My J

Jo er flyttet hele vejen fra Korea til en by i Californien, kaldet Riverside, som udvekslingsstudent. Hun flytter ind hos familien Harrisson, hendes værtsfamilie. Den ældste søn, Louis, er en hårdtarbejdende high school-elev, der går på sidste år. De forelsker sig straks i hinanden, men er bange for at indrømme deres følelser. Det bringer dog straks komplikationer, og mange af dem.

26Likes
85Kommentarer
5595Visninger
AA

13. December

JO

Jeg var lykkelig! Endelig var han vågnet, og selvom han stadig var lidt fjern en gang imellem, virkede det ikke som om det havde påvirket ham meget. Lægerne sagde, at han havde været død, kort tid, men fordi Harry havde handlet hurtigt, og ambulancen var ankommet kort tid efter, var han nu helt uden for livsfare, og ville være klar til at komme hjem om kun få dage. Det var morgen, og jeg sad ved Louis' seng, sammen med Harry, og vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Det virkede som om jeg endelig var brudt gennem Louis' facade, for han smilede konstant, grinede, og snakkede endda til mig. Da Harry rejste sig for at gå ned for at få noget at drikke, og jeg ville gå med ham, bad Louis mig endda blive. Da jeg sad og kiggede på ham, kiggede han pludseligt på mig og smilede. "Hvordan har du det?" spurgte jeg ham forsigtigt, og han smilede svagt. "Godt. Meget godt, faktisk. Det er slet ikke så slemt som alle tror," sagde han og kiggede med sine store, dejlige øjne på mig. Jeg smeltede indvendigt, men holdt mig rank i stolen. "Jeg har hørt at du er blevet inviteret med på vores årlige skitur," fortsatte han, og smilede så, "ærgerligt at jeg ikke kan komme med, hva'?" Jeg rakte tunge ad ham og grinede. "Ja, vi tager afsted om ikke så længe, så mødes vi med de andre ved skihytten," sagde jeg og smilede stort. Da Louis vågnede i går, var Harry blevet så glad, at han alligevel ikke ville aflyse deres årlige skitur, selvom det betød at Louis selv ikke kunne komme med. "Så kan du bare erstatte hans plads!"  havde han sagt. Jeg glædede mig meget, også selvom Sunny også skulle med. Men mon jeg ikke kunne overleve at være sammen med hende i et døgn? "Hvornår kommer I så hjem?" spurgte han. "Vi tager bare hjem engang i morgen aften. Harry ville ikke være så længe væk fra dig," sagde jeg drillende. Han lettede forsigtigt sin overkrop og puffede blidt til mig. Kort efter kom Harry tilbage med noget at drikke til os alle, og et stort smil. "Vi skal snart afsted, Jo," sagde han, og satte sig på stolen ved siden af mig. Jeg nikkede og rejste mig derimod for at tage vores overtøj. Vejret var godt, og solen skinnede, men det var lidt køligt i vejret. Harry rejste sig også, og jeg rakte hans jakke til ham. "Så ses vi i morgen, du gamle!" sagde han og rodede op i Louis' hår. Louis grinede og skubbede hans hånd væk. Jeg lagde kort min hånd på hans dyne i fodenden og smilede. "Vi ses i morgen," smilede jeg, og gik sammen med Harry ud til hans bil. Vi satte os ind, og kørte mod et højt bjerg, der lå ikke langt fra. Der var altid mange mennesker om vinteren, men Harrys forældre ejede en hytte, der lå lidt ude i skoven, væk fra det meget populære hotel. Vi havde allerede alle vores ting i bilen, så det skulle vi ikke tænke på. Turen tog ikke mere end en time, og vi var de sidste der ankom til hytten, selvom klokken ikke engang var 11 endnu. "Nå, der kommer I!" sagde Sunny, idet hun kom ud sammen med de andre, for at hjælpe med at bære ting ind fra bilen. Vi var dem der havde taget mad, de fleste tasker, og alles ski og snowboards med, så alle hjalp med at tømme bilen. Selvom det ikke var længe siden vi var kørt af fra motorvejen, hvor der var INTET sne, og drejet op mod bjerget, var der kæmpe dynger af sne ved hytten, og på det meste af det store bjerg, så det var det ideelle sted for en ferie om vinteren, nu da der ikke var så meget sne om vinteren i Californien. Jeg ville ønske, vi kunne blive her resten af december.

