Blinded Angelic Christmas {SHINee}

Rins forældre er døde, selv er hun blind og mistede synet da hun var lille. Det sidste hun så, var julesneen der faldt. Hun har ikke haft en god jul siden, så pludselig kommer der fem unge fyre ned til hende, for at give hende den bedste jul, hun nogen sinde har haft. Vil de være i stand til, at vise en blind pige en ægte juleglæde? Vil Rin finde ud af deres hemmeligheder? Vigtigere endnu... Vil Rin få sit største ønske opfyldt af disse engle? [Vil forsøge så vidt muligt, at sætte et kapitel ind fra d. 1.-24. december. Cover i fuld størrelse: http://tinypic.com/r/sbjz85/5 ]

145Likes
972Kommentarer
14764Visninger
AA

15. 13. December: Santa Lucia for de blinde

Rin P.O.V.

 

Nightly, go heavy hearts

Round farm and steading

On earth, where sun departs,

shadows are spreading.

Then on our darkest night,

Comes with her shining light

Sankta Lucia! Sankta Lucia!

Then on our darkest night,

Comes with her shining light

Sankta Lucia, Sankta Lucia.

 

 

 

Det var den trettende december, det var en helt speciel dag. Ligesom den 23. juni var dagen til Sankt Hans, så var den trettende december dagen til Santa Lucia, den kvinde, der var en af de mest hællige gennem hele tiden. Jeg huskede, dengang jeg var mindre, hvor jeg plejede at gå Santa Lucia gennem stuen, imens min mor og far så på. Jeg plejede at have en fin krans i håret, med nogle få lys i. Jeg savnede den tid, det var altid så pænt. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se, en person bringe lys ind i en mørk stue.

”Rin, ved du hvilken dag det er i dag?” spurgte Onew og tog mig i hånden, imens han førte mig ind i køkkenet. Det var middag, og Onew havde lige forstyrret mig i mit strikkeri.

”Det er Santa Lucias dag,” sagde jeg med et smil.

”Nemlig! Ved du hvad det betyder? Skal vi ikke have et Luciaoptog?” spurgte han. Jeg kunne mærke, at han sendte mig et bedende blik. Jeg sukkede dybt og sænkede mit ansigt lidt.

”Men Onew, jeg kan jo ikke engang se optoget,” mumlede jeg lavt. Der blev en stilhed, og Key lagde sine hænder på mine skuldre.

”Kender du egentlig historien om Santa Lucia?” spurgte Key. Jeg nikkede straks.

”Ja, min mor plejede at fortælle mig den hvert år, da jeg var lille…” sagde jeg lavt og fik et trist blik. Jeg sagde ikke noget i noget tid, indtil Key han gjorde.

”Nu hvor din mor ikke er her for at fortælle den, skal vi så ikke? Jeg er jo allerede Taemins umma, der sker nok ikke noget ved, at jeg også bliver din,” sagde Key med et lille grin og aede blidt mit hoved. Jeg fik store øjne, mente han det? Han ville være min umma? Det var måske lidt sært, at han var en fyr, men han var jo ligesom en mor. Jeg havde sådan savnet en, til at tage sig af mig, og passe på mig, ligesom en mor ville gøre. Jeg smilede stort til Key.

”Okay, umma,” grinede jeg og satte mig ned på en af stolene ude i køkkenet. Onew, Jonghyun og Minho gjorde det samme, imens Key, næsten lydløst, stillede sig foran os.

”Santa Lucia var en ung pige, der levede omkring år 300, under et styre af en kejser, der ikke ville gøre sit rige kristent, og derfor skulle alle, der var kristne, staffes. Lucia havde lovet sig jomfru til Gud, og sagde derfor nej til at få sig en mand, manden hun sagde nej til, fortalte da kejseren, at Lucia var kristen, og derfor burde straffes. Da ville kejseren have hende sat hende i et bordel, men da vagterne kom for at hente hende, var hun ikke til at rokke. Hun stod fast som et bjerg. Da forsøgte man at brænde hende, ved at bygge et bål omkring hende, men ilden rørte hende slet ikke. Først derefter, lod en vagt bore sit sværd gennem halsen på hende, og det dræbte hende.”

Key fortalte historien om Santa Lucia præcist på den måde, min mor plejede at fortælle mig den. Jeg ville så gerne se et luciaoptog, men mit manglede syn, forhindrede mig i det. Hvor jeg dog gerne ville se de smukke lys, som luciabruden bragte med gennem de mørke stuer.

