You and I forever!

Emery er lige flyttet til en by, for at komme væk fra New York, hvor hun altid skulle dræbe varulvene. Hun selv er vampyr, men da hun blev for farlig for sine omgivelser, flytter hun væk sammen med sin far, og håber at komme til et sted hvor hun kan være i fred. Men mørket skjuler hemmelighederne.


Gwen har altid boet alene med sin mor i Amerika i en meget lille by, som hvis navn er Small Town. Hun ved intet om sin far, da han forsvandt, da hun var helt lille. De lever i harmoni, men pludselig sker der en forandring i deres ellers så normale familie liv. Moren får depression og det bliver svære at være der hjemme. Selv skyggerne bliver mørkere.

5Likes
61Kommentarer
3768Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Gwen: Pigen holdt hånden for munden, og måtte være lige så chokeret som mig. Hvordan kunne hun have så sjælden en øjenfarve som mig. Jeg måtte væk fra hende lige så snart jeg fik chancen.

Pludselig blev der lagt en hånd på hendes skulder, og hun vendte sig om. Nu. Nu havde jeg chancen for at slippe væk. Så jeg spurtede ud af butikken efterfulgt af pigen.

Da jeg kom ud for butikken var der heldigvis ikke et øje, så jeg forvandlede mig til en ulv og løb om bag et hus, hvor jeg gik i et med skyggerne, fordi jeg havde en lige så mørk pels. Jeg nåede lige nøjagtig at komme i sikkerhed da jeg så hende komme ud af butikken. Men den  dreng der kom gående bag hende. Jeg så hende vende sig om mod ham. Det så ud som om hun kiggede ham dybt i øjnene. Som om hun var ved at hypnotisere ham. Jeg kiggede lidt på dem og forvandlede mig så tilbage til min menneskelige form. Jeg kiggede et kort øjeblik på dem, men valgte så at gå hjem til min madlavende mor. Men hun bliver nok ikke særlig glad for at hun ikke har noget mælk tilbage og at jeg heller ikke har købt noget til hende. Gad vide hvad hun så vil gøre denne her gang. Måske det samme som hun gjorde da min far forsvandt, hvor hun løb ud i skoven og dræbte alt der kom hende på tværs, ved et enkelt bid. Eller vil det måske gå så vidt at hun bider mig, fordi jeg prøver at stoppe hende fra at gøre noget overilet. Det må jeg jo finde ud af når jeg kommer hjem.

Jeg gik med lange tunge skridt imens jeg tænkte på den pige, med de samme øjne som mig. Da der pludselig kørte en ambulance forbi mig. Den kørte imod den retning, hvor pigen og drengen var. Gad vide, hvad der var sket. Da jeg endelig kom til hoveddøren kunne jeg bare høre min mor skrige "ikke også stegen, FOR FANDEN DA!" Okay hun måtte virkelig være i dårligt humør siden hun har fået stegen til at brænde på. Først kalkun og nu steg jeg tror det er ny rekord, for hende. Jeg kiggede hurtigt ind i køkkenet og nåde kun lige nøjagtigt at dykke mig da der kom en kulsort steg der stadig var varm, og bagefter en stol flyvende lige mod mig. Heldigt for mig at jeg havde ventet at der kom noget flyvende. Jeg rystede på hovedet og sagde "hvad bliver det næste? Spisebordet" Hun trak på skulderne og løftede bordet op uden besvær og kastede det efter mig. Jeg skyndte mig væk fra døråbningen og så noget af bordet ramme væggen, og da kysten endelig var klar, kiggede jeg ind i køkkenet og så at bordet var delt i tre. Det midterste stykke var røget ud gennem døren. Og de sidste 2 dele lo på hver sin side af døren. Ufatteligt. Godt det bord ikke havde ramt mig. Hun kunne måske smadre et hus bare ved at sparke eller slå det. Godt jeg ikke havde hendes kræfter.

Hun begyndte på noget mere mad og jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg lagde mig på sengen. Og uden jeg vidste det var jeg begyndt at tænke på den pige igen. Hvordan kunne det være vi havde de samme øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...