A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24582Visninger
AA

5. 3. December

Med en svag og træt bevægelse smed jeg benene ud af sengen. Den første lørdag i december måned var lige startet, og jeg skulle bruge min dag på at gå på indkøb. Jeg skulle på indkøb for i sidste ende ikke at købe det mindste, men for at lede efter et eller andet brev. Hvorfor blev jeg overhovedet ved med denne leg? Selvom det var grænseoverskridende, var der alligevel noget som gav mig en trang til at fortsætte. Jeg ville vide hvad alle femogtyve breve indeholdt, så hvorfor give op mens legen stadig var god? Mit eventyr var jo først næsten lige startet. ”Ari, er du klar til at smutte eller blunder du helt hen igen?” Caitlin puffede hårdt til mig. Vi stod ude i gangen hjemme ved hende, og var nogenlunde klar til at køre mod supermarkedet. Vi havde sovet sammen, dog havde jeg ikke lukket et øje specielt meget i nat. Det havde resulteret i, at jeg her til morgen var sindssygt træt. ”Når jeg lige har fået mine sko på, så er jeg vel ved at være klar,” halvmumlede jeg, mens jeg fik bundet mine sko. Caitlin havde insisteret på, at vi skulle stå foran det lokale supermarked lige når de åbnede, så vi havde en god chance for at finde det næste brev, inden nogen andre fik øje på det.

På vej mod vores ”missionssted” var der ikke specielt megen snak. Det var ikke fordi vi ikke havde nok emner at snakke om, det var vel bare fordi vi begge var sindssygt trætte. Vi havde bare mest lyst til at være hjemme under hver vores dyne med morgenmad på sengen og en god film i tv’et. Men denne ting skulle bare overståes, og forhåbentligt ville brevet ikke være alt for personligt, som det foregående brev havde været.

”Hvordan var det nu lige gåden lød?” spurgte Caitlin om for tiende gang indenfor godt og vel tre minutter. Vi stod i hjertet af supermarkedet, og ledte efter svaret på gåden. Igen rev jeg brevet fra dagen forinden op af lommen, og læste så højt igen: ”Brevet vil være et sted, hvor alt kan sættes i ramme.” Selvom jeg havde læst sætningen flere hundrede gange for mig selv, om jeg var blevet bedt om i brevet, så var sætningen stadig utydelig for mig. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne få denne her gåde løst? ”Kan vi ikke sige, at vi deler os op? Du tager afdelingen med alle mulige nipsting, mens jeg tager madafdelingen. Vi mødes på midten efter ti minutter, hvis ingen af os har fundet noget.” Inden jeg kunne nå at give et svar fra mig, var hun alleredeløbet. Kort sukkede jeg, og fik så fundet vej hen til alle nipstingene. Det her ville ende med at blive håbløst. Det var som at lede efter en minimal lille nål i bunden af en høstak.

”Ari, der var intet ovre ved maden. Så jeg tror ikke gåden har noget med mad at gøre,” sagde Caitlin forpustet, da hun pludseligt stoppede op foran mig. ”Jeg har heller ikke fundet noget endnu,” måtte jeg erkende. Selvom jeg havde ledt i godt og vel ti minutter til et kvarter, var jeg stadig på bar bund. ”Så lad os lede sammen. Det skal være her et eller andet sted.” Kort nikkede, mens jeg kiggede ned på papiret igen. Ledetråden fik jeg læst igennem endnu en gang, og først dér gik der et lys op for mig. ”CAITLIN!” udbrød jeg højt, hvilket fik hende til at hoppe op i luften af ren forskrækkelse. ”Det hele står jo faktisk beskrevet i brevet. Hvis vi bare havde tænkt os godt om, så havde vi måske allerede været færdige på nuværende tidspunkt,” fortsatte jeg med et stort smil plantet henover mine læber. Det så ikke ud til at hun forstod hvad jeg hentydede til. ”Kan du ikke se det? Brevet er ovre med billedrammerne. Det hele står jo faktisk beskrevet. Hør selv: Brevet vil være et sted, hvor alt kan sættes i ramme.” Mit ansigt lyste som tusinde solstråler. Jeg følte mig uovervindelig på et punkt. Nu var én gåde løst. Dog manglede Caitlin og jeg stadig lige at finde brevet. Det hele var jo langt var sikkert. Brevet var ikke nødvendigvis ovre med billedrammerne. Det skulle så vise sig, at jeg havde helt ret angående brevets placering.

”Det er lige her,” hvinede jeg hurtigt op om, at jeg omsider havde fundet brevet. Det stod gemt i netop en billedramme inderst på en hylde. Måske denne ”hemmelige beundrer” var bange for, at andre handlende måske ville finde brevet, for derfor at tage det. ”Læs det for søren.” Caitlin var ivrig. Hurtigt fik jeg åbnet konvulutten som igen havde mit navn på.

Kære Ariana

Tillykke vil være et passende ord at starte med. Du har klaret dig igennem din første opgave. Som jeg havde regnet med, så tog det dig lidt længere tid at gennemskue pointen i gåden. Men sådan er det jo altid med dig. Du tager den tid du skal bruge.

Brevet i morgen vil du få uden form for gåder eller opgaver. Nyder du ellers december måned? Sneen falder så stille ned, og siden du holdt fri fra skolen i går, måtte du da have fået noget ud af din forlængede weekend?

Selvom du måske syntes dette breve-pjat er lidt underligt, er det nu meget sjovt for mig, at skulle skrive alle brevene til dig. Det giver mig en hvis ro til at kunne udtrykke mig klart, hvilket jeg ikke er god til normalt. Derfor håber jeg heller ikke, at du vælger at ”droppe ud” efter et par uger. Der er trods alt 25 breve i alt. Alle med hver deres hemmelighed. Alle med hver deres budskab.

Fortsat god trejde december.

For resten – Du behøber ikke købe den billedramme, brevet var placeret i. Jeg ved jo alligevel godt hvor meget pengenød du lider.

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

I don’t wanna miss out on the holiday,

But I can’t stop staring at your face,

“Droppe ud. Pengenød. Forlænget weekend.” Jeg tog mig hurtigt til hovedet, mens brevet var ved at glide ud af min hånd. ”Caitlin det her er virkelig ved at blive for mærkeligt,” konstaterede jeg så bagefter. ”Men personen skrev selv, at han ikke håbede at du ville droppe ud. Tænk på at eventyret først lige er startet. Hvem ved hvad der gemmer sig bag disse breve! Ariana vi bliver nødt til at vide mere.” Jeg nikkede bare ligegyldigt på hovedet. Hun havde jo ret. For at kunne finde ud af hemmeligheden bag denne såkaldte ”hemmelige beundrer”, så måtte eventyret fortsætte igennem hele december måned. Forhåbentligt ville jeg så få ansigt på brevets afsender på et eller andet tidspunkt.

Og sådan endte det med at blive. Vi blev enige om, at det ville være dumt at droppe det hele nu. Godt nok var december lige startet, men det skulle nok vise sig at blive sjovt og udfordrende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...