You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4806Visninger
AA

6. Kapitel 5 - Emery.

Hvordan kunne de dog gøre det? Det havde vasket hendes hår, så nu faldt det ned af hendes ryg i nogle blød bølger. Man kunne nu se hendes hår var gult. Smukt. De havde givet hende blå farver på. Nogle løse trøjer og ikke for stramme bukser, for at man ikke kunne se hvor tynd hun var.

Adela kiggede nervøst til mig. Jeg smilede bredt. Det fik hende til at smile til mig også. Jeg rejste mig op og gik hen til dem. Jeg tjekkede hendes ansigt, kiggede op på de to mænd og nikkede kort til dem. De smilede stort.

”Okay. Hvad skal du så have for det her?” spurgte jeg. Kvinden trykkede på nogle taster og fandt en seddel frem. Jeg læste beløbet. Det var faktisk dyrt. 8000 kroner. Jeg fandt mit kort frem og betalte. Kvinden bag kassen så undrende ud over at jeg betalte så afslappet, men det måtte hun om!

Jeg gik ud af butikken med Adela lige bag mig. Hun blev ved med at røre ved sit hår. Det kunne jeg også forstå. Det måtte være en fantastisk følelse, at hun endelig kunne lade sin hånd glide gennem det hår der før havde været klistret sammen. Jeg låste bilen op og satte mig ind. Lidt efter sad Adela ved min side. Jeg kørte hjem.

Jeg steg ud af bilen og kiggede op. Caron var tydeligvis hjemme. Hans politibil holdte uden for garagen. Adela stod ved min side.

”Okay. Jeg er ikke den eneste der bo her. Der er tre andre, men de er ikke så slemme. Okay?” sagde jeg. Da hun nikkede gik jeg ind af døren. Hun var lige efter mig. Inde i elevatoren blev hun mere og mere nervøs. Jeg kiggede på hende. Hun kiggede næste bange på mig.

”Du kan stadig nå at sige fra. Du kan bare blive stående her når dørene åbner, og så glemmer vi bare alt om hinanden.” sagde jeg og kiggede ind i hendes øjne. Lige i det dørene åbnede gik jeg ud, bevidst om at Adela også var med. Jeg smækkede døren op ind til lejligheden og stoppede brat op. Var det… chokolade? Jeg snuste. Ja. Det var helt sikker chokolade.

Jeg gik helt ind i lejligheden og så Lucas og Caron stod og lavede mad inde i køkkenet. Græd Caron? Jeg gik hen ved siden af ham.

”Skat græder du?” spurgte jeg med rynkede bryn. Caron kiggede op på mig og snøftede. ”Nej… jeg, snøft, skære bare, snøft, løg.” svarede han. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham. Så kyssede jeg ham på kinden. Gwen kom ind i køkkenet med en stor kniv. Hun så mig og viftede med kniven. Hun så ret sur ud. Var hun stadig sur over at mig og Caron havde larmet eller var det fordi jeg først kom hjem nu?

”Hvor har du været?” okay det sidste. Gwen stod og stampede med foden i jorden. Jeg løftede hagen og sendte hende et drillende smil. Så trak jeg Adela hen foran mig.

”Jeg har fundet en stuepige!” sagde jeg. Gwen gik straks hen og kiggede nærmere på Adela, som straks så nervøs ud. Det kunne jeg faktisk godt forstå. Gwen stod og overbegloede hende, med en giga kniv i hånden.

Jeg gik hen til hende, trykkede et bestemt sted på hendes håndled, og straks åbnede hendes hånd sig. Jeg greb kniven før den ramte gulvet. Så gik jeg hen til køkkenbordet, hen ved siden af Caron som kiggede snøftende på Adela og hamrede kniven ned i skærebrættet ved siden af ham. Den sad så halvdelen af hele knivbladet var nede i skærebrættet og muligvis også nede i køkkenbordet. Gwen gispede forskrækket og gik hen og prøvede at få kniven op. det kunne hun ikke.

Hun sendte et irriteret blik over i min retning. Jeg lagde en arm om Adela.

”Kom. Så skal jeg vise dig dit værelse.” sagde jeg. Vi havde fået bygget et værelse til vores kommende stuepige, så det var allerede klar til hende. Hun gik ind og lod sin hånd glide hen langs skrivebordet. Jeg gik ud fra værelset og ud til køkkenet. De var vidst færdige med madlavningen. Fedt.  Jeg gik lidt rundt og åbnede alle skabende. Var der ikke mad et eller andet sted? Jeg snusede rundt indtil at jeg åbnede køleskabet.

”BUDDING!” udbrød jeg glad, og tog de 4 skåle ud. Jeg gik ind på mit værelse sammen med mit bytte. Jeg åbnede en og spiste den hurtigt. Så gik jeg ud, mens jeg låste døren ind til mit værelse. De måtte ikke finde MINE buddinger! Jeg gispede, da der var nogen der rørte ved min røv. Jeg vendte mig om og gav vedkommende en syngende lussing. Det var Caron.

”Nallerne fra min bagdel!” udbrød jeg. Caron lagde nede på jorden og grinede. Ja haha morsomt. Jeg sendte ham et surt blik. Caron smilede undskyldende på mig, rejste sig op og kyssede mig. hmm… vi kunne også glemme episoden. Lidt efter trak jeg mig væk fra kysset. ”Gør din kind meget ondt?” spurgte jeg og lød bekymret.

”Ja.” svarede Caron og kiggede bedende på mig. Gad vide hvad han havde i tankerne? Ikke at det var svært at gætte.

”Godt!” sagde jeg med en meget snobbet stemme. Så grinede jeg. Jeg kiggede om bag Caron og så hvordan Gwen rystede på hovedet af mig. Jeg smilede bredt til hende.

”Emery. Er du ikke lidt ond ved din kæreste?” sukkede hun. Jeg stod og overvejede det lidt.

”Niks!” sagde jeg, præcis da det bankede på døren. Jeg gik hen og lukkede op. Der i døren stod mor og far. Jeg smilede bredt og gjorde et enkelt kast med min ene hånd. Min far gik straks ind og kiggede sig om. da han så Caron kiggede han undersøgende på ham. Han var ikke helt tilfreds med at jeg havde valgt en ældre fyr. Så rynkede han panden og gik tættere på.

”Hvem har givet dig en lussing?” spurgte han. Jeg begyndte at fløjte, mens jeg gik ud i køkkenet. Jeg kunne høre dem sukke og så noget der lød utrolig meget som ’Emery.’ Nå. Jeg kiggede i vores store fryser. Jeg skulle lige til at hvine da jeg så en kæmpe skål chokoladeis. Jeg tog den hurtigt op af fryseren og gik ind på mit værelse med mit nye bytte. Jeg havde en masse med chokolade inde på værelset.

Jeg kiggede ned i den fryser, jeg havde krævet skulle stilles op og satte isen ned. Så trippede jeg ind til de andre. Vi satte os til bordet og begyndte at spise. Efter vi havde fået spist en del, eller mig og mor havde spist to tredje dele af maden, satte vi os ind i stuen. Mor og far ved siden af hinanden, hvor Gwen og Lucas sad på den lille sofa vi havde foran tv’et. Jeg sad oven på Carons skød. Det var godt nok ret irriterende, for han blev ved med at lade sin hånd glide længere og længere på af mit lår.

Gwen gik ud i køkkenet, men kom straks stormende tilbage og stod foran mig. ”Emery? Hvor er isen?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...