You and I forever!

Emery er lige flyttet til en by, for at komme væk fra New York, hvor hun altid skulle dræbe varulvene. Hun selv er vampyr, men da hun blev for farlig for sine omgivelser, flytter hun væk sammen med sin far, og håber at komme til et sted hvor hun kan være i fred. Men mørket skjuler hemmelighederne.


Gwen har altid boet alene med sin mor i Amerika i en meget lille by, som hvis navn er Small Town. Hun ved intet om sin far, da han forsvandt, da hun var helt lille. De lever i harmoni, men pludselig sker der en forandring i deres ellers så normale familie liv. Moren får depression og det bliver svære at være der hjemme. Selv skyggerne bliver mørkere.

5Likes
61Kommentarer
3770Visninger
AA

21. Kapitel 20.

Gwen: Min mor forvandlede sig tilbage og sagde "bare rolig, du kan godt forvandle dig tilbage. Der er trods alt ikke nogen i nærheden." Jeg tænkte mig lidt om, men forvandlede mig så tilbage. Jeg kiggede rundt på alle de ødelæggelser. Hun var virkelig gået over gevind den her gang. "Jeg går hjem, jeg skal i skole om nogle timer." Hun nikkede og satte sig op af et træ.

Jeg kom gående gennem skoven da jeg hørte nogle stemmer. Jeg gik hen mod stemmerne da jeg så dem. Lucas og Emery... kyssede. Jeg blev helt tom, tårerne løb ned af mine kinder, og jeg kunne høre mig selv skrige. Det var fyldt med smerte. Hvad havde Lucas gang i? Emery skubbede Lucas væk fra sig og nåede det lige tids nok til at se mig løbe forbi hende.

Da jeg var kommet et godt stykke væk fra dem, sprang jeg ud i luften og forvandlede mig til den sorte ulv med det hvide skær. Jeg skulle bare væk her fra, jeg er ligeglad med hvor jeg ender jeg skal bare væk et stykke tid. Jeg synes ikke rigtigt jeg kom udenfor skoven. Jeg valgte at stoppe i en lille lysning.

Jeg kiggede op på himmelen, hvor månen var ved at gå ned. Hvor synd den var nu ellers så smuk. Den måtte ikke gå ned, den skulle forblive oppe resten af mit liv.

Jeg hørte nogen komme bag mig. Jeg ville ønske den person bare ville gå sin vej. Jeg vil ikke snakke med nogen. Jeg vendte mig om og stod ansigt til ansigt med hende. Jeg kunne se på hende at hun ikke vidste, hvem jeg var. Godt, det skulle hun heller ikke, jeg havde lyst til at rive hovedet af hende. Men der var noget jeg lagde mærke til ved hende. Det var noget jeg først havde lagt mærke til nu. Jeg kunne ikke lugte hende, hun havde en lugt, men der var varulv blandet ind i det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...