Vi fik hurtigt pakket alting ud og fordelt de få værelser der var i hytten. Sunny skulle sove med Bree, en af hendes bedste veninder, i det største værelse, Liam og Niall, de to venner der også kort var med i byen, skulle sove sammen i stuen, og jeg skulle sove på det mindste værelse med Harry, da det var ham jeg var mest tryg ved. Vi pakkede os godt ind, da det var koldt udenfor, og gik så ud for at sti på ski. Vi holdt os lidt i små grupper, og holdt os mest til de personer vi skulle dele værelse med, så jeg lærte at stå på snowboard af Harry, da jeg kun havde prøvet at stå på ski. Jeg lærte hurtigt, og blev hurtigt god, så jeg kunne hurtigt køre fra Harry når vi kørte om kap ned af bjergsiden. På et tidspunkt samledes vi, og holdt en kæmpe sneboldskamp med nogle andre unge fra hotellet, og da vi var færdige og havde opført os som fem-årige i et godt stykke tid, var vi så forfrosne, at vi var nødt til at gå ind. Der gik ikke lang tid før Liam og Niall begyndte at lave mad, og vi andre tog det våde tøj af, og pakkede os ind i tæpper, så vi kunne lægge os på gulvet i køkken-alrummet, og snakke. Da vi havde spist, slog vi plat og krone om, hvem der skulle tage opvasken, og uheldigvis blev det mig og Harry. Jeg kom til at tage ALT for meget opvaskemiddel i vandet, så det skummede over og ud på gulvet, da Harry tændte for vandet, og selvfølgelig besluttede de andre sig for at være umodne (som vi havde været hele dagen), og begynde på at kaste med skum. Det var nu meget sjovt, men da vi var færdige, var vi helt indsmurte i sæbe og vand, og da fik Niall den dumme idé, at tage alt tøjet af, og løbe ud i sneen i undertøj. Liam, Sunny og Bree gjorde det hurtigt efter, og Harry med. "Kom nu, Jo!" sagde han, da han skulle til at tage sin trøje af. Jeg grinede af ham, og gik med på den. Jeg kunne høre pigeskrig udefra, mens Liam grinede. Jeg tog også tøjet af, og løb med Harry ud i sneen. Det var så koldt! "Argh!" råbte Harry, da Bree kastede en kæmpe snebold lige i hovedet på ham. Heldigvis lå hytten så langt fra hotellet, at ingen kunne se os, men det kunne højst sandsynligt høre os.

"Harry!" sagde jeg, og pegede over på en kæmpe snedynge, der havde samlet sig under et træ. Han nikkede hurtigt, og tog mig i hånden. Selvom det var iskoldt, var hans hånd dejlig varm. Vi hoppede sammen på maven ned i dyngen, og da vi landede trygt op ad træet, dannede sneen en høj mur rundt om os. Jeg var landet oven på Harry, der lå på ryggen i sneen. Mave mod mave lå vi. Vi grinede så meget, at det var umuligt at komme til at fryse. Pludseligt holdt Harry op med at grine, og det samme gjorde jeg. Jeg kiggede ham dybt i øjnene og han kiggede dybt i mine. Først nu lagde jeg mærke til hvor smukke hans øjne egentlig var, og hvor stort og blændende hans smil var. Jeg kunne ikke andet en smågrine, mens jeg forsigtigt rykkede mit hoved nærmere hans. Jeg lukkede forsigtigt øjnene, med et stille håb om at han ville godtage det. Vi var så tæt på hinanden at jeg kunne mærke hans rolige ånde mod min kind. Mærke hans krop, der langsomt begyndte at ryste af kulde. Jeg rystede også, men ikke på grund af kulden. Jeg kunne svagt mærke hans læber, der forsigtigt strejfede mine, lige før en stor bunke sne røg ned over os, fra træets grene, og jeg ikke kunne andet end rulle ned ved siden af Harry, og grine, ligesom han gjorde. Sådan blev vi liggende. Grinende, og stille med kroppen.

