One love, one heart 2 - JDB

18 måneder går, inden de støder ind i hinanden. 18 måneder hvor ingen af dem kontakter hinanden, eller hvor de ser hinanden. Men da Isabella flytter til Los Angeles for at læse, og støder ind på Justin en af dagene, hvad sker der så?

66Likes
261Kommentarer
10876Visninger
AA

11. 10.

"I miss you, like everyday. Wanna be with you, but you're away"

- Beyonce (I Miss You)

Justins synsvinkel:

 

Jeg tændte for min bærbar som det første da jeg kom ind i bussen og loggede mig selv ind på Skype. Jeg ventede utålmodigt på at Isabella ville logge på, så vi kunne came. Der var gået tre uger siden jeg ikke havde rørt hendes dejlige krop, snakket til hende ansigt til ansigt, kysset hende og jeg kunne blive. Det var ufatteligt hvor meget jeg savnede hende. Ord kunne ikke beskrive det. Hver aften havde jeg efter koncerterne camet med hende, nogen dage kortere end andre, både på grund af timezone men også fordi hun havde lektier. Jeg vidste at det også var hårdt for hende, ikke bare at komme med. Jeg havde prøvet at få hende til at komme en weekend, men hun afviste mit tilbud og sagde at hun havde for mange lektier for, hvilket jeg forstod. Hun loggede endelig på, og jeg sendte hende en invitation som hun accepterede. 

“Hey!” sagde jeg og smilte kom frem på mine læber, da hun dukkede op. Hun så træt ud, men stadig smuk. Som altid. “Hej” sagde hun og tvang et smil frem på hendes læber. “Er du træt?” Hun nikkede straks. “Jeg kom først hjem for en time siden, og det første jeg gjorde var at lægge mig til at sove” sagde hun og grinte, men fortsatte da jeg gav kiggede på hende forvirret. “Jeg havde sat alarm til nu, så vi kunne snakke” afsluttede hun, og gabte. Jeg nikkede og fik det pludselig dårligt. “Babe, bare læg dig til at sove igen, hvis du er virkelig træt. Vi snakker bare i morgen” mumlede jeg, selvom jeg inderligt ønskede at hun ville sige nej. Det var det her jeg havde set frem til hele dagen. Men lige nu ville jeg ikke være egoistisk og kun tænke på mig selv. Jeg kunne jo se hvor smadret hun var. “Nej nej. Hvis jeg også lægger mig til at sove igen, når jeg ikke at skrive min rapport færdigt” svarede hun, og sukkede tungt. “Jeg kunne godt holde ferie, virkelig” afsluttede hun, og smilte til mig.

Jeg savner dig” røg det ud af mig, og et ægte smil kom frem på hendes læber. “Jeg savner også dig. Virkelig meget. Jeg ville ønske du var her lige nu, så jeg kunne kramme dig” sagde hun, og grinte samtidig med at hun sagde det sidste. “Heldigvis har jeg 5 dages weekend agtig om en uge! Det er det jeg har set frem til siden første skole dag” hørte jeg hende mumle. Jeg kiggede forvirret på hende. Det havde hun ikke nævnt noget til mig? “5 dage siger du?” spurgte jeg. Hun nikkede og lænede sig tilbage på hendes seng. Hendes hår var sat i et knold og hun havde en sort top på. “Yup. Fra onsdag aften til tirsdag. Altså, jeg begynder i skole igen tirsdag” svarede hun. Jeg nikkede, og kom pludselig på en idé. “Jeg kommer til LA i den uge” røg det ud af mig, og et stort smil kom frem på hendes læber, men det faldt ligeså hurtigt også. “Har du ikke koncerter?” spurgte hun, og jeg trak på skuldrene.

“Jeg spørger Scooter, men jeg mener kun at jeg har interviews, som jeg sagtens kan få flyttet” svarede jeg. Og som jeg havde forventet, rystede hun hurtigt på hovedet. “Det gør du ikke!” Et grin røg ud af mine læber. “Oh watch me!” svarede jeg, med et kækt smil. Hun sukkede, og lukkede øjnene. “Læg dig til at sove i endnu en time, også kan du skrive din rapport okay? Jeg skal alligevel også smutte nu” sagde jeg, og denne gang nikkede hun. “Godnat, jeg elsker dig” sagde vi på samme tid, og sendte kysse inden vi lagde på. Jeg klappede min bærbar og gik ind til de andre, altså min mor, Alfredo, Scooter, Carin, Ryan, Dan osv.

“Scooter, hvad skal vi i næste uge? Fra onsdag aften til mandag aften?” Scooter tog hurtigt hans mappe med planerne om næste uge, og læste lidt. “Du har to interviews og et photoshoot, hvorfor?” svarede han. “Ingen koncerter?” spurgte jeg ham med et stort smil nu. “Ingen koncerter” Jeg nikkede. “Scooter, kan du få rykket de interviews og photoshootet til i denne uge? For jeg vil gerne holde en lille ferie fra d. 5 til d. 11” Scooter kiggede på mig med blikke som sagde “er du bare vanvittig eller noget?” og jeg nikkede bare.

Please Scooter. Please, please, pleeease!” bad jeg. Scooter grinte og rystede på hovedet. “Whatever. Skal nok ordne det, men så kommer du til at arbejde hårdt i denne uge. Og dine to fridage bliver sikkert rykket til de interviews og photoshoot” svarede han med en seriøs tone. “Hvad har du så tænkt dig at gøre?” spurgte min mor, og jeg kunne se at de andre lyttede nysgerrigt med. “Jeg skal tage Isabella med til Canada” svarede jeg med et smil. Jeg ville have hende til at møde min far, Jazmyn og Jaxon. Jeg havde allerede snakket en del med min far om Isabella, men han havde aldrig mødt hende, og næste uge var det perfekte tidspunkt til det. Scooter rystede bare på hovedet og fortsatte med at se nyhederne. Min mor grinte bare af det. Og Ryan, var helt oppe og køre. Han elskede Isabella, påstod han. Sikkert ikke ligeså meget som jeg, men de fleste gange hvor jeg camede med Isabella, var han altid på en eller anden mærkelig måde altid bag mig og blandede sig i vores samtale.

