Love over Life ϟ Justin Bieber

For Justin Bieber, en verdenskendt superstar, kan man ikke forestille sig at noget skrækkeligt kan ske med ham. Den glade Justin man altid har set, ændrer sig, da han ligeså stille forsvinder ud af sladdersiderne, da der intet vigtigt er om ham. Ingen nye sange, album, noget som helst. Kun på grund af én ting. Et overfald der har forandret Justins liv som musiker helt. Alt har ændret sig, og selv ikke Justins tætteste venner, bl.a. hans kæreste, Daniella, kan hjælpe ham. Kun da den uskyldige Lyric kommer ind i billedet, forandres Justins syn på hans overfald. Der er bare noget han ikke ved. Hele Lyrics liv er nærmest en hemmelighed.

27Likes
98Kommentarer
5274Visninger
AA

7. ♥♥♥♥♥

En hård stol var ikke den man helst havde lyst til at sidde i, når man sad og ventede på en afklaring om et stort overfald. Det overfald der var gået ud over Justin. Mine ben rystede, mens jeg sammen med Justins mor, Pattie, ventede på at få svarene at vide fra Justins undersøgelser her på hospitalet. Noget både Pattie og jeg kun kunne tænke negativt om.

Justin havde hundred procent brækket begge ben, efter lægernes overraskede ansigter, da ambulancen fik kørt ham til hospitalet. De var chokerede over at han stadig kunne leve, så livløs han så ud og så meget blod han havde mistet. Det var da jeg mærkede vibratoren i min lomme igen, at det gik op for mig det hele. Klokken var ni om aftenen, fire tider siden jeg skulle have været med Aaron, og i hele fem timer, at jeg ikke havde skrevet til ham. Jeg måtte tjekke min indbakke for sms’er.

Intet kønt syn.

 

11 ubesvarede opkald ✆

  Mor (4)

  Aaron (6)

  Ukendt (1)

 

22 ulæste beskeder ✉

  Mor (1)

  Aaron (21)

 

Det viste hurtigt at min mor hundred procent var mere sikker inden for det at ringe, det med beskeder havde hun aldrig kunne finde ud af. Jeg begyndte snart at gå igennem beskeder og læste dem alle sammen.

Glæder mig til at se dig, Della skat

Vi ses om ti minutter, darling. Kys

Klokken er fem? Er du forsinket?

Jeg venter uden for på dig.

Daniella, den er halv seks – mine forældre er kørt?

Hallo?!

Dumper du mig eller hvad?

Fint. Lad mig da bare vente to timer uden noget svar.

At jeg overhovedet har skrevet med dig.

 

De blev ved, Aaron havde helt sikkert droppet mig, medmindre jeg kom med en god forklaring, men sagde jeg det her med Justin, ville han helt sikkert hade mig endnu mere.

Der var dog en positiv sms, fra min mor:

Skat. Køber du ikke lige mælk med hjem fra Melanie?

Min mor troede jeg var med min veninde, Melanie – det hun altid troede når jeg befandt mig med Aaron. Hun vidste jeg var med Justin, og ville slet ikke kunne forstå at der var endnu en dreng, derfor løj jeg for hende, selv om jeg ikke brød mig om det. Hun fortjente sandheden, men ikke når sandheden var som den var.

 

Pattie sad helt stille og kiggede ud i luften. Det måtte være ekstremt hårdt for hende, bare sådan at skulle sidde og vente på at få information om sin dreng, der var hårdt ramt med brækkede knogler og et blåt øje, hvis man glemte alle de mange blå mærker og de sår en rødlig skorpe beskyttede.

Jeg skævede over mod Patties sørgmodige øjne, og valgte at rykke min stol tættere mod hendes. ”Det skal nok gå,” forsikrede jeg hende om, og hun nikkede stille, mens det var tydeligt at se, at hun holdte på tårerne. Det gjorde jeg langt fra, da jeg ikke kunne finde følelserne for Justin frem, og derfor ikke kunne græde tårer for ham. Jeg ønskede jeg kunne, men vidste også, at det ikke ville ske, før jeg havde fundet mine ægte rigtige følelser for ham. Nogle der var langt dybt inde, der var svære at hive ud til hjertet, så jeg kunne føle dem.

Vi blev begge afbrudt, da en dame i hvid dragt, endelig kom ind – vi fik et svar nu. ”Nu skal du se her, Felicia. Du skal gøre bordet rent her med en klud, og så – nej undskyld, sidder i og venter på nogle?” spurgte lægen, da hun opdagede Pattie og jeg, men havde synet væk fra Justin.

Pattie kiggede ned i jorden, ”hun kan bare gøre rent – stilheden dræber mig,” sagde Pattie og damen i den hvide dragt smilede nikkende og gik videre med instrukserne til den såkaldte Felicia, der burde være ny. Hendes blik så helt tomt ud, og det lignende hun med en stor vilje lod blikket lede væk fra Justin. Blikket var nærmest klistret til bordet, da hun begyndte med en klud at tørre det. Hun så svag ud – som om hun ikke havde lyst til at være her.

Til sidst vendte jeg hovedet væk fra hende, da en læge – en rigtig læge – endelig kom ind og havde papirer i hånden. Nu var det sikkert – Pattie og jeg ville få svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...