En lærerstreg for livet

Også stod jeg så der tilbage som den eneste der ikke ville gå videre, men vente... vente på det blev morgen så de andre kunne få os ud, men på den anden side ville jeg heller ikke vente her helt alene. Jeg kunne hører Sofie ”Sebastian kom nu! Lad nu hver med at være sådan en bange buks"

0Likes
0Kommentarer
851Visninger
AA

5. Manden med kappen

Mig og Rasmine var helt ude af den. Hvad i alverden skulle vi gøre? Hvad nu hvis en af os endte alene her nede? ”Sebastian, jeg er bange! Hvad skal vi gøre? Jeg vil hjem, helt hjem.” sagde Rasmine til mig. ”Det vil jeg også! Men det skal nok gå. Det lover jeg!” forklarede jeg hende. Men lige da jeg kiggede mig omkring, for at se hvad vi skulle nu, hørte jeg Julies skrig. Fuck, fuck, FUCK! Ikke nu. Jeg var alene, nede i en mørk kælder, på et gammelt slot, i Sverige?! Hvad nu hvis jeg døde  nu? Hvordan skulle folk nogen sinde finde ud af at jeg var død, når jeg var nede i en kælder? Pludselig kunne jeg mærke en hånd på min skulder. Jeg var rædselslagene. Jeg vendte mig om, og der stod en høj... øh en høj mand tror jeg. Han var i iført en lang sort kappe, og en hvid maske. Han sagde ikke noget, stod bare der, og gloede på mig. Jeg må have lignet et spøgelse, så bange var jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...