You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4819Visninger
AA

31. Kapitel 30 - Gwen.

Jeg begyndte straks at dræbe nogle af vampyrerne indtil Emery lagde en hånd på min ryg, og hun blinkede beroligende til mig. Emery lod to vampyrer gå, de var vidst mager.

Emery vendte sig om mod nogle vampyrer, som jeg skulle til at springe at på, men blev stoppet ved en håndbevægelse. Hun gik snerrende hen mod dem. Hun skulle jo selvfølgelig gøre det her selv. Men lige pludselig faldt de alle på knæ og messede "Deres højhed!" Okay nu var jeg forvirret jeg kiggede på Emery, der også lignede et stort spørgsmålstegn. Var Emery kongelig? Det havde hun da aldrig fortalt mig, men af hvad jeg vidste så var far da ikke fra en kongelig familie tror jeg da ikke.

Jeg kiggede rundt på de forskellige vampyrer der stadig var tilbage, men de knælede stadig for Emery. Kunne de ikke gøre andet lige nu. Jeg kiggede hen på Raj, der lå bevidstløs på gulvet med stolen bundet til ham. Jeg overvejede lidt at gå ud til Lucas igen, jeg regnede da med han stadig var der ude.

Jeg forvandlede mig tilbage, og spurgte "Hvad snakker de om Emery?" Hun trak på skulderne. "Nå, men jeg går i hvert fald ud til Lucas, og du kommer lige om lidt ikk'?" Hun nikkede kort og jeg gik lydløst ud af huset.

Udenfor sad Lucas og var ved at falde i søvn. Jeg gik hen til ham og satte mig ned ved siden af ham. "Nå, fandt du så Emery?" Jeg nikkede og sagde "De kaldte hende højhed. Spørg mig ikke hvorfor." Han så ligeså forvirret ud som mig da de havde sagt det. Da der var gået en halv time kom Emery ud. Sur, meget, meget sur. Hun sagde endnu surt "Kom så tager vi hjem." Jeg rejste mig og forvandlede mig til ulv og Lucas satte sig op på min ryg.

Da vi nåede tilbage til Small Town var der ikke et eneste syn efter de andre varulve, men jeg kunne nu lugte at de var i nærheden. Så jeg var stort set nødt til at være på vagt hele tiden. Vi gik alle direkte i seng, men jeg følte mig for overvåget til at kunne sove. Det var som om hele huset var skygget med Akakios spioner eller sådan noget.

Om morgen vågnede jeg ved Emery larmede en hel del. Jeg gik træt ud og så at Raj sad bundet fast til en stol. "Øh Emery, hvad laver han her?" Hun kiggede på mig og sagde "Jeg skal da have tiden til at gå med et eller andet. Eftersom at alle her går i skole eller skal på arbejde." Jeg gik ud i køkkenet for at få neget morgenmad. Men da jeg kiggede i køleskabet var der ingen mad. "Emery har du nu udhungret os igen!?" "JA!" fik jeg lidt efter som svar.

Da der var gået en time gik mig og Lucas i skole. Vi gik tavse næsten hele vejen hen til skolen, for pludselig kom mor springende ned fra et tag. "Jeg skal have jer til noget Gwen." Jeg nikkede lidt usikkert "Jeg skal have jer til at tage hen til Akakios, og udrydde dem alle sammen. De udgør en trussel for os. Akakios vil afsløre vores hemmelighed, og med det mener jeg varulv og vampyr." Jeg nikkede kort og sagde" Desuden har Emery bortført vampyrkongen Raj." Mor gispede kort og sagde så "Det må hun selvom."

Da vi havde frikvarter kom Emery løbende gennem hele skolen for at få fat i en mus. Vi kiggede alle efter hende. Pludselig løb hun ind i frk. Høeg. Og kiggede hurtigt hen på os og råbte "LØB, LØB, LØB!!" Jeg forbavset på hende, men vendte så om og løb ud af skolen.

Da vi kom uden for byen, satte jeg mig ned og forvandlede mig. Lucas rystede på hovedet og sagde "Hvorfor skulle du sidde ned inden du forvandlede dig?" Jeg rystede på hovedet og han satte sig op på min ryg, og jeg løb ud mod skoven, hvor Akakios vidst nok var.

Da vi kom ind midt i skoven kom, der pludselig en varulv angribende. Jeg opdagede ham inden han kom springende, så jeg fik hurtigt undveget ham, men pludselig kom der en mere varulv og en mere. Jeg havde til sidst ikke tal på hvor mange der var kommet. Jeg fik øje på en af varulvene der så lidt bekendt ud for mig. Tror jeg da. Jeg havde i hvert fald set en person med den farve hår der, da vi var i New York for nogle år siden. Lucas steg ned af min ryg, og jeg sprang med det samme hen efter varulven, men han vendte bare om og løb, med mig lige hælene. Lige nu var det godt at jeg var så hurtig, men jeg fik nu alligevel ikke halet ind på varulven.

Han løb ind i en grotte og jeg løb selvfølgelig efter ham, men uheldigvis vidste jeg ikke hvad der ville vente på mig. Da jeg kom ind i grotten fløj der pludselig flere varulve på mig, men jeg fik hurtigt undveget dem. Jeg så Akakios side på en slags stentrone og kigge glad efter mig. Jeg blev irriteret over hans smil og løb hen imod ham. Okay jeg kunne godt få Emery' temperament nogle gange, men det var meget sjældent. Da jeg var 50 meter fra ham blev jeg hamret i siden af en meget stærk varulv. Jeg røg ind i væggen og efter som det mig lidt tid at komme til mig selv igen, blev der lagt en eller anden kæde om min hals.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...