Skyggernes by.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2011
  • Opdateret: 2 maj 2012
  • Status: Færdig
Eli Loveless er flyttet fra land til land siden hun var 5 år, da hendes forældre blev skilt. Hun er nu kommet til Rusland, hvor hun skal bo i Moskva. Hun får nye venner, men som der er noget mystisk over. Hun vil finde ud af hvad der er med dem. Samtidig skal hun holde sin egen hemmelighed skjult for alle og enhver.

24Likes
167Kommentarer
4705Visninger
AA

35. Vores fælles hemmelighed!

Jeg kunne mærke hvordan mine jagtinstinkter blev vagt. Men jeg måtte ikke lade ham se mig, i ulveskikkelse. Jeg havde endnu ikke fortalt ham om mig. Om hvad jeg var. Jeg turde ikke, jeg var bange for hvad han ville synes om mig. Jeg var mest bange for at han ville hade mig. Aldrig snakke med mig igen. Det var det jeg frygtede mest her i verden. Det var ham. At han ville hade mig. Selv ikke engang en drage ville gøre mig så bange som jeg var for at miste ham. Hvis drager da findes. Vi kom tætter og tættere på skoven og jeg kunne mærke hvordan jeg snart ville forvandles. Jeg ville ikke kunne lade være.

"Charl, hvad skal vi i skoven?" Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at standse og jeg lød med sikkerhed en smule skræmt i stemmen.

"Vi skal jo ud og gå en tur. Og så vil jeg vise dig noget min egen." Jeg viklede mig ug af hans arm og tog nogle skridt bagud. Jeg ville ikke forvandle mig foran ham. Han måtte ikke se, hvad jeg var.

"Der sker jo ikke noget." Han stod lidt efter hende ved mig og tog fat i mit håndled og trak mig med sig. Han trak mig med sig hen imod skoven.

"Charl jeg vil ikke. Jeg vil ikke hen i skoven." Han virkede ligeglad med, hvad jeg sagde.

Jeg kunne ikke gøre noget på grund af mine sko. Hvis de da bare havde været med en smule mindre hæl.

"Kom nu. Der sker jo som sagt ikke noget. Jeg skal nok passe på dig." Det hele virkede forkert. Han virkede forkert. Hans personlighed virkede forkert. På flere måder.

"Charl giv slip på mig." Han stoppede op som om han var blevet ramt af en sten eller sådan noget. Han stod bare og stirrede lige frem. Jeg tror vi var omkring 5-10 meter fra skoven.

Han gav slip på min håndled og jeg havde et rødt mærke efter han havde holdt så godt fast. Jeg hørte pludselig noget eller nogen knurre.

Da jeg kiggede ind i skoven så jeg nogle øjne stirre ud på os. Jeg genkendte de øjne. De var fra den aften eller nat jeg var blevet angrebet af de to flokke første gang.

"Måske var det her en dårlig idé alligevel." Der skubbede mig om bag sig for at beskytte mig eller sådan noget. Varulven løb pludselig hen imod os, men blev væltet omkuld da den var halvvejs henne ved os. Der kom pludselig nogle flere ud fra skoven. Flere varulve.

De snerrede af den nye varulv, men rettede så blikket mod mig og Charl da den første ulv bjæffede en ordre til dem. 

"Vi skal væk herfra nu Eli. Jeg kan ikke klare dem alene." Pludselig begyndte det hele at falde på plads for mig. De øjne den første varulv havde var faktisk Legolas. 

Charl tog fat i min arm og begyndte at gå afsted med mig. 

Der fløj pludselig noget forbi os. Charl stoppede op og holdt mig bag sig. Jeg mødte varulvens øjne og de lignede Sables på en prik. 

Så det vil sige Charl, Legolas og Sable var varulve. Så kunne det kun være dem jeg havde mødt den første aften.

Der kom pludselig nogle flere ulve, men de så ikke ud til at være på Legolas's side. Jeg tror nærmere at de var fra Charls flok.

"Eli. Jeg ved godt du bliver sur over jeg har holdt det hemmeligt for dig. Det hele altså. Det med at jeg er varulv og jeg ved at du også er en varulv, men lige nu skal du altså i sikkerhed." Han kiggede bedende på mig, men sukkede irriteret da jeg rystede på hovedet.

"Så lad hende dog bare slås for for sit liv Charl. Hun er jo varulv ligesom alle os andre. Vi ar bare stærkere end hende. Hun er jo helt vildt slap. Eller i hvert fald en smule slap." Sable havde forvandlet sig tilbage og var gået en smule hen imod os.

"Nej Sable!" Han overvejede det i nogle sekunder, men fik så en idé.

"Sable du sørger for hun kommer sikkert hjem uden at skræmme nogen den her gang. Det skal ikke gå ligesom sidste gang du tjekkede på hende og du 'kom til' at vise dig i ulveform foran Feray." Sable lagde surt armene over kors og rystede endnu mere surt på hovedet.

Han opgav hurtigt at overtale hende de egolas kom løbende i fuld fart imod os. Charl forvandlede sig hurtigt til varulv og løb lige imod Legolas. Legolas havde så meget fart på at Charl fløj tilbage.

"Sable forvandl dig og flygt." Sable talte til mig, men jeg hørte hende ikke. Det eneste jeg havde i tankerne var at hjælpe Charl.

Jeg overvejede det lidt. Skulle jeg mon forvandle mig eller ej? 

Det endte med at jeg gjorde og løb hen for at hjælpe Charl, men der var en anden varulv, der stillede sig i vejen for mig. Den varulv lignede Tawny og om det ikke også var det. Det skulle ikke undre mig. Nu var stort set alle dem jeg kendte navnene på varulve. Undtagen Feray og Ender. Sherry var selvfølgelig ikke.

Sable fløj forbi mig og begyndte en kamp imod varulven, der nok var Tawny.

Jeg fik fri bane og løb hen for at redde Charl. Jeg behøvede det dog ikke for Charl havde kæben låst fast om Legolas's hals og var klar til at afslutte det, men selvfølgelig kunne han ikke afslutte det. Det var trods alt hans egen bror.

Legolas forvandlede sig til sidst og det så virkelig barbarisk ud da han stod med en varulvs kæber om halsen. Han rakte hænderne over hovedet som tegn på at han overgav sig.

"At jeg faktisk skulle tabe til dig bror. Behold du bare tøsen. Jeg har alligevel fundet mig en anden. Charl gik hen til mig i ulveform og forvandlede sig tilbage stort set på samtid med mig. 

Sable forvandlede sig også og løb pludselig lige ind i Legolas's arme og snavede ham i gulvet. Selvfølgelig. 

Charl stod bare med åben mund og forstod ingenting.

"Har jeg nu mistet min bedste kriger?" Sable nikkede tilfreds, men pegede så på Tawny.

"Jeg tager sgu da ikke Tawny." Tawny kiggede surt på ham, men trak ligeglad på skulderne.

"Så må du nøjes." Charl sendte et muggent blik til Legolas over skulderen da han allerede var begyndt at gå tilbage til festen. Han trak selvfølgelig afsted med mig. Igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...