Do You Really Love Me? JDB 2

Justin og Valerie er langt om længe blevet kærester og det har de været i en måned. De møder mange uforudsigelige ting sammen, men spørgsmålet er om de kan klare det... Justin åbner op for hemmeligheder i Valeries hjerte, selvom hun helst ville have, at de forblev hemmelige, men ikke nok med det; kommer Justins mor hjem fra sin mystiske rejse. Hun fortæller en nyhed, men vil det være en god nyhed. Vil den måske skade forholdet, det må du læse dig frem til...

56Likes
306Kommentarer
17034Visninger
AA

11. Seriøs samtale

Hun havde fået tøj på og vi havde delt maden, som jeg havde med fra supermarkedet. Vi gik nu ind på en åben gågade og det begyndte mere og mere, at ligne en almindelig by med butikker og den slags. ”Har du nogen ide om, hvor togstationen er” sagde jeg efter et stykke tid, hvor vi bare havde gået rundt. ”Det ligger fem minutter herfra, så vi er der snart” svarede hun stille tilbage, man kunne desværre stadig høre at hun var rystet, efter det Michael havde gjort.

Efter cirka fem minutter kom vi til en togstation, så vi gik ind på togstationen og kiggede på togstationen. ”Næste tog går om en halv time” mumlede jeg, mens jeg prøvede at finde en tid, som der var hurtigere, men det lykkedes ikke. ”Okay, skal vi ikke gå ind og få billetterne” sagde hun nærmere som en konstatering og gik så ind i en butik, hvor man kunne købe billetter, morgenmad, blade osv. Vi betalte hurtigt for billetterne og to colaer til turen, derefter ventede vi bare på at toget ville komme. ”Ej, vi har helt glemt at fortælle, at vi skulle være væk i en uge til Ryan og Caitlin!” udbrød hun pludselig. ”Vi har kun været væk i to dage, så jeg tror ikke de har lagt mærke til det. Desuden, nu hvor de er kærester; har de også lidt travlt med hinanden” grinede jeg lidt, for sidste gang jeg så dem, var det en ordentlig tungeslasker, de havde gang i… ”Haha, ja! De har haft lidt travlt med hinanden, her på det sidste” grinte hun stille med. Vi kunne fórud se et lys, det var vist toget, der kom kørende. Vi gik ind i toget med vores tasker, da det kom og så satte vi os bare på to sæder. ”Hvem tager vi hjem til, når vi er der?” spurgte hun efter et stykke tid med tavshed. ”Vi tager hjem til dig, vi kan lige så godt fortælle din far historien” sagde jeg og smilede et betryggende smil til hende. ”Det må vi vel gøre så” sagde hun lidt nervøs.

Valeries synsvinkel.

Jeg gik med nervøse skridt ind i stuen, med hånden i Justins hånd. Min far sad som sædvanligt i stuen, med flere papirbunker og med fjernsynets larm i baggrunden. Jeg eller vi skulle fortælle ham om min fortid, med Michael og min mor. Justin ville hjælpe mig med at fortælle det, for jeg var bange for at bryde fuldstændig sammen. Jeg havde mest af alt lyst til at gemme mig ned i et stort sort hul og blive der for altid, men jeg var nød til at fortælle det. Han hørte vores skridt og så forbavset og overrasket på mig, men det kunne jeg godt forstå. Jeg lignede garanteret et nervevrag med de her røde øjne og make uppen udtværet lidt. ”Hvad er der sket? Skulle ikke først komme hjem om fem dage?” sagde han og kiggede bekymret på os, men hans blik var mest over på mig. ”D-Der er noget jeg skal fortælle til dig” stammede jeg nervøst og bed mig nervøst i underlæben. ”Bare tag plads over i sofaen” sagde han enkelt og kiggede lidt nysgerrigt på os. Vi satte os lydløst i sofaen, stadig hånd i hånd. ”Du er ikke GRAVID, vel!” råbte min far højt og chokeret. ”What, nej far!!! Jeg har ikke mistet min mødom endnu” udbrød jeg hurtigt, men det sidste blev til en langsom hvisken, som han ikke kunne høre. Jeg kiggede over på Justin, det så ud til at han gemte et grin og ud kom det også, men han prøvede at være seriøs, da jeg slog ham let på armen.

Stemningen blev med ét trykket, da Justin svage grin stoppede. ”Grunden til jeg aldrig, har været særligt begejstret over, at jeg skulle over til mor og Michael er…” Begyndte jeg stille og fortælle min far om, hvordan Michael havde slået mig og hvordan min mor syntes, det var en god lærestreg og få. I mens jeg fortalte, begyndte jeg at klemme Justins hånd hårdere, mens tårerne fór ned af mine kinder og min stemme begyndte at knække over, da jeg fortalte mine værste oplevelser, jeg undlod dog og fortælle om, at Michael prøvede at voldtage mig. Min fars ansigts udtryk var en blanding af vrede og skuffelse, han var skuffet over jeg ikke havde fortalt ham det noget før. ”Hvorfor har du ikke fortalt mig det her noget før?” sagde han lavt, mens jeg fik dårligt samvittighed, da jeg så hans skuffelse i hans øjne. ”Jeg ville godt, men du var på arbejde, som om du prøvede at undgå mig. Michael havde desuden troet mig på livet, hvis jeg fortalte det til nogle” sagde jeg lidt hårdt til ham. ”Har han gjort andre ting imod dig!” sagde han beskyttende og ignorerede det jeg sagde. ”H-Han…” begyndte jeg, men da Justin kunne mærke at jeg ikke kunne få ordene ud af min mund, tog han over. ”Han var ved at voldtage hende i den gyde, vi sov i. Jeg kom lige i sidste øjeblik, inden han… Ja, du ved” sagde han også lidt rystet. Men ved de ord, brød jeg helt sammen. Jeg slap Justins hånd og sad med hovedet begravet i mine hænder, mens tårerne endnu engang banede sig vej ned af mine fugtige kinder. ”I kan bare gå ind Valeries værelse, der er lige noget jeg skal” sagde han stille. Jeg var lidt skuffet over ham, han virkede chokeret, men var det bare det. Jeg håbede på næsten på, at han ville melde Michael til politiet med det samme, men Michael havde jo også truet mig på livet, så jeg ved ikke hvad jeg helst ville have. Mine tårer havde efterhånden stoppet, så vi gik op på mit værelse og begyndte og tale om nogle forskellige ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...