All I want for christmas is you ♦ JDB

Dette er en jule-movella med 24 afsnit. Catherine Beadles er storesøster til Christian Beadles. Christian er den værste lillebror man kan få, eller hvad? Når ens lillebror bringer en tæt på ens kærlighed. Skal man så hade ham? Catherine tilbringer sin jul med venner og familie, men lillebror Christian havde inviteret en dreng, Catherine kun havde læst om. Var den dreng mon ham, Catherine havde søgt efter hele sit liv? Og var hun virkelig, hans one less lonely girl?

9Likes
87Kommentarer
3432Visninger
AA

2. 1. december

Aldrig havde jeg været så forvirret, over noget så enkelt som matematik. Jeg havde matematiske gener i mig, og alligevel kunne jeg ikke regne et simpelt stykke ud. Det var som om jeg havde mistet den matematiske del af mig. Jeg hjalp Christian med sine besværgelige lektier i matematik. Jeg skulle forestille at være hans forbillede. Sikke noget vrøvl jeg bildte mig ind. Jeg ville aldrig blive hans forbillede uanset hvad jeg gjorde. Han havde intet respekt for mig. Han var grov overfor mig, og irriterende - han var en ægte lillebror var han. Hans røde fugtige matematik-bog var helt kold, fordi han havde tabt den i sneen udenfor. Endnu ikke var der kommet meget sne, men nyhederne havde sagt det ville komme senere på måneden. Jeg glædede mig til at fejre jul med min familie, og så selvfølgelig mine to bedste veninder, Emilie og Sofie. Jeg havde treogtyve dage til at købe julegaver, men jeg havde ingen penge. Heldigvis fik jeg penge for at hjælpe Christian med lektierne. Hvorfor skulle jeg ellers hjælpe ham?

"Cat, hallo!" stønnede Christian mens han klappede med sine hænder foran mit ansigt. Jeg havde åbenbart siddet i mine egne tanker, så jeg ikke havde tid til min egen dumme lillebror. Jeg rullede lidt med øjne, og kiggede forvirret på ham, selvom jeg slet ikke var forvirret.

"Ja undskyld Kræ, men jeg sad lidt i mine egne tanker .." mumlede jeg lavt og kiggede ned på matematik-bogen igen. Jeg skulle have koncentreret mig om regnestykkerne, men jeg tænkte bare på hvordan bogen så ud. Et lille øjeblik var jeg atter fraværende. Christian begyndte at knipse med sine fingre, fordi han vidste jeg hadede det.

"Kom nu! Tid til matematik," mumlede jeg. Efter noget tid var han endelig blevet færdig med lektierne, og jeg fik fem kroner direkte fra min mor. Jeg lå oppe på min seng på min mave, og fimsede lidt med min mønt. Den var én stor beskidt femkrone, jeg kun kunne bruge til at købe slik med. Hvis jeg altså ikke skulle bruge mine penge på julegaver. Jeg havde tyve kroner, og jeg havde fem personer at give julegaver til. Hvis jeg dog bare kunne give dem penge, i stedet for ting som smykker, spil og kort. Det var blevet aften, så jeg gik i seng, dog med min mobil tændt, så jeg kunne tjekke mine beskeder. Mig og Sofie sms'ede lidt med hinanden. Sofie var en skør pige, der ikke bare havde et fedt hus, men også mange lommepenge. Gid jeg bare kunne leve i hendes liv et stykke tid. Så slap jeg da også for Christian. Dog havde Sofie også søskende. Faktisk havde hun kun en storebror der var flyttet hjemmefra forlængst. Hendes forældre var nogle gamle gråhårede mennesker, der gav hende lov til alt. Hun måtte ryge, drikke, blive kriminel, og gå i seng med andre. Hun ville bare ikke gøre nogle af tingene, indtil videre da. En dag ville hun nok. Hun ville ikke kunne modstå fristelsen. Hvor ville det være fedt at ryge lidt. Mhm, jeg kan da bare tage en lille drink. Okay, så bare nogle par skader. Men denne dreng er så speciel. Jeg selv begyndte nok at ryge når jeg blev ældre. Jeg drak allerede lidt, men ikke så meget. Jeg var vokset op med: Du må ikke ryge, du kan dø af det! Hvis du drikker bare lidt, så får du stuarrest! Jeg havde det fint med jeg ikke måtte de ting, fordi der skete aldrig noget, når jeg gjorde noget jeg ikke måtte. Min mor var kommet op på mit værelse, for at bede mig om at slukke mobilen. Hun kunne åbenbart høre lyden af alle de sms'er Sofie sendte til mig. Hun satte på sengen tæt ved mig, og aede stille min kind.

"Godnat," sagde hun smilende til mig. Hendes smil var det typiske mor-smil, som mig og Christian fik alt for tit. Det var okay at få det smil, men det var blevet trættende. Kunne hun dog ikke bare prøve på at være sur?

"Godnat .." hviskede jeg og iagtog hende gå ud af værelset. Mine øjne faldt stille i, selv med larmen fra mit hoved. Alle de stemmer der irriterede mig. De var okay. De gjorde mig bare endnu mere træt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...