A Thousand Years Without You

Amaya er en vilje stærk pige, som altid har fået det som hun ville, men inderst inde er hun i tvivl om hun får venner på denne måde, eller skubber dem væk.

Det er December, og Rio er flyttet til en lille landsby for at få styr på sit liv igen efter hans forvandling, men han får det svært da han møder hans mage. Vil han skubbe hende væk eller få det perfekte forhold?

30Likes
146Kommentarer
5320Visninger
AA

9. 8

I never thought that you would be the one to hold my heart

But you came around and you knocked me off the ground from the start

Amaya

Tiden var fløjet afsted, og jeg følte det kun var igår at vi stod i skoven, og jeg så hans ulv. Men det var næsten 5 dage siden! Vi havde brugt meget tid på at lære hinanden at kende, og jeg har spurgt ind til ham, men han har ikke ville åbne op. Hvad var han bange for? 

Men jeg ville ikke presse ham, han skulle nok sige noget, hvis han mente han kunne stole på mig. Det var jeg sikker på. Vi havde ikke kysset siden, selvom det var dejligt, han havde nævnt det var hårdt for ham, nu hvor jeg ikke ville binde mig til ham endnu, så jeg valgte at ikke gøre det. Selvom min krop skreg efter hans berøringer. Hver gang han kiggede intenst på mig, mærkede jeg en svag sitren i mine arme, og min lyst til ham voksede kraftigt. Og det tog meget af min vilje til ikke at tage ham med det samme!

Men jeg ville gerne vide hvad han skjulte... Og det fandt jeg også ud af... Men kunne jeg lide hvad jeg fik af vide?

Rio

Jeg elskede hvert sekund jeg delte med Amaya. Hun var var direkte perfekt! Hun var nysgerrig af natur, og jeg elskede hende for det. Men jeg kunne ikke fortælle hende min historie.. Ikke endnu, for jeg var bange for hvad hun ville opdage. Men den måde hun fandt ud af det, huede mig ikke...

Det var 5 dage efter skoven, og vi sad i min bil på skolens parkeringsplads. Jeg havde tilbudt at køre hende hjem, da der regnede helt vildt, og ville ikke have at hun blev våd. Hun havde accepteret med det samme, og vi sad afslappet og forsøgte at få vejret, efter vores løbetur, og varmen. Der opfangede jeg lugten. Lugten af fremmede ulve. Mine alarmklokker begyndte at ringe, og jeg kiggede forskrækket op. Hvem var det? Jeg kiggede over på Amaya, som så bange ud.

"Hvad er der galt?" 

Spurgte hun med en lille stemme, og jeg lagde en finger på hendes læber, jeg blev nød til at kunne høre alt. Lugten blev forstærket, det kunne kun betyde at de kom tættere på. Min ulv skreg af mig, for at kunne komme fri, men jeg blev nød til at holde ham nede, for at kunne beskytte Amaya. Jeg kiggede bedende på hende og sagde så

"Bliv her, lås alle dørene. Jeg kan lugte andre ulve så bliv her! Okay?"

Hun kiggede på mig med nervøse store øjne og nikkede så. Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden og gik ud af bilen, for at komme ulvene i møde. De ville være her snart. Jeg kiggede over mod skoven, og ganske rigtigt kom der 3 fyre gående ud derfra. Tydeligvis var det mig de ledte efter, da de gik målrettet imod mig. Mit indre skreg og jeg var på nippet til at skifte da jeg hørte en velkendt stemme

"Rio?"

Jeg vendte mig forskrækket om. Hvad lavede hun herud? Hun så så lille og skræmt ud, og jeg ville ikke have hende i nærheden hvis der skete noget. Men jeg nåede ikke at sige noget, før en anden stemme kontaktede mig

"Rio! Hvor har du været min ven?"

Snerrede han, hvorfor havde jeg ikke opfattet ham? Min tidligere bedste ven, nu fjende. Jeg vendte mig imod ham og sagde så med en lige så nedladende stemme

"Zak! Hvad laver du her?"

Zak grinede ondskabsfuldt og sagde

"For at hente dig, din forræder!"

Mit blod frøs til is, havde de virkelig fundet mig? Og var Zak nu en del af de ældste? Eller gjorde han bare det beskidte arbejde? Jeg turde ikke spørge, for var bange for svaret. Jeg var skuffet over at de allerede havde fundet mig. Og ville gøre alt for at de havde ventet, men det var jo mig. Og alt godt måtte jo slutte på et tidspunkt. Men havde desværre glemt alt om Amaya..

"Hvad har han gjort?"

Hendes fortryllende stemme blødte mig op, og fik mig til at indse hvilken fare hun egentlig var i. Men hørte hun min historie, så ville hun ikke vide af mig! Jeg ville ikke have hun skulle vide det nu! Først senere når hun havde set jeg ikke var en slem fyr. Men det ødelagde Zak inden jeg nåede at sige noget.

"Jamen halløj min pige, har du ikke hørt det? Den kære Rio slog da kun sin egen far - vores leder - ihjel med koldt blod!"

Han snerrede af mig og jeg blev rasende! Han fik mig til at lyde som et monster! Noget jeg ikke er! Det var ikke det hele, men hun havde taget i mod det han sagde, og hun begyndte at bakke væk fra mig. Hun hadede mig nu. Hun så bange ud, og jeg kunne ikke skubbe den skuffelse væk, som jeg følte. Den brændte mig hårdt, og jeg følte mig halv. Jeg var parat til at gå med Zak, men samtidig så jeg noget i hendes øjne, noget som holdte mig igang...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...