Krig og kærlighed

Malte bor i storbyen med sine forældre, da en ung pige ved navn Bamba flytter til fra Amerika. De bliver hurtigt gode venner, og tilbringer alt deres tid sammen, men da der pludseligt udbryder krig i landet, og Bamba må rejse væk, bliver Malte nødt til at tage den store beslutning. Skal han blive i byen og kæmpe med sin far, eller skal han følge sit hjerte, og rejse med Bamba?
[OBS: Jeg beklager at kapitlerne er så korte, men det er en historie som jeg har skrevet for cirka et år siden (i hvert fald de første 10 kapitler af den ^^') og som jeg nu er begyndt at skrive videre på. :3]

5Likes
0Kommentarer
2123Visninger
AA

8. Besøgende

Fru Nielsen stoppede vognen henne ved stalden, og vendte sig om. "Så er vi her." Hun smilede stort, og vendte sig om igen. Hun hoppede ned på jorden, og spændte den hvide hest fra. Bamba kiggede på mig og sendte mig et blændende smil. "Er det lige utroligt, eller hvad?" sagde hun, og tog Katies kuffert, da hun allerede var løbet ind i huset. Der kom små hvinelyde indefra, hver gang hun så et nyt, fantastisk rum, eller et maleri af et eventyrslandskab. Jeg tog mine egne ting og nikkede. "Det kan da bare ikke være rigtigt, det her," sagde jeg forbløffet, og kiggede på det høje hus. Der var mindst fire-fem etager der op ad, og måske en kælder. Fru Nielsen grinede. "Det er det skam, min dreng. Nå, så du skal bo her i stedet for Patricia? Ak ja, stakkels barn, sådan at blive syg, lige under krigen." Jeg kiggede på hende og sagde: "hvis ikke det er for meget forlangt, Fru Nielsen, så.." Hun smilede stort og afbrød mig: "årh, kald mig dog Peggy!" "Okay så.. Peggy.." sagde jeg lidt forvirret, mens Bamba fniste bag mig. Hun stod henne ved hoveddøren sammen med Mark, og de vinkede mig hen til dem. "KOM NU, MALTE!" råbte Mark, højt nok til at hele danmark kunne høre det. Jeg smilede lidt forlegent til Fru Niels.. jeg mener, Peggy, og sagde: "nå men, mange tak." Så hoppede jeg ned på jorden og gik hen til Bamba og Mark. De smilede begge stort, og vi gik sammen ind. Indenfor var huset endnu mere fantastisk end det var udefra.  Det første rum man kom ind i, var entréen. Det lignede noget fra en af de der amerikanske film! Sandfarvede klinker, tonsvis af tæpper, malerier og blomster, men alligevel sparsommeligt møbleret, på en stilet måde. Entréen var det største rum i hele huset, og en kæmpe vindeltrappe tårnede sig op midt i rummet. Der var højt til loftet, og hvis man stod ved trappen, kiggede man op på en stor glaskuppel, som man ikke kunne se udefra. Altså nede fra jorden. "Hele tredje sal er jeres," sagde Peggy, da hun kom ind i køkkenet. "Så må i selv slås om værelserne." Hun forsvandt ud i køkkenet, mens Mark, Katie, Bamba og jeg spurtede ovenpå, i håb om at få det bedste og største værelse.  Bamba og jeg prøvede at holde hinanden tilbage, ved at skubbe og spænde ben, og vi havde det skønt, lige indtil vi kom op på tredje sal. Bamba havde åbnet den dør, der var tættest på trappen, og hun hvinede højt. Vi andre kom spurtende, men da vi kom ind til hende, hoppede hun rundt på gulvet, og omfavnede en virkelig køn dreng med brun hud. Rick. Den første jeg kom til at tænke på var ham der fra Twilight. Du ved, ham der indianeren?  Rick var virkelig noget for sig selv. Virkelig, virkelig kønt ansigt, med fremhævede kindben, og brune, indbydende øjne. Han var ret høj, højere end mig, og i modsætning til Mark, der var tynd og ranglet, havde han ret store muskler, og en hud, der så ud til at tilhøre et lille barn. Bamba og Rick vendte sig mod os, og hun præsenterede mig. Hun snakkede hverken engelsk eller dansk, men det der sære sprog, og de grinte lidt. Jeg havde det som om de grinte at mig, og jeg følte mig meget dårligt tilpas. Han rakte hånden frem og sagde med perfekt dansk: "Rick. Hyggeligt at møde dig.. Malte." Han sendte mig et perfekt smil, med sine perfekte tænder, og perfekte øjne, og jeg trykkede hans perfekte hånd, der sad på hans perfekte arm, der sad på hans perfekte krop, med den helt perfekte hudfarve  Jeg følte mig pludseligt som et lille pjok, med skæve tænder, ikke-eksisterende muskler og bleg dansker hud. Var alle fra amerika bare så fandens perfekte? Pludseligt kom Roy ind i rummet, og præsenterede sig. Han lignede næsten Rick på en plet, men var slet ikke nær så perfekt. Han havde lidt skævere tænder, uren hud, og var lidt ranglet, lidt som Mark. Og så snakkede han heller ikke så perfekt dansk som Rick. Katie kastede sig straks over ham, og alle grinede da Roy vaklede for ikke at vælte. Da de begyndte at snakke på kryds og tværs af rummet, gik jeg ind for at pakke mine ting ud. Mit værelse var stort, med dobbeltseng og det hele. Men alligevel var det som om det manglede noget.. Bamba, måske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...