Do I Really Love You? JDB

(Justin er ikke kendt) Den 16-årige Valerie går i High School med Justin. Hun hader ham, men samtidig kan hun ikke modstå hans udseende pga. han virkelig er lækker, syntes hun. Han flirter hele tiden med hende og leger hun mon med på den syge leg, hun pludselig bliver kastet ud i?

P.s. Det her er min aller første historie, jeg har skrevet. Så i må godt give konstruktiv kritik eller ros, hvis i vil? xD

57Likes
164Kommentarer
15600Visninger
AA

13. Tordenvejr!

Valeries synsvinkel.

Jeg vågnede op da det var ret mørkt, men det var også på grund af det tordnede og jeg hadede tordenvejr. Engang hjemme hos min mor lukkede hun mig bare ud i tordenvejret og der sad jeg hele natten. Regndråberne ramte mine kinder og samtidig trillede mine egne tårer ned af mine kinder og de ville bare ikke stoppe, dengang. Jeg havde i det mindste lidt ly, for jeg satte mig ind under trappen, der viste sig op til min mors hus. Min mor var ikke den bedste mor, det var derfor jeg havde flyttet hjem til min far. Min mors mand var vel okay, men jeg var ikke glad for ham. Der var noget der ikke passede på ham? Jeg havde heller ikke set dem i nogen måneder, men nok om min ”ikke så gode” mor.

Jeg vågnede som sagt, da det var tordenvejr om natten. Jeg blev straks bange og gemte mig under min dyne, fordi jeg ikke kunne lide de høje brag, der kom uden fra huset. Jeg hadede tordenvejr, men jeg tror det var min mors skyld, at jeg var det.  Jeg fik hurtigt en tanke. Dengang mig og Justin var bedste venner, sov jeg altid sammen med ham, når der var tordenvejr. Jeg ville aldrig ikke være alene, når det tordnede, det var jeg for bange til! Jeg havde en stor trang til at ligge mig ved siden af Justin, så jeg ikke var alene. Jeg bestemte mig dog hurtigt, for jeg hørte et kæmpe brag uden for huset og blev bare mere bange. Jeg skubbede dynen væk og kiggede på mit nattøj, jeg havde ikke tid til at skifte nu, for der kom flere brag i en lang række. Jeg havde hotpants på og en stram kort top på, så man kunne lige se navlen. Jeg løb listende, men hurtigt ud af døren og løb hen til Justins værelse,for der var kun et værelse imellem os. Jeg åbnede hans dør og den var heldigvis ikke låst, jeg kiggede over mod enmandssengen. Justin lå sødt og sov, men jeg var nødt til at ligge mig tæt op af ham for ellers var der ikke plads, men det skulle der være! Jeg løftede hans dyne og lagde mig lidt ind til ham, men med ryggen til. Jeg kunne mærke at Justin kun havde bokser shorts på, men jeg havde heller ikke så meget på. Jeg drejede mig halvt om til ham, men jeg kom til at skubbe til lidt til hans ben. Han vågnede og kiggede søvnigt på mig og kiggede så overrasket, da han opdagede at det var mig. ”Hvad laver du her Valerie? Klokken er altså ret mange” Spurgte han søvnigt og smilede et svagt smil til mig. ”Du ved jo jeg er ret bange for torden, jeg ved godt det er lidt plat, at jeg stadig er bange for torden, men jeg tænkte på om jeg ikke måtte sove hos dig” Hviskede jeg og kiggede bedende på Justin. ”Nårhh ja, du er stadig bange for tordenvejr, men det er ikke plat, det skal du vide. Der er mange der er bange for foreksempel torden, højder og vand” Sagde han stille og holdte en lille pause før han åbnede munden igen. ”Hør du kan altid komme til mig, hvis du har problemer eller er bange for noget. Altid!” Hviskede han ind i mit forsigtigt ind i mit øre.

Jeg blev overrasket over Justin, for jeg havde ikke forventet at han ville være sådan her? Måske kunne det ødelagte venskab sættes på hylden og der kunne måske komme et fantastik venskab mellem os nu. ”Seriøst, men hvis det er rigtigt, så vil jeg gøre det Justin” Sagde jeg og smilede et stort smilede et stort smil til ham. ”Selvfølgelig, men du skal vide noget som jeg gerne vil fortælle dig. Jeg kom først i tanke om hvor meget jeg egentligt at havde savnet dig tidligere på dagen. Der hvor jeg så dit ansigt, dine øjne stirrede af rædsel inde i mine øjne og det var der hvor jeg opdagede hvad jeg ville. Jeg ville hellere beskytte dig mod onde ting end at gøre dig ondt, for det ville jeg aldrig gøre!”Sagde han og hviskede det i mit øre igen. Jeg hørte lige pludselig et brag, jeg havde glemt alt om tordenvejret, når jeg var sammen med Justin. Men det her fik mig til at ryste og det kunne Justin sagtens mærke. ”Hvis du vil, så lig dig tæt ind til mig, ligesom vi gjorde dengang hvor der var torden” Hviskede han til mig og hviskede det sidste en anelse trist. Jeg vendte mig om og lagde min ene kind på hans brystkasse, han lagde armen om mig. Det her havde jeg virkelig savnet. ”Godnat Justin” Hviskede jeg og lukkede mine øjne. ”Godnat Valie” Hviskede han stille og så sov vi. Men jeg kunne lige mærke at den arm, der var rundt om mig, tog blidt fat i min hånd, med hans hånd

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...