Kærlighedens kamp

Isabella er 2. års på high school. Hun har 3 rigtig gode venner som hun snakker meget med. Den 15. september måned kalder skolens hotteste og mest veltrænede, og den bedste basketball spiller, på hende, og den dag ændrede hendes liv fuldstændigt. Hans navn er Edward. Men kan hun leve med det, og kan hun modstå presset fra de andre elever, og vil hun beholde venskabet med sine veninder? Og kan kærligheden overleve alt?

3Likes
13Kommentarer
3011Visninger
AA

15. San Diego del 2

"God morgen søde. Vi skal snart til at af sted." sagde Edward.

"Hvad skal vi?"
"Vi skal jo hen på universitet har du glemt det? Det var jo en af grundene til at vi skulle til San Diego."
"Nå ja, det er rigtig. Er du nervøs?"
"Ja meget. Jeg har været oppe i 3 timer nu, og jeg har bare gået rundt her inde."
"Hvorfor gik du ikke en tur i stedet for?"
"Bella skat. Jeg kender ikke byen. Jeg ved ikke hvor noget som helt ligger i forhold til  noget andet. Kan du ikke forstå, at jeg er.. ja jeg ved ikke." 

Hun kunne godt mærke på ham at han var nervøs for det hele, men hvorfor var han så sur?

"Ligger der noget bag at du er lidt sur her til morgen?"
"Syntes du jeg er sur?" Spurte han en smule mere rolig i stemmen.
"Ja lidt. Hvor meget har du sovet?"
"2-3 timer tror jeg."
"Det forklare meget. Hvorfor vækkede du mig så ikke?"
"Fordi jeg ikke ville ødelægge din nattesøvn, og så var du så sød, at jeg ikke nænnede at vække dig. Jeg ville kunne klare det selv."
"Okay du bestemmer selv. Vil du ikke lægge lidt ned mens jeg gør mig klar. Så kan du måske slappe lidt mere af?"
"Tror du det er en god ide?"
Spurte han.
"Jeg tror måske du vil falde lidt ned, så du ikke er så stresset når vi kommer hen på skolen."

30 minutter senere

Bank, bank. Bella og Edward lagde på sengen, og kyssede, så det kom helt bag på dem, at Sofie allerede var færdig. Hun var næssten lige stået op. Hun havde skrevet til Edward, at hendes telefon ikke havde vækket hende, så hun var først lige stået op for 10 minutter siden.

"Jeg skal nok åbne" sagde Bella og kyssede ham en sidste gang inden hun gik over og åbnede.

Da hun kom ind til sengen igen, så hun helt forkert ud i hovedet.

"Hvem var det Bella?" spurte Edward uroligt.
"Det er ham der ejer hotellet."
"Hotelejeren? Hvad vil han her?"
"Jeg er kommet for at snakke med jer, om hotelles regler." 

Stemmen kom ude fra den lige stue, og den kom tættere på. Lidt efter kom hen høj muskuløs herre til syne.

"Hvad drejer det sig om?" spurte Edward.
"Det handler om denne unge dame, som du har boende her sammen med dig. Vi har fået af vide, at hun her under 18. Vi har også fået at vide, at i har booket to værelser, og der bor en anden kvinde i det andet værelse."
"Og hvad så?"
sagde Bella lavmeldt. Hun havde sat sig ved siden af Edward i sengen.
"Og hvad så, spørger du. Ser du unge dame, du er ikke gammel nok til at bo på et hotel sammen med ham, i længere tid. En til to dage er i orden men over to dage så, antager vi, at det kan ske mere, end hvad man kan styre. Så vi er blevet kontakte, og at I kan blive splittet, på lovlig vis."
"Det giver jo vildt god mening. Hvad kan der ske på en uge som ikke kan ske på 2 dage? Og hvem siger, at vi ikke må bo sammen her i længere tid?"
spurte Bella.
"Det er sådan hotellers reglerne er, og jeg er kommet for at bede en af jeg om, at pakke tasken og flytte ind på det andet værelse, eller også skal i alle samme flytte over på et andet hotel. Men vi fortækker selvfølgelig det første." Sagde han og smilede.
"Hvad sker der her?" Sofie kom ind ude fra gange.
"Åhe de, må være hende der bor i det andet værelse."
"Ja det er jeg. Og hvad sker der."
"Jeg er bare kommet for at fortælle de unge mennesker om hotelles regler." sagde ejeren
"Undskyld mig, men hvorfor står det ikke på jeres hjemmeside? Eller hvorfor får man det ikke af vide når man bestiller?"
"Reglerne blev vedtaget i går eftermiddags, og de blev lagt på hjemmesiden med det samme."
han smilede stolt.
"Og så mener du at du bare kan skille dem ad, bare sådan uden videre? Det kan du ikke være bekendt. Du kan da ikke bare gøre sådan noget, når vi har bestilt, og så bare skille dem ad, lige så snart i har lavet nogle nye regler. Og hvis i skal gøre det, kan I godt informere om det, på hjemmesiden." Sagde Sofie rasende. 
"Så det mener du? Jeg vil tænke over, om jeg vil lade som ingenting, når der ikke har stået noget på hjemmesiden."
"Ja det syntes jeg du skal gøre. Og vil du så være så venlig at forlade vores værelse." Sagde Edward, der havde rejst sig fra sengen, og var på vej hen mod ham. Og sagde med et smil på læben:
"Nu skal jeg følge der ud." 
"Det er pænt af dig, men jeg kan godt selv finde ud. I må have en god dag."
"Farvel."
sagde Edward.
"Jeg er forvirret. Hvad er det vi skal?" spurte Bella.
"Vi skal ingenting. Du skal bare blive boende her, indtil vi får noget andet af vide, søde. Og hvis han vil have at en af os skal ind og sove ved mor, så finder vi et andet hotel."
"Mener du det?"
sagde Sofie?
"Ja det gør jeg. Vi er ved at være sent på den, skal vi gå?"
"Ja."
sagde Bella.

