En lærerstreg for livet

Også stod jeg så der tilbage som den eneste der ikke ville gå videre, men vente... vente på det blev morgen så de andre kunne få os ud, men på den anden side ville jeg heller ikke vente her helt alene. Jeg kunne hører Sofie ”Sebastian kom nu! Lad nu hver med at være sådan en bange buks"

0Likes
0Kommentarer
850Visninger
AA

4. Frederik

”Frederik er forsvundet!” græd hun. ”Vi var lige kommet hen til enden af gangene... o-også hørte jeg han råbte 'Ras..!' Jeg vendte mig om... og så... så var han bare væk!”  ”Hvad er det her for et sted? Nu ville jeg bare gerne op til alle de andre igen. Denne her gang besluttede vi at vi alle sammen gik videre, men vi holdte fast i hinanden hele tiden. Da vi var kommet forbi de 2 gange var vi her stadigvæk alle sammen. Det var meget mørkt, selvom vores lommelygter vat tændt. For enden af de 2 gange, var der en anden lang bred gang. Da vi gik videre, kiggede jeg lige til begge sider. Julie og Rasmine var der stadig. Jeg tror aldrig jeg har været så bange som jeg var lige der, men vi gik videre. Efter vi var gået igennem den lange gang, var vi tilbage ved lemmen. Var vi gået i ring? Eller var det en anden lem? ”Jeg vil ikke mere!” sagde Julie. ”Der sker ikke noget Julie! Det lover jeg” Sagde Rasmine, men i det hun sagde det, kunne vi hører et lille skrig fra Julie. Mig og Rasmine vendte os om, og Julie var væk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...