All I want for christmas is you ♦ JDB

Dette er en jule-movella med 24 afsnit. Catherine Beadles er storesøster til Christian Beadles. Christian er den værste lillebror man kan få, eller hvad? Når ens lillebror bringer en tæt på ens kærlighed. Skal man så hade ham? Catherine tilbringer sin jul med venner og familie, men lillebror Christian havde inviteret en dreng, Catherine kun havde læst om. Var den dreng mon ham, Catherine havde søgt efter hele sit liv? Og var hun virkelig, hans one less lonely girl?

9Likes
87Kommentarer
3409Visninger
AA

3. 2. december

Ønsk Britney Spears tillykke med fødselsdagen idag! :D

Jeg fik en sommerfugl i maven da jeg kunne mærke noget der kildede mine tær, under dynen. Jeg ville have skriget højt hvis det ikke var morgen. Jeg kunne ikke klare at skrige. Jeg skreg så meget til en Enrique Iglesias koncert, at jeg lovede mig selv jeg aldrig ville skrige igen. Alligevel havde jeg lyst til at stoppe det kilderi, men det var nok en anelse svært, fordi min stemme var ret hæs. "Stop så .." prøvede jeg på at sige, men det var svært. Jeg kunne se toppen af et hoved stige op. Rødt hår, pige charme, det var selvfølgelig Sofie. Jeg var virkelig ikke i humør til at være sammen med hende, og da slet ikke om morgenen. "C'mon Catherine! Kom så gangster, vi skal ud i byen. For at købe godter til dig og mig .. Eller juletræet, men det er jo det samme," grinte Sofie og trak mig hårdt ned på gulvet. Jeg mumlede et lille av, og nussede så hurtigt min nakke og ryg. Det skulle hun virkelig ikke have gjort. Jeg tog fat i min store lyserøde pude, og løb efter hende for at fange hende. Hun løb rundt omkring i værelset, men til sidst fik jeg hende endelig fat. Men så tog hun selv fat i en pude, og begyndte at slå mig med den. Det gjorde både ondt og var sjovt, men det var det hele værd. Sofie's hår plejede at være lilla, men jeg tvang hende til at farve det rødt. Jeg elskede de falske rødhårede. Jeg mente rødt var så pænt. Faktisk var rød jo også julens farve. Det var altid dejligt at tænke på. Mig og Sofie gik nedenunder, hvor min familie hurtigt sad og spiste morgenmad. Min skøre far, omsorgsfulde mor, og dumme Christian som jeg kaldte Kræ. Noglegange elskede jeg min familie. Andre gange hadede jeg den. Den var forfærdelig på sine egne måder, men også helt fantastisk. Mig og Sofie deltog i maden, som var hjemmelavede mor-pandekager, som mig og Christian elskede overalt på jorden. Sofie havde aldrig smagt dem, så hun var overvældet.

"Wow, det smager jo .. Fantastisk!" smaskede Sofie mens hendes pandekage hurtigt røg ind i hendes mund, og ned i hendes mave. Vi smilte allesammen, men mest min mor, fordi det jo var hende der havde lavet det. Hende der fik komplimenten. Os andre var bare glade for hun var i familie med os, fordi så kunne vi "tit" få pandekager.

"Det er .. Swag!" fortsatte Sofie imens hun tog fat i en ny pandekage, og puttede meget sukker og marmelade på. Det så rigtig lækkert ud, siden jeg bare spiste en pandekager kun med sukker. Jeg lagde mærke til Christian's underlige ansigtsudtryk, efter Sofie havde sagt swag.

"Hva .. Hvad sagde du?" spurgte Christian og kiggede afventende på Sofie. Sofie rullede lidt med øjnene og kiggede på mig med et blik, der fortalte min lillebror var mærkelig. Det var han jo også. Jeg hadede bare når gæsterne fandt ud af det.