Så tog de hen til Universitetet. Der var 10 minutters kørsel derhen. Da de kom, stod der en kvinde ude ved vej, som tog imod dem, da de steg ud af taxaen.

"Er du den Edward der måske skal starte her?" spurte kvinden.
"Ja det er jeg." svarede han.
"Velkommen." hun rakte hånden frem, og Edward tog den
"Mange tak."
"Hvem har du så taget med i dag?"
"Det er min mor Sofie, og min kæreste Isabella."
"Velkommen til jer også. Er du meget spændt?" spurte hun
"Ja meget. Jeg har kun sover 2-3 timer." 

"Man kan godt fornemme det en smule. Skal vi så ikke få udløst spændingen, og gå ind og se på sagerne?"
"Jo det syntes."

 Så fik det hen rundvisning på den store skole. De fik snakket om alt muligt, og da de nåede til hallerne, viste hun næsten alt hvad hun skulle vide, om ham Efter de havde set hallerne, gik de op på kontoret.

"Nå, hvad siger du så?" sagde damen.
"Det er en meget stor skole, og klasseværelserne, de er fantastiske. Men det bedste er helt klart hallerne. De ser rigtig gode ud. Jeg tror, jeg vil blive glad for at gå her. Jeg tror det er perfekt til mig." sagde Edward.
"Så er det jo godt at vi lige har en plads tilbage til basketball holdet."
"Det var heldigt."
"For det ikke skal være løgn, har vi holdt pladsen åben til dig. Der har været rigtig mange ansøgninger, men vi ville gerne have dig på vores basketball hold, så vi er rigtig glade for, at du vil går her."
"Er det rigtig?"
"Ja. Men hvis du ikke har flere spørgsmål, hvad så med at få de sidste ting på plads?"
"Det er der ikke, så det syntes jeg vil skal. Eller har i to nogen spørgsmål?"
sagde han og kiggede på de to andre.
"Jeg har lige et spørgsmål" Sagde Sofie.
"Ja?"
"Hvor mange elver er der plads til her?"
"Uha, der er vil plads til 34.000 studerene eller sådan noget."
"Hold da op, det er godt nok mange unge, at holde øje med."
"Ja det er det, men vi er også mange voksne, at holde øje med dem, så vis det var det eneste, så syntes jeg bare du skal underskrive papirerne, og så er du optaget på San Diego State University." 

Så skrev han under på optagelses papirerne, og så var han optaget på skolen. Og da det var overstået, sagde de farvel til rektoren, og tog tilbage til hotellet.

"Nå, det var lige stedet for dig hva'" sagde Sofie.
"Ja det var det." sagde han og kiggede over på Bella.
"Jeg er glad for at du kunne lide skolen. Det havde jeg også regnet med at du ville." Sagde Bella.
"Du var så stille henne på skolen."
"Ja det ved jeg. Jeg havde det ikke så godt da vi kørte op foran skolen." sagde hun og kiggede væk.
"Er der noget galt nu?" spurte Sofie.
"Nej jeg har det fint. Skal vi ikke tage ud og spise, jeg er hundesulten."
"Jo det er en god ide. Hvor vil du gerne spise henne?" spurte Edward.
"Nede ved vandet. Det siges, at det er så flot dernede. Uhu. Nå når jeg lige tænker på det, hvornår var det du skulle ud og se på  den der lejlighed?"
"Det er først i morgen hvorfor?"
"Skal vi så ikke tage ned på standen og solbade? Det er sådan noget dejlig vejr i dag?"
"Årh jo det ville være dejligt." Sagde Sofie hurtigt.
"Okay, så er det vist bestemt. Skal vi sige at vi mødes ude på gangen om 10 minutter mor?"
"Ja det syntes jeg."

Imens var Bella gået i gang med at lede efter sin bikini i kufferten. Efter lidt tid, og hun ikke havde fundet den, kalde hun på Edward.

"Hvad er der skat?"
"Hvor er min bikini? Jeg kan slet ikke finde den."
"Nej det kan jeg godt forstå."
"Har du glemt at tage den med?" Hun kigget surt på ham.
"Jeg vil ikke kalde det glem, eftersom den aldrig har været  hjemme hos mig. Så da jeg var hjemme ved din mor, spurte jeg efter den, og da hun ikke ville finde den for mig, gik jeg ned på dit værelse, for så selv at finde den..."
"Hvor er den?" halv råbte hun.
"Den er i min håndtaske."
"Hvorfor sagde du ikke bare det med det samme?" sagde hun og gik hen til hans taske, og ganske rigtig der var den.
"Er du sur på mig nu?"
"Nej, men næste gang må du gerne sige det tidligere."
"Okay hvis du siger det ."

Så skiftede hun, og så tog de ned til standen, og var der nede resten af dagen, og hyggede sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...