste mig og trak Caron med ud. Jeg fniste glad. Så begyndte vi stille at vandre ud i skoven. Jeg kom til at tænke på dengang jeg havde drukket af Caron. Den smag af sød, sød honning, hans blod havde. Jeg kunne mærke mine hugtænder begyndte at dunke. Kunne… kunne jeg ikke drikke… bare lidt? Jeg blev straks enig med mig selv om at, det kunne jeg godt.

Jeg vendte mig mod ham og tændte for forblændelsen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...