All I want for christmas is you ♦ JDB

Dette er en jule-movella med 24 afsnit. Catherine Beadles er storesøster til Christian Beadles. Christian er den værste lillebror man kan få, eller hvad? Når ens lillebror bringer en tæt på ens kærlighed. Skal man så hade ham? Catherine tilbringer sin jul med venner og familie, men lillebror Christian havde inviteret en dreng, Catherine kun havde læst om. Var den dreng mon ham, Catherine havde søgt efter hele sit liv? Og var hun virkelig, hans one less lonely girl?

9Likes
87Kommentarer
3409Visninger
AA

9. 8. december

Det var den ottende december, og vi planlagde alle i huset, vores fest juleaften. Mor skulle sørge for maden, fordi hun var sådan en perfekt kok. Christian skulle stå for invitationerne. Far skulle sørge for aktiviteterne. Jeg skulle sørge for musikken og pynten, så jeg havde faktisk det sjoveste. Christian mente han skulle stå for musikken, fordi så behøvede han ikke at få smerter i sine fingre. Invitationerne skulle være håndskrevet rigtig pænt, så han havde egentlig meget pres på sig. Jeg var begyndt på at bruge Youtube, til at finde godt julemusik til festen. Christian havde anbefalet mig så mange sange, men dem ville jeg ikke have der skulle spilles. Det skulle være rigtige julesange, såsom: Last Christmas, der var min yndlings julesang. Efter at havde lavet en hel playliste, gik jeg ned til Christian, der havde skrevet to invitationer indtil videre. Han var igang med en tredje.

"Hva' så bro?" sagde jeg og rev invitationen han var igang med, ud af hans hånd, og læste den derefter selv. Jeg vidste ikke hvem invitationen var til, men jeg fandt stille ud af det, da jeg læste den.

Kære Justin

Du er inviteret til familien Beadles julefest. Hvis du kan komme, bedes du ringe til vores nummer.

Vi håber du kan komme med.

Kærlig hilsen Christian, Catherine, Marilyn og Joachim Beadles.

"Skal han med?" spurgte jeg Christian. Christian vidste forhåbentlig intet om mig og Justin havde kysset. Christian kiggede mærkeligt på mig, fordi mine øjne viste jeg ikke ville have Justin med til festen. Jeg prøvede på at ændre mit blik, så han ikke fik mistanke.

"Ja, hvorfor?" spurgte han mig, og rullede med øjnene. Jeg satte mine hænder på mine hofter.

"Ikke for noget .. Jeg vil bare ikke have han kommer med, okay?" sagde jeg og himlede med øjnene. Han kiggede underligt på mig, men sukkede så. "Okay .. Fint," sagde han. Han tog hårdt fast i brevet, og smed den i skraldespanden der stod i køkkenet. Jeg nikkede til ham som et slags tak, og gik så ind på mit værelse. Jeg vidste ikke hvorfor jeg var gået derind, og hvad jeg skulle lave. Så jeg loggede bare ind på Facebook. Jeg så Sofie var online, så jeg startede en lille chat med hende. Jeg skrev hej til hende. Det tog lidt tid før hun svarede, så jeg spillede Tetris, indtil jeg kunne se hendes svar. Hej. Du skal bare lige vide, jeg har det helt fint med du kyssede Justin. Det er nemlig vigtigt at tilgive sine bedste veninder skrev hun tilbage. Jeg forstod ikke hvorfor hun skrev det. Hvorfor skulle hun ikke være okay med det? Jeg satte mine albuer på bordet, og gemte så mit ansigt i mine hænder. Jeg forstod ikke hvad hun mente, så jeg ville spørge hende, face to face, så jeg kunne mærke hvis hun løj om noget. Jeg gik nedenunder igen, tog mit overtøj på, og råbte farvel til Christian, der stadig var igang med at lave invitationer. Jeg havde taget mine handsker på, fordi jeg ville cykle hen til Sofie, og siden det var meget koldt at cykle, var det dumt ikke at have handsker på. Sofie boede ikke så langt væk fra mig, så derfor skulle jeg heldigvis ikke være ude i kulden i lang tid. Jeg cyklede forbi andre fra min skoles huse. Blandt andet snobben Annika fra ottende, Peter fra min klasse, Ida fra anden. Der boede en masse mennesker tæt ved mig og Sofie. Nok fordi det avr sådan et fredeligt kvarter. Da jeg var kommet hen til Sofie's hus, satte jeg cyklen lige ude for vejen. Det gjorde jeg nemlig altid når jeg besøgte hende. Jeg gik henad den kolde frosne jord, og stod til sidst foran hendes dør. Min hånd bankede på hendes dør, og jeg kunne se håndtaget bevæge sig langsomt. Foran mig stod ikke Sofie, men en anden.

"Øh hej Catherine! Sofie er oppe på sit værelse," sagde hendes mor der stod foran mig. Jeg smilede til hende, som en slags tak for informationen, og egentlig bare hej. Hun lukkede døren mere op, så jeg kunne komme ind. Jeg smed mine sko rodet på gulvet, og lagde min jakke på en lille kiste de havde ved indgangen. Sofie's værelse var for enden af gangen, som man skulle gå op af trappen, for at komme til. Jeg var kommet hen til mit værelse, og åbnede så hendes dør, hvor der var fem store klodser, med bogstaverne s, o, f, i, e. Men da jeg åbnede døren, og så Sofie, blev jeg mundlam. Vi var tavse. Det var som om tiden stod stille. Sofie var ikke alene. Hun var sammen, med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...