All I ever wanted 2 (JDB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 23 dec. 2011
  • Status: Færdig
At gå bliver lettere og lettere, deres forhold udvikler sig til det bedre - selvom de ikke troede det kunne. Justin får gang i sin karriere igen, og Cassie tager med ham. Sammen udforsker de verden, men flere og flere fan bliver misundelige på hende, og hun modtager mange truselsbreve. Hvad sker der når en person tager alvor af sit trusselsbrev?

10Likes
178Kommentarer
4839Visninger
AA

19. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig

 "Jeg ved ikke så meget længere. En del af mig vil have et nyt hjerte og leve med dig, mens en anden del ikke vil have noget nyt hjerte, fordi jeg frygter at det så ikke vil blive det samme igen. Det lyder dumt, men jeg er bange Justin. Jeg er så bange."

"Det ved jeg godt, Cassie. Det ved jeg godt." sagde han og lagde sig ned ved siden af mig. Han aede min ryg, mens jeg hulkede ind i hans skulder. Han tyssede på mig og jeg stoppede med at græde. Han fortsatte med at ae min ryg og jeg kiggede op på ham. "Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig," hviskede jeg og han smilede. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig." Det var som et slag i ansigtet. Jeg rejste mig op, på vaklende ben, og gik ud på badeværelset. "Jeg mente det ikke sådan!" råbte Justin gennem døren. "Nej nej, det er fint. Jeg skulle bare på toilettet." Jeg hørte ham gå ind i stuen og jeg takkede for at min stemme ikke havde knækket. Jeg faldt sammen på gulvet og græd lydløst. Hvorfor skulle kærlighed være så svært?

 

Jeg tørrede mine øjne, gik ud til Justin og så at han ikke var i stuen. Der lå en lille seddel på bordet. "Mød mig på værelset<3" Jeg gik langsomt op på vores værelse og var fuldstændig færdig, da jeg var kommet op. Jeg åbnede døren og så at værelset var mørklagt. Men ikke helt, rundt omkring stod der tændte stearin lys. Justin lå på knæ i en stor bunke af rosenblade. Jeg gik stille hen til ham. Han trak en lille æske frem fra lommen og jeg stirrede hypnotiseret på den. "Cassie, jeg elsker dig, af hele mit hjerte. Vil du ikke nok gifte dig med mig." 

"Justin, vi kan aldrig nå det i tide.."

"Nej, men jeg vil have at du er min." Jeg nikkede stumt og han trak ringen frem. Den var sølv, med en sort diamant i midten og nogle små hvide som sad på siden af ringen. Den var smuk. Han puttede den på min finger, og den passede perfekt. Jeg begyndte at græde glædeståre og Justin krammede mig. "Nu er du min. For evigt." Jeg kyssede ham og mærkede hvor meget jeg ville ønske at jeg kunne leve for evigt sammen med ham. "Jeg fortryder," sagde jeg og kiggede på ham. "Vil du ikke giftes med mig?" spurgte Justin og lød såret. "Jo, selvfølgelig! Men jeg vil ikke dø, jeg vil leve videre sammen med dig." Han smilede stort og kyssede mig. "Lad os få dig på hospitalet!" Vi kørte hen til hospitalet og en læge indlagde mig. Den samme læge som sidst kom ind til mig. "Vi vil skrive dig på venteliste, men det vil muligvis tage tid inden vi finder en donor. Hvis det er for sent, bliver du lagt i kunstig koma, indtil vi kan finde en donor." Jeg nikkede og skrev under på at det var det jeg ville. "Din værge skal også være her," sagde lægen. "Mine forældre er døde, jeg er min egen værge."

"Fint, men så er det klaret." Han gik ud og Justin kom over til mig. "Jeg har sms‘et til de andre, men de kommer ikke." Jeg nikkede og trak vejret dybt. Han smilede beroligende til mig. "Bare rolig, vi kommer igennem det her sammen, og så bliver vi gift og lever..."

"Lever lykkeligt til vores dages ende," afsluttede jeg og smilede. Han vidste jeg havde en svaghed for eventyr.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...