Just Be Friends {SHINee}

Taemin, en passioneret danser, arbejder i et lille, hyggeligt teater. Alting kører på skinner - altså, indtil Minho, som til forveksling ligner en af de drenge, der mobbede Taemin tilbage i folkeskolen, og hans barndomsven, Onew, pludselig dukker op ud af det blå.
Men snart får Taemin større ting at bekymre sig om, og hans verden begynder langsomt at forandre sig.

40Likes
146Kommentarer
11712Visninger
AA

19. The Haircut

Den følgende morgen sprang jeg nærmest ud af sengen, da mit vækkeur ringede. Glad trak jeg i tøjet - et par hullede, forsvaskede jeans og en grå sweater - og gik nynnende gennem huset og ind på badeværelset. Jeg børstede mine tænder i en behagelig rytme mens jeg stod og så på mit spejlbillede, der stirrede tilbage. Mit hår gik mig næsten til skuldrende. På en måde kunne jeg godt lide det; det fik mig til at se.. Sexet ud. Men hårfarven var forkert. Jeg spyttede tandpastaen ud og skyllede munden for mintsmagen. Jeg åbnede et par skuffer under vasken, indtil jeg fandt det jeg søgte. Et elastik. Med et par hurtige bevægelser fik jeg sat mit halvlange hår op i en hestehale. Men da jeg så mig selv i spejlet igen, fik jeg øje på noget, der ikke skulle være der. Små, rødlige mærker der var plantet forskellige steder på min hals. I går havde jeg haft et tørklæde på, så Key havde ikke lagt mærke til det. Men hvis han nåede at se mig inden jeg gik til frisøren, var jeg på spanden. Jeg var dødsens! Det var også Minho's skyld. Den pabo. Den vidunderligt irriterende pabo.

Jeg holdt mig for halsen med den ene hånd, da jeg åbnede badeværelsesdøren. Et mindre skrig slap min mund, da Key pludselig stod foran mig. Han så dybt seriøs ud. Pis også. Jeg var afsløret. Key lod blikket glide fra mit ansigt og ned til min hals, hvor jeg forsøgte at dække for mærkerne. Han rynkede mistænksomt på panden, og lagde sine arme over kors.

"Hvad er det, Taemin?" spurgte han og så på mig med et forfærdeligt dømmende blik. "Fjern hånden og lad mig se." Jeg tøvede et par sekunder. Jeg hadede virkelig, når Key var sur på mig. Han var vist stadig ikkke kommet sig over i går, og var stadig mistroisk overfor mig. Min hånd gled stille væk fra min mærkede hals, og hang nu ned langs min side.

"Undskyld, umma," mumlede jeg mens jeg så ned i gulvet. Jeg vidste godt, at han ikke brød sig om, at jeg holdt hemmeligheder for ham. Men lige denne ene gang, kunne det så ikke nok bare forblive en hemmelighed? Nervøst bed jeg mig i læben, mens Key bare stod og så på mig. Så sukkede han blot og rystede på hovedet.

"Tag et tørklæde på, du behøver ikke reklamere med det," sagde han, inden han gik forbi mig og ind for at sætte hår. Jeg så en smule forvirret efter ham, men skyndte mig derefter at få overtøj, inklusiv tørklæde, og sko på, inden jeg tøffede ud af døren og ned mod frisøren. I dag ville jeg ændre mit udseende - jeg ville gå fra blond engel til sexet danser. Bare Minho kunne lide det.

 

Siden i dag var min fridag, og Minho's fridag, ville jeg udnytte dagen og få det bedste ud af det. Jeg gik ned til frisøren, der lå lige rundt om hjørnet, og fortalte hende min vision. Heldigvis forstod hun det, og da hun var færdig med sit værk, kunne jeg næsten ikke genkende mig selv. Mit hår var blevet mere brunligt. Det gik mig stadig til skuldrende, men blev tyndere jo længere ned man kom. Jeg havde også fået pandehår. Jeg var vild med det. Glad takkede jeg frisøren, betalte hende, og forlod butikken. Jeg havde direkte kurs mod Minho's blok. Jeg ville vise ham, at jeg ikke kun var en uskyldig lille baby. Ikke mere.

Jeg tog min mobil op af lommen, og ringede til Minho. Vi havde udvekslet numre kort tid efter vores første kys. Jeg tog mobilen op til øret, og ventede på at høre hans stemme den anden ende af telefonen. Der gik lidt tid. Så lidt mere. Og langt om længe tog han den.

"Taebaby? Hvad vil du?" spurgte han. Hvad jeg ville? Var det virkelig sådan, han ville starte en samtale? Havde han travlt eller hvad? Jeg rynkede panden en smule, men prøvede at ryste min mistænksomhed af mig og ignorere hans uhøflige start.

"Jeg vil bare sige, at jeg kommer over lige om lidt. Er det okay?" Tavshed. Jeg kunne høre stemmer i baggrunden. Bandeord. Hvor var han lige henne? "Minho? Minho hyung, er det okay?" spurgte jeg igen, efter en del rumsteren i den anden ende af røret.

"Hvad? Eh, ja. bare kom over, det er okay," sagde Minho, en anelse fraværende. Jeg rynkede forvirret panden. Han plejede da ikke at være sådan her overfor mig? Han plejde da at være langt mere kærlig. Bortset fra når jeg havde været sur på ham, selvfølgelig. Var jeg for overdramatisk?

"O-okay, jeg er der om et kvarter." Tavshed endnu engang. Larm. Fremmede stemmer. Jeg kunne høre Minho satte sig ind i en bil, og endelig blev der stille omkring ham. Ærligt talt, så va jeg begyndt at blive en smule mistroisk over for min hyung. Det virkede som om han skjulte noget for mig.

"Undskyld, hvad?" spurgte Minho, nu langt mere rolig og charmerende, sådan som han plejede at være. Jeg slap et kort suk, og gentog mig selv. Han virkede slet ikke til at være opmærksom på mig lige nu. "Om et kvarter er fint. Vi ses." Han lagde på. Den ensomme bippen erstattede hans stemme. Jeg lagde mobilen ned i lommen igen, og gik og funderede over, hvorfor Minho opførte sig så mærkelig overfor mig. Måske var der virkelig noget, han ikke ville dele med mig? Måske var han involveret i noget? Hele turen gik jeg og gjorde mig selv mere og mere bange. Måske skulle jeg bare stole på ham, vise ham min tillid, og så ville han til sidst fortælle mig det? Vi var jo heller ikke kærester. Vi havde bare noget. Det forpligtede ham vel ikke til at fortælle mig sine dybeste hemmeligheder. Jeg overdramatiserede nok bare.

Jeg fortsatte gennem gaderne i en rask gang, mens et stort smil prægede mine læber. Det var tydeligt, at det smittede af på de mennesker, jeg passerede. Men der var noget, der ikke var rigtigt. Jeg havde det som om jeg blev overvåget. Diskret så jeg mig omkring, men intet mistænksomt mødte mit blik. Jeg trak på skuldrene og gik videre. Dog forsvandt ikke. Den hang ved, lige indtil jeg nåede til Minho og Onew's blok, og ringede på.

Mærkeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...