TRISTAN

Tristan er en ung og doven teenager men alt dette forandres, da han en tidlig morgen er på vej til skole. Mod sin vilje bliver han ført ud på et halsbrækkende eventyr, hvor han skal finde Prinsesse Mida, bekæmpe den sorte heks og frelse Kong Santa fra den visse død. Men hvordan gør en ung og doven teenager lige det?

2Likes
2Kommentarer
1438Visninger
AA

2. Det underlige lys.

Det skete så hurtigt, at han ikke havde mulighed for at kæmpe imod eller protestere. Han var magtesløs og kunne ikke andet end at makke ret.

 

Tristan slentrede igennem Rådmandshaven med sin skoletaske på ryggen, høretelefonerne i ørerne og huen trukket godt ned om hovedet. Det var umådelig koldt taget i betragtning af, at bladende efter Tristans mening først lige havde skiftet den grønne fromme farve ud med den gule nuance, og der lå små perler af dis og rester af den nyfaldne sne på skovbunden blandt de hendøende blade. Tristan var på vej til skole, modvillig og utilfreds. Skoletræt! Godt det snart var juleferie.. Hans attitude og personlighed havde gennemgået en chokerende transformation, som ingen brød sig om. Det skete den dag, hvor hans mor ikke kom hjem fra arbejde men var blevet ramt af en bil. Det skete den dag, hvor hans mor døde.  Til trods for at hørebøfferne pumpede lyden af trommer og bas ind i hans øregang, hørte han noget voldsomt rumstere i krattet. Tristan lod de pumpende ørebøffer glide ned om halsen og rynkede brynene. Han ville umiddelbart have været ligeglad, men stumperne af den gamle Tristan spirrede og han besluttede at undersøge det nærmere. Han nåede lige at løfte en af buskadsets vildfarende grene, da et sprudlende stykke ild for forbi ham. Den lille bold af glimmer havde blændet Tristan for en kort stund, men lyden af en let klokke fik ham til at følge efter det underlige lysglimt! Han havde alligevel ikke planer om at møde op til første modul  eller de resterende timer for den sags skyld.

Lyset var overraskende hurtigt, og med et målrettet styrtdyk fløj det ned i en kæmpe tjørnebusk. Den klokkelignende lyd var der fortsat, men lyset forsvandt.

”Underligt?” mumlede den forpustede dreng og bevægede sig langsomt nærmere. Han nærmede sig krattet langsomt og forsigtigt, da noget stort og voldsomt sprang ud af det sorte ingenting og rev fat i ham! Det skete så hurtigt, at han ikke havde muligheden for at kæmpe imod eller protestere. Han var magtesløs og kunne ikke andet end at makke ret. En underlig lugt gjorde hans hoved mørt, så det sidste han nåede at observere, inden han besvimede , var skovens dunkle udmunding, som blev mindre og mindre..  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...