"Swag ..?" sagde Sofie og grinte på sin specielle teenage-måde. Christian blev væmmet af den teenage lyd, men han var vant til jeg benyttede mig af den. Sjovt nok, skar han altid ansigt når jeg gjorde det. Christian begyndte at spise lidt mere, og smaskede så mens han sagde:

"Ok. Det siger men ven os, så .." Mig og Sofie kiggede nysgerrigt på hinanden, og så tilbage på Christian, der ikke lagde mærke til vi kiggede på ham. Vi ventede på han så os, men han blev bare ved med at stirre på sin mad. Endelig begyndte jeg at tale, så mig og Sofie kunne få sandheden af vide, eller sådan noget.

"Hvem?" spurgte jeg Christian imens jeg spiste et lille stykke af min pandekage, så det så ud som om jeg var ligeglad. Det var jeg ikke, men det ville jeg have det til at se ud som om. Jeg håbede ikke han fattede mistanke, men hallo, han var en baby, så han vidste intet. 

"Det ved du da godt!" hvæsede han irriteret. "Justin." Hans sidste ord Justin gjorde åbenbart Sofie helt opstemt. Hun vidste med det samme at Christian mente Justin Bieber. Jeg havde set Justin Bieber før. Jeg havde også talt med ham. Jeg havde bare aldrig været en fan, men jeg syntes da hans musik var okay. Efter vi havde spist tog mig og Sofie ud i byen, for at købe slik, til det store juletræ i skolen. Alle elever var blevet spurgt om de ville købe slik til skolen, så det kunne blive rigtig hyggeligt, og så ville der også være plads til alle. De fleste købte slik, men Emilie gjorde det ikke. Hun mente skolen selv måtte sørge for det. Hun ville ikke spilde sine penge på andre, end hendes venner og familie. Sofie gav mig blidt en albue i maven, og hviskede så:

"Yo, kender din bror Justin Bieber?" Jeg smilte lidt inden i mig selv. Måske kunne hun i al hemmelighed lide Justin. Hun vidste udemærket godt svaret på spørgsmålet, hun var bare så glad at hun spurgte alligevel. Jeg synes det var sødt hun spurgte. Hun var blevet en lille Belieber! Jeg nikkede til hende og gik så ind i en slikbutik, hvor vi fik en pose hver, og blandede noget slik. Vi gik rundt omkring ved slikket og snakkede. Nogle gange stak Sofie sit hoved over stablerne med slikket, og talte så til mig. Jeg stak nogle gange mit hoved ud til siden, så hun kunne se mig. Det var faktisk meget sjovt, hvis man kan sige det på den måde. Efter omkring tyve minutters tid var vi blevet færdige, og betalte så for slikket. Vi gik rundt i byen, og havde meget svært ved ikke at spise slikket. Heldigvis havde Sofie også købt noget lyserødt tyggegummi til os, så vi kunne få tankerne væk fra slikket. Det var svært, men vi klarede det godt. Mens vi gik rundt i byen og hyggesnakkede sneede det. Sneen var smuk og så meget ren ud, da det jo var hvidt. Jeg havde altid beundret sne, og syntes sne var det bedste vejr man kunne få. Mig og Sofie snakkede om forskellige ting, som drenge, skolen, tøj og alt muligt andet. Men vi kom hurtigt ind på Bieber-emnet igen.

"Er du blevet en Belieber, Sofie?" drillede jeg Sofie og grinte. Hun grinte også lidt, men ikke just meget. Jeg vidste hun syntes det var sjovt. Hun var bare ikke den letteste til at få til at grine. Emilie grinte så tit. Hver dag. Hele tiden. Hun var virkelig en grine-glad pige. Der var min mor rigtig glad for. Min mor mente at hvis jeg havde en negativ veninde, ville jeg også blive negativ. Så det var godt jeg var veninder med Emilie. Sofie trak lidt med skuldrene efter mit spørgsmål, og satte så af ved sit hjem. Vi gav hinanden et knus, og så gik jeg selv hjem, og hun lukkede sin hoveddør i. Da jeg kom hjem så jeg min mor allerede var igang med at lave juledekorationer, jeg takkede ja og satte min pose med slik på reolen ved døren. Vi sad og klippede engle, nisser, julemænd, stjerner, hjerter og meget mere ud af pap og papir. Det var meget hyggeligt, selvom ingen andre i huset ville være med. Det bar dog en rigtig god mor-datter-hygge. En fantastisk dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...