"Harry! Jo!" kunne vi høre Liam råbe. Jeg rejste mig smilende op sammen med Harry, og kiggede efter Liam. Hvor langt tid havde vi ligget der? Først kravlede Harry ud fra vores lille gemmested, og bagefter hjalp han mig ud. Vi gik roligt hen til Liam, og smilede til ham. "Hvor har I været henne?" spurgte han lettere bekymret, og Harry forklarede, at vi havde ligget lige omme bag ved et træ, der ikke stod langt fra huset. Sammen gik vi alle tre rystende af kulde ind i huset, og det første jeg så, var Niall, Sunny og Bree der allerede havde fået pyjamasser på, og sad i sofaen med en kop varm kakao i hænderne. "Vi har varmet kakaoen!" sagde Bree med et smil. Jeg grinede og nikkede. "Kom," sagde Harry, og trak mig forsigtigt med ind på værelset og lukkede døren bag os. Jeg kunne høre Liam og Sunny pifte og komme med tilråb inde fra stuen, og det fik både Harry og mig til at grine. Vi fandt noget tørt tøj, og jeg gik ud på det lille badeværelse der hørte til værelset. Da jeg kom ud, havde Harry allerede skiftet, og vi gik endnu en gang samlet ind i stuen, for at sætte os i sofaen med en kop varm kakao. Jeg er ikke sikker på hvor længe vi alle sad der og snakkede, hvertfald et par timer, men da vi endelig besluttede os for at gå i seng, var den halv fire om morgenen, dog var det endnu ikke lyst udenfor. Vi gik alle hver til sit, og selvom jeg havde fået det mindste værelse, sammen med Harry, var det det værelse der var en dobbeltseng i, men jeg havde ikke noget imod at sove ved siden af ham. Tværtimod. Jeg sov i en lang nattrøje, mens Harry sov i bar mave, men heller ikke fordi det gjorde noget. Han havde en helt usædvanligt god overkrop, hvilket jeg først lagde mærke til nu. Vi lagde os i hver vores side, og da vi havde ligget lidt og snakket, slukkede jeg lyset og lagde mig ned på puden. Jeg kunne høre hans rolige åndedræt, og ventede. Jeg ved ikke hvad jeg ventede på.. måske det næste der skete?

Han lå lidt uroligt, og jeg kunne høre at han ikke sov endnu. "Sover du?" mumlede han, meget lavt, hvis nu jeg sov. Jeg rystede på hovedet, og sagde en lille lyd, der mere mindede om nynnen. Han vendte sig mod mig, og jeg kiggede på ham. Selvom det var mørkt i rummet, kunne jeg tydeligt se hans ansigt. "Hvordan tror du, Louis har det?" spurgte han lavt, med en mørk, træt og næsten ukendt stemme, for ikke at vække de andre der sov i rummene ved siden af. Jeg grinte lavt og kiggede på ham. "Det ved jeg ikke. Sikkert godt. Vi har jo kun været væk i en dag, Harry," sagde jeg og smilede beroligende til ham. Han nikkede forsigtigt og smilede varmt. "Klart.. klart." Jeg gabte kort og han smågrinte. "Nu skal jeg nok lade dig være," sagde han lavt og smilede. Jeg grinede og kiggede på ham. Han lænede sig tættere på mig, men tøvede lidt. Jeg lukkede øjnene, og der skete noget helt uventet. Han plantede forsigtigt et kys på mine læber, meget usikkert, men jeg gav ham tilbage, og jeg kunne mærke at han smilede meget stille. Det boblede så meget i min mave, at jeg troede den skulle sprænge, men da han forsigtigt trak sin væk igen og med et smil sagde godnat, lagde de sig igen, men mit hjerte blev siddende oppe i halsen. Hvor havde det været fantastisk. Jeg lagde mig ind til ham, med hovedet på hans brystkasse, og jeg fik følelsen af, at jeg aldrig ville flytte mig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...