You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4801Visninger
AA

28. Kapitel 27 - Emery.

Jeg begyndte at hører nogle stemmer, før jeg kunne se noget.

”Men Raj? Hvad vil du gøre ved hende? Hvad nu hvis hun vågner?”

”Koray! Rolig nu. Lad hende nu lige komme til bevidsthed.”

”Men…”

”Ikke noget, men Koray!”

Jeg prøvede at åbne mine øjne, men de var utrolig tunge. Jeg kunne mærke at jeg sad ned. På en stol. Men jeg kunne ikke bevæge mine lemmer. Jeg rynkede på panden og sagde nogle få utydelige lyde.

”Raj! Hun vågner!” sagde en stemme.

”Koray det kan jeg godt se! Jeg er ikke helt idiot!” vrissede en stemme. Raj. Hvad var der sket dagen før? Det var som om der var et sort hul i mit hoved. Jeg åbnede stille mine øjne. Først var alt helt udvisket, men lidt efter lidt begyndte jeg at kunne se skikkelser. Der var en masse mennesker der kiggede på mig. Nej. Ikke mennesker. Vampyrer.

Jeg kiggede ned af mig selv. Som jeg havde gættet sad jeg på en stol. Men jeg var bundet fast med en masse jernkæder. Ikke bare en normal jernkæde, denne var fyldt med sort magi. Jeg begyndte at rive i kæderne, men det var umuligt for mig at komme fri. Pokkers magi. Helt sikkert lavet af de forbandede dværge.

”Du kan rive i kæderne så meget du vil! Du vil ikke kunne komme fri af de kæder.” sagde en stemme. Jeg kastede hovedet op og stirrede på den person der snakkede til mig. Raj. Jeg hvæssede. Han skulle ikke tro han kunne holde mig fanget. Men på en måde havde jeg en fornemmelse af at jeg havde gjort et eller andet. Mit hoved dunkede.

Jeg snerrede i smerte. Pludselig kom der en kvinde hen til mig. Hun gik meget forsigtigt tættere på. Hun havde en sprøjte i hånden. Vent? Ville hun stikke mig med den? Hvis der var noget jeg ikke kunne tage var det nåle. Jeg snerrede og bed ud efter hende. Hun gispede og faldt bagud. Hun blev dog grebet af en anden vampyr. Hendes mage.

Jeg kunne se det på den måde han skubbede hende bag sig. Det samme ville jeg have gjort for Caron. Raj tiskede.

”Så, så Emery. Kan du så opføre dig pænt! Det var ikke os der sneg os ind for dræbe dig.” sagde han, mens han viftede med en finger foran mit ansigt. Jeg modstod trangen tid at bide hans finger af. I stedet hvæsede jeg og viste tænder. Raj bøjede sig ned foran mig. At jeg var bundet gjorde ham alt for sikker. Han tog fat i mit ansigt og løftede det op.

”Utrolig smuk skabning.” mumlede han. Jeg rev mit hoved fri af hans hænder og begyndte igen at rive i kæderne. Forbandede dværge. Hvorfor skulle de også gøre dem så stærke? Især når jeg ikke var helt på toppen? Jeg kiggede irriteret ned på kæderne. Jeg kunne hører stemmen fra før, mens jeg stadig var halvt bevidstløs. Ham der Koray. Jeg sendte ham et lynene blik, hvilket straks fik ham til at klappe i.

”Emery dog! Hvor er dine manere?” tiskede Raj. Jeg skulede til ham.

”Åbenbart det samme sted som dine. Jeg har aldrig hørt om en næsten kongelig bandt sine gæster.” snerrede jeg af ham. Han begyndte at grine. Hold op, hvor ville jeg gerne fjerne det grin af hans fjæs!

Han gik hen bag mig og tog lidt fast i en af kæderne. Jeg kunne mærke, hvor opfrisket jeg blev. Men i stedet for at binde mig op, løftede han bare hele stolen. Han begyndte at gå hen til et vindue med mig. Ville han smide mig ud? Det ville ikke dræbe mig.

Jeg kiggede ned. Okay, der var træpigge der nede. Hvis jeg fik sådan en stukket igennem mig, ville jeg dø. Han åbnede vinduet og holdte mig ud.

”Hvad er dit sidste ønske?” hviskede Raj ind i mit øre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...