Kun rakkaus katoaa - When love is lost.

Andrew er den stille type der mest holder sig, for sig selv. Hans mor døde i en bilulykke, så han bor alene med sin far, som slår ham. Henne i skolen er der ingen der lægger mærke til ham, og hvis de så endelig gør, så råber de bare af ham eller skubber til ham. Indtil Manea kommer til skolen. Folk beundre Manea, men han vil kun være venner med en og det er Andrew.

0Likes
0Kommentarer
1148Visninger
AA

4. Leave me alone!

"Andrew?" Sagde Manea blidt. Jeg bed mig i læben, han var fulgt efter mig ud på toilettet, men hvorfor? Jeg svarede ikke og håbede på at han ville gå igen. Jeg gispede højt da det bankede på døren. "Jeg ved du er derinde, kom nu ud." Sagde Manea og bankede igen på døren. "Kan du ikke bare ... Lade mig være." Hviskede jeg stille, så stille at han ikke havde nogen chance for at hører det, men alligevel svarede han: "Lade dig være? Hvorfor?" Jeg bed mig i læben og brød sammen igen. "Andrew, åben nu den dør." Bad Manea, med sine søde og blide stemme. "Du burde være ligeglad med mig, ligesom alle andre. Du burde stå og grine af mig lige nu og ikke prøve på at få mig ud herfra!" Råbte jeg og sparkede til døren. "Men jeg har slet ikke lyst til at være ligeglad med dig eller grine af dig. Jeg har lyst til at hjælpe dig og gøre dig glad." Sagde Manea stille. Jeg gispede lydløst og kunne mærke at mine kinder blev varme og røde. "Hvad mener du?" Sagde jeg og rejste mig fra toilettet. "Jeg føler mig ... Fascineret af dig, på en eller anden måde." Svarede han og sukkede. "Jeg vil virkelig gerne forklarer dig hvorfor, men jeg kan ikke." Sagde han lidt efter. Jeg bed mig i læben, før jeg åbnede døren og mødte så Maneas mørke brune øjne. Han trak mig hurtigt ind i et kram og nussede mit hår. "Du skal ikke græde, de er ikke dine tårer værd." Hviskede han ind i mit hår. Jeg snøftede hurtigt, da han trak sig lidt væk fra mig og kiggede på i øjnene. Han smilede blidt til mig, imens han tørrede mine øjne. "Du skal ikke hører på hvad de siger, de er bare dumme i hovedet." Hviskede han. Jeg smilede stille til ham og nikkede så. "Tak." Hviskede jeg hæst. Han smilede bare og tog en arm rundt om min hofte. Folk kiggede da vi gik ud på gangen, for Manea havde stadig en arm rundt om min hofte og lignede ikke en der ville give slip. Jeg rødmede lidt da Manea hev mig helt ind til ham. Jeg kiggede op på ham og så at han smilede stort. Jeg fniste lidt og kiggede ned. Der var nogen piger fra klassen under vores, der begyndte at tage billeder af os og råbe efter os at vi var nuttet. Jeg smilede lidt og kunne så mærke at Manea kysse mig i håret, der gik det glat for mig. Jeg blev rød i hovedet og fik vejrtrækningsproblemer. Manea grinede af mig og kram mig ind i et kram. "Du rødmer." Hviskede han med et grin, ind i mit ører. "Det er fordi det er skide pinligt." Hviskede jeg tilbage og rødmede endnu mere. Han smilede blidt til mig og tog min hånd, da vi gik ind i klassen. De kiggede alle sammen på mig. "Ej er han nu også blevet homo?" Var der nogle af pigerne der hviskede og drengene begyndte at grine. "LAD MIG VÆRE!" Råbte jeg surt. De kiggede alle sammen overrasket på mig. "Og hvad hvis jeg er homo? I kan sgu da være ligeglade." Sagde jeg og strammede grebet i Maneas hånd. Han rev mig blidt rundt, så vi stod front mod front. Han smilede blidt og lagde en hånd på mig kind. "Du er så kær, Andrew." Hviskede han, men det var højt nok til at folk kunne hører det. Jeg hørte flere af drengene gispe og opdagede så at Maneas hoved nærmede sig mit. Jeg bed mig blidt i læben og lukkede øjnene, da hans læber var få cm, fra mine. Så skete det, det der forandrede mit liv og gjorde mig til den person jeg er i dag. Manea kyssede mig foran hele klassen og jeg nød det. Jeg svang mine arme rundt om hans nakke og kysse blidt med. Kysset bliv vildere og vildere og for et øjeblik, glemte jeg helt at vi stod inde i klassen. Først da vores lærer hostede falsk, trak vi os fra hinanden. "Sig mig, hvad laver i?" Spurgte læren. "Vi kysser." Sagde Manea med et stort smil. Læren kiggede underligt på os, men trak så på skulderne. Jeg kiggede på Manea, med røde kinder og smilede skævt. Han nussede blidt min kind og så gik vi hånd i hånd ned til vores pladser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...