Da Key var færdig med at fortælle, klappede vi selvfølgelig, og Jonghyun piftede endda af ham, bare for at drille ham lidt. Key slog ham da over overarmen, som han havde sådan en tendens til at gøre.

Jonghyun satte sig hen ved siden af mig.

”Rin, vidste du godt, hvem Santa Lucia er helgen for?” spurgte han. Jeg rettede mit blinde blik mod ham og rystede på hovedet.

”Nej, hvem?” spurgte jeg. Han smilede varmt til mig.

”Man siger, at efter hun blev en helgen, så tog hun sine øjne ud, så mænd ikke skulle blive forelsket i dem. Derfor er hun helgen for de blinde,” fortalte Jonghyun. Jeg fik store øjne, det havde jeg ikke hørt om før, jeg troede ikke, at blinde havde en helgen.

”Ret sejt, egentligt,” mumlede jeg lavt og rejste mig op.

”Jjong! Kom lige og hjælp mig med maden!” nynnede Key og gik rundt med en masse gryder og pander.

”Jeg kommer Key!” sagde Jonghyun tilbage med en sød tone. De lød pludseligt som et ægtepar, det var lidt sært, men også meget sjovt. De kunne faktisk godt mine om et ægtepar, Key som konen, og Jonghyun som manden. Key havde det jo også med at slå Jonghyun af hans egen dumhed.

Jeg gik da ind i stuen for mig selv, hvor Goyahng allerede lå og snorkede i den ene sofa. Jeg satte mig i min stol og strikkede videre. Jeg havde nemlig fundet ud af, hvad jeg ville give mine nye venner i julegave. Det skulle være noget helt specielt. Jeg faldt dog hurtigt i søvn, i al det strikkeri, og døsede hen i en drøm…

 

”Hvad er det, der piner dit hjerte, min pige?” sagde en kvindestemme, blid og rar. Jeg så en kvinde foran mig, i min drøm. Hun havde langt, lyst hår, ligesom guld. Hendes ansigt var venligt, men hun havde noget forbinding for sine øjne. Alligevel, smilte hun.

”En af mine venner er væk, og det er den trettende december i dag,” mumlede jeg lavt, til den fremmede dame, som jeg dog følte tryghed hos.

”Ja, det er den trettende, og hvad så?” spurgte hun med en blid stemme.

”Jeg ville så gerne se et luciaoptog, jeg har ikke set et i ti år, eller været del af et. Jeg vil så gerne se de lys, når bruden går gennem stuen, med sin krone,” mumlede jeg forsigtigt.

”Jeg kan ikke hjælpe dig med det med din ven, men jeg tror, jeg kan hjælpe dig med det andet, min kære…” sagde hun og plantede et kys på min pande, hvorefter hun forsvandt, og jeg langsomt begyndte at vågne op, fra min lille lur.

 

”Nu bæres lyset frem, stolt på din krone… Rundt om, i hus og hjem, sangen skal tone…”

Jeg åbnede langsomt mine øjne op, da nogle lys ramte mit blik, og fire engle gik gennem min stue, langsomt, fint, og perfekt. Deres blikke var blide. De havde helt hvidt tøj på, og den forreste havde en krans i håret, med nogle fine, levende lys i. Jeg forstod det ikke, jeg sov ikke. Alligevel, kunne jeg se dem. Jeg kunne se, hvordan mine venner så ud! Key var luciabruden. Han gik forrest, med den fine krone i sit mørke, perfekte hår. Hans ansigt mindede om en kats. Bag ham gik Jonghyun, med et levende lys i sine hænder, som gav et perfekt skær i hans øjne, der mindede om en hundehvalps. Hans ansigt var perfekt og mandigt.

Bag Jonghyun gik Onew, med hans tykke kinder, smalle øjne, og helt bedårende smil. Hans hår var lysebrunt, og mellemlangt. Da var der Minho, der var meget højere, end jeg havde troet. Hans mørke, store øjne, der flammede med karisma. Hans hår, der indrammede hans ansigt perfekt.

De var fire engle, der sang for mig, med smil på sine læber. Jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne se dem. Det var kun dem fire, ingen andre. Ikke engang Goyahng eller mig selv. Kun disse fire engle. Jeg vidste ikke, hvad der foregik, men jeg sov helt sikkert ikke. Mit daværende syn, varede også kun, lige indtil deres sang var færdig, og først der, forstod jeg, hvad der var sket, og smilede stort.

”Man siger, at efter hun blev en helgen, så tog hun sine øjne ud, så mænd ikke skulle blive forelsket i dem. Derfor er hun helgen for de blinde…”

Tak, Santa Lucia…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...