Do I Really Love You? JDB

(Justin er ikke kendt) Den 16-årige Valerie går i High School med Justin. Hun hader ham, men samtidig kan hun ikke modstå hans udseende pga. han virkelig er lækker, syntes hun. Han flirter hele tiden med hende og leger hun mon med på den syge leg, hun pludselig bliver kastet ud i?

P.s. Det her er min aller første historie, jeg har skrevet. Så i må godt give konstruktiv kritik eller ros, hvis i vil? xD

57Likes
164Kommentarer
15682Visninger
AA

24. Søde ord, men...

Hun åbnede langt om længe op og smilede med et forvirret blik. ”Har du siddet med mig i dit skød, mens jeg sov?” Spurgte hun nysgerrigt og kiggede stadig med det forvirrede blik på mig. ”Jeg ville ikke vække dig, du så sød ud da du sov” Sagde jeg stille og kærtegnede stille hendes blik, men jeg kiggede hurtigt genert væk og flyttede min hånd fra hendes kind. Jeg havde lige opdaget hvad jeg havde sagt, det røg bare ud af munden på mig og det var slet ikke meningen. ”Tak Justin. Jeg er glad for at du blev hjemme sammen med mig og jeg er ikke den eneste der ser sød ud, når jeg sover” Sagde hun sødt og krammede mig pludseligt. Jeg lagde stille armene om hende og en rar tavshed hang i luften. Gad vide om jeg ville mærke hendes læber mod mine en dag?

Svaret ved jeg nu, jeg fik det afvide til skolefesten...

”Hvor længe bliver du” Råbte Valie ude fra køkkenet, hun var i gang med at lave kylling med pomfritter til aftensmaden. Hun var blevet okay igen, vi havde hygget os med at se film og drikke varm kakao. ”Er det okay jeg bliver til i morgen, jeg vil bare lige sikre mig at du er helt rask” Sagde jeg lidt fraværende, for jeg så en fodboldkamp i fjernsynet. Valerie kom hurtigt og afbrudte min stirren på tv’et, hun stillede sig foran fjernsynet. ”Justin, du skal ikke føle dig forpligtiget til at være her” Mumlede hun lidt såret og kastede sit blik ned på gulvet. ”Det gør jeg da ikke, det må du ikke tro! Jeg vil bare passe på dig, jeg ville ikke føle mig forpligtiget til at være sammen med dig!” Sagde jeg ud i en lang kører og kom hurtigt op og stå fra sofaen, som jeg næsten havde ligget på hele dagen. Jeg bevægede mig hurtigt over til hende, så jeg stod over for hende. Jeg tog forsigtigt fat i hendes hænder og kunne allerede mærke den varme følelse der kom ind i mig, når jeg rørte hende. ”Valerie, kig på mig” Hviskede jeg nærmest til hende, hun løftede tøvende sit hoved og det endte da med at hun kiggede mig i øjnene. ”Jeg føler ikke jeg er forpligtiget til at være sammen med dig og det skal du slet ikke tro!” Sagde jeg og åndede hurtigt ud, før fortsatte. ”Hvis du vidste hvad jeg følte for dig, ville du vide hvordan jeg har det, når jeg er sammen med dig og jeg har det mere end fantastik. Jeg har aldrig følt mig tvunget til at være sammen med dig. Du er en sød og helt igennem fantastik pige, du er den jeg helst ville være sammen med. Du må stole på mig, når jeg siger det her, for jeg holder virkelig af dig” Sagde jeg og kiggede seriøst ind i hendes øjne, mens mine hænder stadig holdte hendes, men mit blik blev løsrevet fra hende, så jeg kiggede hurtigt ned, da jeg ikke fik et svar. Jeg sagde ikke at jeg elskede hende, det ville nok skræmme hende lidt og så ville hun måske ikke se mig foreløbigt. Måske elskede hun heller ikke mig

Valeries synsvinkel.

”Hvis du vidste hvad jeg følte for dig, ville du vide hvordan jeg har det, når jeg er sammen med dig og jeg har det mere end fantastik. Jeg har aldrig følt mig tvunget til at være sammen med dig. Du er en sød og helt igennem et fantastik menneske, du er den jeg helst ville være sammen med lige nu. Du må stole på mig, når jeg siger det her, for jeg holder virkelig af dig” Sagde Justin og kiggede mig i øjnene, jeg kunne se i hans øjne at han virkelig talte sandt. Mit hjerte varmede virkelig, da han sagde alle de søde ord til mig, han sagde jeg skulle stole på ham. Jeg stolede på hans ord, da jeg kunne se sandheden i hans øjne, men jeg vidste ikke om jeg altid ville kunne stole på Justin. Justin rettede sit blik ned på gulvet, nok på grund af jeg ikke skulle se hans sårede blik og så fandt jeg ikke nogle ord, som jeg kunne sige lige med det samme. Han troede at jeg ikke stolte på ham, da jeg ikke svarede ham. Han var lige ved at slippe mine hænder, men jeg holdte fast og langsomt rettede han sit blik op på mig. ”Undskyld Justin, du må bare lige give mig lidt tid. Jeg har først lige fundet ud af at jeg stoler på dig, da du sagde de ord til mig, varmede det virkeligt mit hjerte, det skal du vide. Jeg holder virkelig også af dig” Jeg blev afbrudt i min talestrøm af noget helt uventet, mens jeg talte. Det ramte mine læber blødt, mens jeg kiggede forvirret på hans lukkede øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...