A Special Christmas ❄ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2011
  • Opdateret: 24 dec. 2011
  • Status: Færdig
Som vi alle ved, så er december en hyggelig tid, og måske årets højdepunkt. Dog er det ikke hvad man kan sige om Ariana's december. Hun ender med at modtage et mystisk brev den 1. december, hvilket ender med at være starten på et fortroligt eventyr. Et eventyr som ender med at guide hende igennem hele julemåneden, for hun modtager nemlig et brev hver dag frem til den 25. Mon de breve vil lede hende på vildspor, da de ingen afsender har...

244Likes
445Kommentarer
24587Visninger
AA

12. 10. December

Det kunne simpelthent ikke passe. Det brev måtte da være her et eller andet sted, men spørgsmålet var jo så bare; hvor?

Hele stuen havde jeg fået gennemrodet godt og grundigt. Nok var det ikke noget min mor var glad for. Jeg havde så måttet fortælle hende, hvorfor jeg var så grundig med at lede alle tingene igennem. Da jeg havde forklaret hende, at det var på grund af endnu et brev, var hun til min store overraskelse gået i gang med at hjælpe mig. Det var ikke lige hvad jeg havde forudset, men det var rimelig sødt af hende. ”Mor jeg smutter lige ind under dynen. Jeg fryser lidt, og så har jeg også brug for en pause fra det hele. Det fylder en del lige nu.” Hun nikkede kort, hvorefter jeg sukkende smuttede ind under min dyne. Det var skønt at det nu var blevet weekend, dog hjalp det mig ikke specielt meget. De to sætninger jeg havde fået foræret dagen forinden, sad klistret til min nethinde: Tidligt og sent vil jeg mene… For her sidder du mest alene. Hvad betød det overhovedet?

Jeg grublede meget over det, da jeg havde lagt mig inde på mit værelse. Fjernsynet havde jeg valgt at lade forblive slukket, så jeg ikke kunne blive forstyrret af det. Brevet måtte jeg simpelthen finde. Mit blik lod jeg skimte rundt på mit værelse, indtil jeg næsten valgte at opgive det hele. Hvem havde sagt at det ville være et sted her i huset? Ærgeligt at min mor ikke ville lade mig gå udenfor en dør. Det sneede kraftigt, og med min hals ville jeg aldrig få lov til at gå nogen steder. Så meget ”magt” havde min mor alligevel over mig.

Kort sukkede jeg. Endnu en gang. Jeg drejede mig en halv omgang i sengen, så jeg nu lagde på siden. Min natlampe fangede så hurtigt min opmærksomhed. Var det hele virkeligt så enkelt endnu en gang? Et stort smil plantede sig hen over mine læber, mens jeg langsomt rejste mig fra sengen. Med en munter latter tog jeg forsigtigt den hvide kovolut ned fra lampen. Dagens brev var fundet, og puslespillet gik pludseligt op. Sætningerne fra gårsdagens brev gav mening. Tidligt og sent vil jeg mene… For her sidder du mest alene. Selvfølgelig var det ment som mit værelse. Jeg brugte for det meste min tid herinde, og størstedelen af tiden var alene. Som drengen også havde beskrevet i brevet, så skulle jeg lægge hjernen i blød, hvis jeg ville løse gåden. Det havde vidst ikke været tilfældet ved mig. Måske jeg bare havde været heldig.

Kære Ariana

Anden gåde er hermed løst.

Havde du selv udtænkt gemmestedet, eller fandt du brevet da du ville slukke for din natlampe?

Nyder du din weekend? Også selvom det sneer og blæser på livet løs. Vejrguderne er vidst ikke så søde mod os disse dage,

Men det giver os rig lejlighed til at se en masse julefilm, høre en masse julesange og måske også pynte lidt ekstra op? Bage kager kunne også være en mulighed? Dog forstår jeg godt hvis du har valgt at springe den del over. Vi ved vidst alle sammen hvordan du er i et køkken når det gælder bagning.

Brevet i morgen ved jeg ikke helt hvordan du vil modtage, men vær forberedt for det kan dukke op hvornår det skulle være! Så vær hellere klar på det værste.

Sov godt, når du nu når så langt, og bevæg dig helst ikke udenfor i dette vejr. Bliv indendøre!

Kærlig Hilsen – Din hemmelige beundrer

With you, Shawty with you,

With you, Shawty with you,

under the mistletoe.

Brevet fik mig til at le. Det var virkelig som om at denne hemmelige beundrer kunne læse mine tanker af og til. Det var som om jeg blev værdsat på en måde jeg aldrig havde prøvet at blive værdsat på før. ”Havde du selv udtænkt gemmestedet, eller fandt du brevet da du ville slukke for din natlampe?” Jeg læste sætningen højt for mig selv. Det var især den sætning som fik mine mundviger til at trække op i et stort smil.  Den dreng som sendte mig brevene, forstod tydeligvis at gøre mig i godt humør gang på gang. Det var som om han hentydede til, at jeg ikke tænkte specielt meget. Selvfølgelig på en god og ironisk måde. De sidste tre linjer i brevet læste jeg så hurtigt igennem igen. De var også skrevet i et andet brev – altså var de blevet gentaget. Jo flere af de gentagelser der blev lavet, jo mere kom jeg til at tænke over dem. Var det virkeligt et langt digt, som gang på gang havde de samme linjer til at indgå? Jeg måtte vel bare holde øje med de næste breve, og se om der ville blive ved med at være skrevet sådanne linjer.

Mere nåede jeg ikke at tænke på, da jeg netop slukkede min natlampe og faldt i søvn lidt efter. Det var hvad jeg havde brug for, og for en gangs skyld havde jeg en god grund til at sove med et stort smil plantet om mine læber. Brevene fik mit smil til at vokse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...