Do You Really Love Me? JDB 2

Justin og Valerie er langt om længe blevet kærester og det har de været i en måned. De møder mange uforudsigelige ting sammen, men spørgsmålet er om de kan klare det... Justin åbner op for hemmeligheder i Valeries hjerte, selvom hun helst ville have, at de forblev hemmelige, men ikke nok med det; kommer Justins mor hjem fra sin mystiske rejse. Hun fortæller en nyhed, men vil det være en god nyhed. Vil den måske skade forholdet, det må du læse dig frem til...

56Likes
306Kommentarer
17034Visninger
AA

33. Klar til date

Valeries synsvinkel Jeg kiggede forgæves i mit skab igen. Jeg manglede da virkelig nogle sommerkjoler! Justin havde sagt, at jeg skulle være klar klokken halv syv og så ville han hente mig hjemme hos mig. Det var heller ikke blevet spor bedre mellem mig og min far, da han rejste uafbrudt hele tiden. Jeg ved ikke helt hvad vi skal, men Justin siger at jeg også skulle have badetøj indenunder mit tøj. Så jeg gætter noget med stranden eller pool, men jeg ved ikke om det er sådan noget? Sneen var forsvundet for længst, så man kunne godt bade i den varme sommerhede, som der var kommet for ikke så lang tid siden.

Jeg sukker irriteret, da jeg ikke kan finde noget i mit ellers så store walk in closet. Hmm… Måske vil Caitlin komme mig til undsætning, tænker jeg. Jeg beslutter hurtigt og ringe hende op. ”Hello, der er Caitlin,” siger hendes glade stemme. ”Hej, det er Valerie. Jeg har en tøj krise, jeg mangler en sommer kjole! Har du måske noget jeg må låne?” spørger jeg. ”Selvfølgelig, jeg gætter på det er noget med Justin. Jeg kommer over med en kjole nu,” siger hun hemmelighedsfuld og lægger hurtigt på. Hvordan vidste hun det med Justin?

Jeg glatter lige mit lange mørkebrune hår, så det sidder glat og glansfuldt ned til under barmen. Jeg ligger en skinnende øjenskygge på mine øjne så det glimter svagt. Også tager jeg bare mascara og noget lipgloss på. Fem minutter efter ringer det på døren, det er vist Caitlin. Jeg håber hun har en pæn kjole med, for jeg føler, at den her aften vil blive speciel for mig og Justin, så jeg vil da godt se lidt flot ud. Jeg løber hurtigt ned til døren og åbner for Caitlin, derefter lukker jeg hende selvfølgelig ind. ”Må jeg se hvad du har i posen!” spørger jeg spændt, da vi er kommet op på mit værelse. ”Jeg har kun en kjole med, men den passer perfekt til dig!” siger hun glad og hiver kjolen op af posen. Hun rækker kjolen til mig og så skifter jeg hurtigt. ”Den er jo sødere på dig end på mig! Men den klæder dig virkelig,” siger hun sødt og betragter mig med kjolen på. Kjolen går mig der til, hvor normale shorts ville sidde. Lidt kort, men ikke for kort, så det var tilpas. Kjolen var lige så nedringet som en almindelig bikini overdel ville være. Den sad stramt på brystet, men gik derefter løst ned. På kjolen var blomsterne ikke særlig tydelige, da det lignede et mønster, da blomsterne var blandet sammen. Blomsterne lignede ikke helt blomster, men noget som var formet som blade. Kjolen og blomsterne havde forskellige blå nuancer, men der var også noget hvidt der kom til syne, bag de blå blomster og mønstre.  Kjolen passede perfekt til min slanke krop og den solbrune hud. ”Den ser altså sød ud på dig. Skal dig og Justin på date eller hvad?” spørger hun nysgerrigt. Hvorfor har jeg det som om hun ved noget mere end mig? ”Justin sagde bare at han ville hente mig, men jeg regner da med det er en date,” siger jeg med et stort smil på mine rosa læber. ”Caitlin, hvorfor har jeg det som om du skjuler noget for mig?” spørger jeg nysgerrigt og kigger undersøgende på Caitlin. Hun ser ret nervøs ud. ”J-Jeg ved da ikke hvad du taler om. Ehm… Ej, klokken er mange jeg må gå!” siger hun nervøs og skynder sig ud af mit værelse. ”Hav en god aften!” råber hun glad og smækker døren i. Var det noget med mig og Justin, som hun måske vidste noget om? Hun er altså mærkelig?! 

Dørens ringeklokke siger en lyd i hele huset, så jeg ved straks at det er Justin. Jeg går hen til døren, men retter lige på min kjole og mit hår før jeg åbner døren med et stort smil. Justin ser utrolig godt ud i en blålig skjorte og nogle hængerøvs bukser, som der alligevel ikke hang så langt nede. Hans hår var sat op i voks, så man fokuserede mere på hans ansigt, for håret fremhævede hans ansigt og de varme brune øjne. ”Hej Valie. Øhm… Jeg har købt nogle roser til dig,” siger han lidt nervøs og rækker de røde roser frem til mig. ”Tak, det er også mine yndlings blomster. Jeg stille dem lige i vand,” siger jeg, da jeg fik dem. Hvor er han sød! Jeg kysser ham lige hurtigt på kinden og smutter ind i køkkenet og stiller de smukke roser i vand.

”Hvor skal vi så hen?” siger jeg nysgerrigt, da vi sidder i hans bil. Jeg kan godt nok ikke se noget, for jeg har åbenbart fået et tørklæde for øjnene. ”Det er ikke godt at vide,” svare han lumskt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...