“Dude, jeg kommer med!” hørte jeg en stemme sige bag mig. Jeg vidste allerede hvem det var. “Ikke dig igen” svarede jeg og himlede med øjnene. Ryan havde et kækt smil på læberne, og de andre flækkede af grin i baggrunden. “Jeg spørger Ash om hun skal noget, så kommer vi sgu med!” svarede han med et stort smil. “Nej, du bliver her og arbejder for mig. Okay, farvel!” sagde jeg og skyndte mig ind på mit værelse og låste døren inden Ryan kunne komme ind for at smadre mig. Han hadede når jeg mindede ham om at han arbejdede for mig.

Godmorgen babe, sovet godt?” Jeg kiggede på klokken, og så at den lige havde slået 7. Jeg vidste at Isabella stod op ved syv tiden, og hver dag satte jeg alarm til klokken 7 så jeg kunne skrive en godmorgen besked til hende, og derefter lagde jeg mig til at sove igen. Jeg prøvede at huske at sende en godmorgen og godaften besked til hende hver dag, og indtil videre havde jeg ikke glemt det en eneste gang.

Justin, læg dig til at sove igen! Jeg sagde til dig at du ikke skulle stå op så tidligt for at sende mig de godmorgen beskeder.. Men nu når du alligevel spørger, så kunne jeg have sovet bedre. Hvad med dig?” stod der på beskeden. Jeg kiggede længe på beskeden inden jeg endelig svarede. “Hey, noget galt?” Der gik ikke få minutter før jeg fik svar tilbage. Jeg låste min iPhone og gik ind på beskeder og læste hendes besked. “Jeg savner dig” stod der. Jeg fik det helt dårligt, men tanken om at der kun var 1 dag tilbage til at jeg ville se hende, gjorde det bedre. “Kun 1 dag tilbage, shawty. En dag. Jeg savner også dig” svarede jeg, og puttede telefonen under puden igen for at lægge mig til at sove, men lige meget hvad kunne jeg ikke sove. Isabella blev ved med at dukke op i mine tanker, og jeg ville gøre alt for at være sammen med hende lige nu og kramme hende.

Justin….” sukkede min mor, og rystede på hovedet. Jeg kiggede på hende med forvirrede blikke og med åben mund. “Hvad har jeg nu gjort?!” spurgte jeg og slog ud med armene, som et lille barn. De andre begyndte med at grine, og jeg så mig selv række tunge af dem. De kunne være så irriterende!

“Justin, stop så med det” sagde hun og rystede på hovedet. Jeg sukkede irriteret og satte mig tilbage på min plads og lagde armene over kors. Jeg forstod ikke hvad hun blev irriteret over igen. Det eneste jeg havde gjort var at fortælle de andre at jeg glædede mig til at se Isabella. Hvad var der galt i det? Tiden havde gået så hurtigt, og jeg var endelig på vej til Isabella. Nej hvem laver jeg sjov med?! Tiden gik så langsomt. Som om den gjorde det med vilje i mod mig, fordi den vidste, at jeg bare var utålmodig.

“Hvor lang tid er der tilbage?” spurgte jeg for hundrede gang Alfredo. Han himlede med øjnene og rettede sit opmærksomhed mod noget andet. “Hey, jeg spurgte om noget!” råbte jeg og slog ham på armen. Han sad ved siden af mig på flyet, og lavede et eller andet på computeren.

“Ey JB, vil du stoppe med at stille det samme spørgsmål hvert andet minut?” råbte Scooter bagfra. “Det er første gang jeg har spurgt!” udbrød jeg overrasket. Alle undtagen jeg udbrød i latter, og jeg sad som en eller anden idiot og forstod ikke hvorfor det var så sjovt.

“Er du klar over meget hvor meget du har snakket om Isabella den sidste uges tid? Og siden vi trådte ind i flyet har du spurgt hvert minut om hvor lang tid der er tilbage. Vi har forstået at du har savnet hende, men dude c’mon! Alle er trætte af at høre på dig” konstaterede Ryan og grinte videre af mig. Jeg himlede med øjnene af ham.

“Det passer ikke” mumlede jeg, og tog min telefon ud af lommen for at se om Isabella havde skrevet til mig, men da klokken kun var 13:10 lige nu, og hun var til time, så havde hun sikkert ikke set min besked. “Det passer” Jeg vendte mig om for at se hvem der sagde det, og opdagede at det var min mor. “Tak mor, du er til stor hjælp” svarede jeg og himlede med øjnene. “Justin Drew!” råbte hun, og brugte mit mellemnavn, hvilket betød at hun var ved at blive irriteret. “Okay, undskyld ma’” Hun hadede når jeg himlede øjne af hende, eller i det hele taget bare af folk, men det var blevet en vane på grund af Isabella. Hun himlede helt seriøst tit med øjnene, og jeg på en eller anden måde fandt det sødt. Alt ved hende var sødt. Det kildede pludselig i maven, og jeg vidste at det var på grund af at jeg ville se hende om ikke så snart. Jeg havde ventet på det her i en måned. I en måned havde jeg ikke set hende, rørt hende eller noget. Det var i hvert fald noget af det sværeste jeg havde oplevet. Kun få timer tilbage, tænkte jeg. Få timer, også ville jeg se hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...