Not Just Another ❃ Justin Bieber

Født i Spanien, bor i Danmark. Mød Mary Angelina Torres. En pige der har været igennem en hård tid, efter hendes forældre kørte sig selv ihjel. Derfor bor hun nu hos bedstevennen Jonathan og hans to søskende og forældre. Med en kendt bedste veninde ved hånden, der flyttede til USA for sin sangkarriere, har Mary et nogenlunde godt liv. Men fem minutter ændrer hele situationen. Pludselig er det ikke kun Marys bedste veninde der er berømt, da Mary bliver bedt om en tjeneste, der viste sig at blive til noget hun aldrig havde troet. Det at spille Justin Biebers kæreste i fem minutter går ikke altid godt for sig, især ikke med paparazzier til stede.



86Likes
598Kommentarer
21164Visninger
AA

5. ”Så står du rigtigt der og kysser hva’?”

”Det der Cathrine, jeg er ikke helt med på idéen.” Jeg råbte det nærmest, da selv om musikken var langsom, var den høj.

Justin gav mig elevatorblikket. ”Lev med det, men kom nu, dans med mig, det er ikke fordi jeg er et uhyre.” Han var selvsikker, det måtte man give ham. Selvsikker og indebar et stort ego, sådan ville jeg beskrive Justin. Måske også med et præg af et pænt udseende, for grim var han ikke. Hans hår var pjusket, og det kunne jeg lide.

Vi indtog stille dansegulvet, og en masse øjne spærrede sig op, da de så hvem den dreng, jeg dansede med, var. Mange så op til Justin Bieber, andre hadede ham, og nogle var lige glade med ham. Jeg var nok den sidste gruppe, men igen, nu hvor jeg havde mødt ham, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på hans specielle personlighed.

Addison løftede sit hoved fra Daniels skulder, da hun opfattede der skete et eller andet, forhold til de andre menneskers pift. Hun havde ret. Der var nu to par på gulvet, der dansede tæt til stille musik. Daniel og Addison, Justin og Mary. To par, og kun et der var forelskede, kunne jeg da håber på Addisons veje. Vi fik øjenkontakt, Addison og jeg, og hun så endnu mere undrende på mig nu, end da vi talte sammen lige før. Jeg gav hende et undrende blik tilbage, og prøvede at signalere med munden, at vi skulle snakke senere, så jeg kunne prøve at forklare mig ud af det her. Men hvad var forklaringen egentlig? Justin var kommet hen til mig, og jeg havde ikke sagt imod.

Jeg stoppede op. ”Jeg kan altså ikke danse, Justin.” Og jeg havde ret.

”Hold dog op, Cathrine. Bare følg mig, det er ikke så svært,” sagde Justin stille, og begyndte at danse videre, men denne gang i et dæmpet tempo, så jeg kunne sætte mine fødder lige ved siden af hans, så det til sidst gik en smule bedre. Flere par havde indtaget dansegulvet og det var nu ikke mere Justin og jeg, samt Daniel og Addison der havde opmærksomhed. Det var der sådan set ingen der havde nu, da man ikke rigtigt kunne holdte øje med nogen, da der var for mange. Justin dansede nu godt imellem dem, som om det kun var os to, hvilket jeg også følte, da jeg kiggede ind i hans brune øjne. Det var bare ikke meningen, at jeg skulle have den følelse.

Til sidst stoppede Justin, og kiggede på mig. ”Kom, Cathrine. Alle folkene irriterer mig,” sagde han irriteret, hvilket han også lige havde sagt, at han var. Han tog min hånd, og hev mig igennem den dansende folkemængde og trak mig helt væk fra dansesalen. Helt væk fra musikken. Det eneste jeg kunne høre, var små grin og søde bemærkninger.  Men fra hvem vidste jeg ikke. Det kunne nu også være hvem som helst, da vi var til en stor fest med en masse både kendte og ukendte mennesker. De ukendte var nu kun Addisons familie og veninde, og den veninde var mig. Hun ville ikke have andre, da hun kun følte de var falske.

”Stop Justin,” hviskede jeg irriteret til ham, da han var kommet foran mig, og var lige ved at komme ind i de to personers synsfelt, hvilket jeg ikke ønskede han skulle komme.

Han kiggede på mig, men opfattede heldigvis min hvisken, og hviskede tilbage, ”hvad?”

Jeg trak ham bag med længere hen, men stoppede bag en plante, så vi kunne se dem, uden de kunne se os. Da jeg så de to personer stå der, gik det helt koks for mig. Det var Daniel, men ikke ledsaget af Addison, men Hannah. Hannah som i Justins kæreste! Det gav bare ikke mening.

”Hvad dælen laver hun? Er hun læbeklistrer? Oh god” beklagede Justin sig, så jeg stadig kunne føle jalousien i hans stemme. Også det at det kunne gå helt vildt for sig, hvis jeg ikke holdte ham tilbage. Imens jeg havde tænkt tanken, var det for sent. Justin havde gået frem fra sit skjul. Typisk.

”Så står du rigtigt der og kysser hva’?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...