Girlfriend + Boyfriend

De 3 veninder Hwang Shima, Lee Yun og Song Micha starter sammen på School of Performing Arts i Koreas hovedstad Seoul. De har alle den samme drøm. En drøm om en dag at kunne stå på en scene. Men hvad gør de 3 piger da de på skolen møder 3 ud af 6 drenge der allerede er tæt på at udleve den samme drøm. Et godt venskab bliver bygget, op og kærlighed kommer også i spil. Men berømmelse kan ændre folk,

26Likes
120Kommentarer
4117Visninger
AA

7. Sang

Resten af dagen foregik mest stille og roligt. Efter ulykken der havde skræmt os alle, var der ingen af os der var gået i vandet igen i frygt for at endnu en ulykke skulle ske.

Solen havde allerede forladt himlen, og små glitrende smukke stjerner lyste op på nattehimlen sammen med den store lysende måne, hvis skin lyste alting op. Dens lys nåede igennem de store glasvinduer i taget og landede fint over os alle der nu sad samlet rundt om et lille bål. Selvom vi var inden døre, var det ikke farligt at have bålet tændt.

"Kom nu med i to", kom det fra Micha og Yun endnu engang, mens de stod og prøvede på at trække Minwoo og Youngmin med sig. Vi havde alle fået vores almindelige tøj på igen, og pigerne havde fået den idé at de skulle gå en aftentur langs strandkanten, og de insisterede på at drengene skulle med.

Kwangmin og jeg derimod blev siddende ved bålet. Jeg sad mellem hans ben og lænede mig op af ham mens jeg prøvede at slappe af. Al energien havde næsten forladt min krop, og Kwangmin mente at jeg ikke skulle sidde her alene. Han var bare så perfekt. Sød, sjov, beskyttende, smuk og kærlig.

"Fint", mumlede drengene, og kom op at stå hvor både Micha og Yun hurtigt tog fat i deres hænder. De forsvandt hurtigt i hver deres retning af stranden hånd i hånd

 

Nu var vi pludselig alene, uden de andre. En stilhed lagde sig over os mens vi bare sad og så ind i bålets varme fortærende flammer. Flammer der kunne være dejlig varme, men samtidig også meget farlige.

"Hvorfor valgte i egentlig at komme ind på vores skole?", spurgte Kwangmin pludselig for at bryde stilheden. Hans varme ånde kildede mod min nakke, og jeg kunne mærke at han blidt strammede grebet om mig en smule. En følelse af tryghed spredte sig i min krop når hans arme var rundt om mig. Jeg nød varmen et kort øjeblik før jeg svarede.

"Fordi jeg har en drøm, eller vi alle tre har en drøm. Vi ønsker alle at kunne komme til at stå på en scene en dag, og vise verden hvad vi dur til", svarede jeg stille, og lænede mit hoved mod hans skulder. Det var ikke ret tit jeg fortalte andre om min drøm og især ikke nogen jeg ikke havde kendt ret længe. Men der var et eller andet over Kwangmin.....noget der fik mig til at stole på ham. Noget der fik mit hjerte til at banke.

"Må jeg ikke høre dig synge?", spurgte han så, hvilket fik mig til at se ned i mine hænder. Nervøsiteten spredte sig som et lyn gennem min krop. Han ville høre mig synge?

"Må jeg ikke nok Shi?", spurgte han igen, og tog blidt begge mine hænder i sine. Mine kinder fik en svag varme, og det var ikke den fra bålet. Hvordan kunne jeg dog sige nej til ham.

Jeg nikkede svagt og åbnede så langsomt min mund og begyndte at synge en af sangene fra min mappe. En jeg selv havde skrevet.

 

"Tell me babe, how many do I shed my tears? Every Heart, Every Heart is not a gentle yet "

"Shall I do? I can never say my loneliness Every Heart doesn't know so what to say oh what to do"

"was afraid of darkness cause I felt that I was left alone So I prayed for help to the distant million stars"

Jeg så op på den stjernefyldte himmel og kunne mærke et smil der spredte sig på mine læber mens jeg sang. Det var så dejlig at synge, og jeg elskede det. At lade sange fra hjertet komme ud og at smukke toner kunne høres var altid det bedste.

"Round & round the planets revolve round the sun And we always seek after love and peace forever more Growing growing woe baby we can work it out Look up at the sky every heart is shining all today"

 

Jeg lukkede stille mine øjne i mens jeg kunne mærke rødmen der steg op i mine kinder. Jeg håbede bare at det lød bare en smule okay. Når andre jeg ikke kendte så godt skulle høre mig synge, havde jeg det med altid at blive nervøs.

"Det var virkelig smukt Shi", hviskede Kwangmin blidt i mit øre. Jeg vendte mig en smule rundt så på ham en smule overrasket. Mente han det virkelig? Kunne han lide min sang?

"Mener du det?", spurgte jeg, bare for at være sikker på at det ikke bare var noget han sagde. Han sendte mig et smil og nikkede bekræftende. Hans blik ændrede sig dog en smule, og han så mig pludselig dybt i øjnene.

Så skete der noget mærkeligt. Jeg følte pludselig en mærkelig trang til at læne mit ansigt ind mod hans. Mærke hans fyldige, sikkert silkebløde læber mod mine egne. Det var som om at Kwangmin læste mine tanker, for han lukkede stille sine øjne i og lænede sit ansigt ned mod mit.

Mit hjerte bankede hurtigt og hårdt i mit bryst, og jeg kunne mærke at Kwangmin's gjorde det samme. Ville jeg nu få mit første rigtige kys? Et kys hvor jeg ikke hang mellem liv og død? Jeg lukkede selv blidt mine øjne i og lænede så også mit ansigt op mod hans.

Vores ansigter var nu kun få millimeter fra hinanden. Jeg kunne mærke hans dejlige varme ånde mod mit ansigt. Men så skulle der selvfølgelig lige komme noget i vejen.

"Hey hvad laver i to turtelduer", blev der pludselig råbt nogle meter fra os. De andre var allerede kommet tilbage. Men hvorfor skulle de lige komme nu?

Jeg åbnede straks mine øjne, og både Kwangmin og jeg trak hurtigt vores ansigter fra hinanden. Hans kinder var mindst lige så røde som mine. De andre havde virkelig ødelagt øjeblikket. Vi var kun få millimeter fra hinanden.

Vi var så tæt på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...