Black and Red Roses

- Shaking in red, in red, in red. To the edge of the dream, of the dream.
We can’t be separated -



Vampyrjægerblod. Det gav mennesker enestående kræfter. Milli blev født ind i Destinyklanen og var den eneste overlevende fra hendes klan. Hendes kald var at dræbe vampyrerne. Alligevel siger hendes underbevidsthed hende noget andet. Alligevel er der en del af hende, der ikke kan knuse de blodsugende væsner. Da hun finder sin onkel, bliver hun fast besluttet på at finde ud af, hvad der var årsagen til hendes forældres død... Men nogle gange gemmer hemmelighederne sig i skyggen, der ikke er til for mennesker.

[Dette var min første fanfiction jeg nogensinde skrev, men da Kinky-chan ville have mig til at udgive den, så gør jeg da også det. Derfor er plottet muligvis ikke så godt, som mine nuværende.]

33Likes
152Kommentarer
8683Visninger
AA

38. Duggede ruder

 

Maria og jeg gik bare i stilheden.

”Du burde ikke gå ud om aftenen. Nogen kunne jo finde på at bide,” sagde Maria. Jeg så bare på hende.

”Akademiet er sikkert,” sagde jeg og lod igen som ingenting.

”Du er sød Milli. Virkelig sød, så derfor burde du passe på, for der er en masse, der kunne finde på at smage den sødme,” sagde Maria med et grin og forsatte med at gå. Jeg så på hende.

”Men du af alle personer burde vide det,” sagde hun og så på mig. Jeg så bare underligt på hende. Da jeg skulle til at spørge, så jeg, at vi var nået frem.

”Vi ses nok Milli” sagde Maria og gik ind i månekollegiet. Hvad mon hun mente med det? Jeg så Maria gå. Da jeg skulle til at gå, så jeg Aidou foran mig. Han stod bare der og så på mig.

”Hvad laver du?” spurgte jeg ham. Han begyndte at smile svagt.

”Jeg skulle sørge for at du kom sikkert frem til dit værelse,” sagde han og så ligeud. Jeg nikkede og begyndte at gå.

”Hvad med de andre?” spurgte jeg.

”De har timer nu,” sagde Aidou. Jeg så bare over på ham, men han virkede ikke særligt glad. Jeg sukkede bare. Det her var lidt kedeligt. Jeg så på Aidou, men han så bare helt ligeglad ud. Det irriterede mig meget. Siden hvornår var jeg blevet til det kedelige selskab? Pludselig havde Aidou taget mig ind til sig.

”Milli… Pas på med hvem du omgiver dig med… Det er ikke alle roser der er venlige,” sagde Aidou og holdte om mig. Mit hjerte bankede bare derud af. Hvad snakkede Aidou om? Jeg rødmede og var glad for, at han ikke kunne se mig. Jeg troede, at han var helt ligeglad med mig. Jeg smilte bare for mig selv, men det med rosen fik mig til at miste mit smil. Ville Aidou mon stadig holde om mig, hvis han kendte til min hemmelighed?

”Og vil du ikke være sød at holde dig fra Maria?” spurgte han. Aidou slap mig igen, og jeg hoppede bare op på mit værelse, uden at kaste et blik på ham. Da jeg var kommet op i vinduet, så jeg på Aidou. Hans øjne hvilede på mig, ligesom mine hvilede på ham. Bag hans øjne, var der noget uklart som jeg ikke kunne læse. De hemmeligheder der var i mellem os, gjorde det hele dugget. Den rude som var i mellem os, og som burde være pletfri, var dugget. Hemmelighederne kunne man ikke se igennem.  Jeg så Aidou gå tilbage til månekollegiet. Jeg ville ønske, at jeg kunne hviske ruden ren, og se klart på ham igen.

 

***

Et andet sted henne var Kaname og Maria i gang med at snakke.

”Du har da et nydeligt sted Kaname,” sagde Maria og grinede.

”Hvad laver du her?” spurgte Kaname stift. Maria grinede.

”Jeg ville da bare tjekke til Zero. Det er jo så lang tid siden sidst at jeg så ham,” sagde hun med et grin.

”Men hvad er dine planer… Hio Shizuka!” sagde Kaname. Maria grinede bare.

”Jeg kunne jo ikke bare dukke op i min normale krop, kunne jeg? Så ville jeg jo blive dræbt med det samme… Og desuden havde Maria ikke noget i mod at låne hendes krop ud til mig,” sagde Maria. ”Men jeg vil gerne have et andet værelse,” sagde Maria med et smil. Kaname så bare på Maria.

”Gør som du vil Shizuka,” sagde Kaname. Maria smilede til Kaname inden hun gik igen. Hun havde nemlig alle de brikker hun havde brug for på Cross Academy.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...