Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7320Visninger
AA

7. Vagthunden

Jeg kunne mærke dynen, der omkredsede mig, som jeg lidt efter lidt kom til bevidstheden igen. Hvor længe jeg mon havde sovet? Og hvordan var jeg overhovedet kommet ind i sengen? Var det hele bare en drøm. Som mine øjenlåg begyndte at sitre kunne jeg høre en ganske svag stemme ikke langt fra mig. Det var en ufattelig smuk stemme, og et øjeblik overvejede jeg, om dynen der omkredsede mig måske var en sky, og stemmen jeg hørte var en engel?

Jeg satte mig op med et ryk med store vidt åbne øjne. Fyren der sad på en stol ved siden ad min seng fik sådan et chok, at han bogstaveligtalt faldt ned fra den. Jeg trak helt over i hjørnet af sengen, mens mine øjne var rettet fast imod fyren, der ømmede sig lidt, mens han kom på benene igen. Han var ikke videre høj, højst sandsynligt havde han samme højde som mig, selvom den sorte tank top han havde på tydeligt afslørede de veltrænede arme, der uden tvivl ville kunne holde mine fast uden nogen problemer. Hans hår var let strittende og brunt i forskellige nuancer. Hans ansigt mindede mig om en hundehvalps, og hans øjne havde en mørk mokkafarve, der klædte ham som bare pokker.

Mit hjerte hamrede nervøst af sted mens jeg lod mine øjne flakke over imod døren med tanke på, om Key var der ude, da han muligvis var den eneste af de tre bodyguards, der ville kunne klare den muskuløse hundehvalp. ”Rolig, jeg gør dig ikke noget..” Han så på mig med sit søde hundehvalpeblik, der næsten fik mit hjerte til at opføre sig helt normalt igen med det samme, ganske simpelt fordi han så så sød og uskyldig ud, selvom jeg snart skulle finde ud af, at det ikke var tilfældet.

”Key og de andre er taget et smut ned efter nogle ting til dig, da han mente, du måske var syg eller noget, selvom Onew bare mente det var jetlag..” Jeg måtte knibe mine øjne en smule sammen, for at forstå alt hvad han sagde, da han bare snakkede løs på koreansk, og jeg stadig kun kunne en lille bitte smule basis koreansk. Han var vist ikke særlig opmærksom på noget som helst, da han først efter fem minutter så på mig med et let undrende blik, hvor han så spurgte, hvorfor jeg så sådan ud. Inden jeg nåede at svare ham, var der vist gået et lys op for ham, da han slog over i et noget rustent engelsk, der vist betød, at det ikke ligefrem var et sprog han øvede sig særlig meget på. ”Oh.. det må du undskylde.. jeg er for resten Jonghyun.. Ria, ik?” Han smilede til mig på sådan en måde, at jeg nærmest følte mig en smule draget imod ham. Jeg tog stille hans fremstrakte hånd og nikkede til ham.

”Hvor længe har jeg så sovet?” Jeg så på Jonghyun, hvis søde øjne var rettet imod mit ansigt. ”Ehm.. 15 timer vil jeg tro..” Jeg stirrede på ham med et lidt vantro blik. Jeg kunne dog godt mærke på de let stive muskler i min krop, og den tomme fornemmelse i min mave, at han måtte have ret. Som svar på mine tanker begyndte min mave at rumle. Allerede inden lyden ad Jonghyuns grin ramte mine øre, kunne jeg mærke mine kinder begynde at brænde. ”Kom med..” Jonghyun tog min hånd og trak mig ud ad sengen.

Allerede da mine fødder ramte gulvet, kunne jeg mærke, at noget ikke var helt det samme. Jeg fik kigget ned ad mig selv og fik med det samme store øjne. Dagen før havde jeg været iført et par slidte jeans, en langærmet sort bluse med et logo, for noget jeg alligevel ikke kunne huske, hvad var, hvide strømper og et par slidte converse. Nu var jeg barfodet og kun iført en T-shirt der afgjort ikke var min, og som kun lige gik ned og dækkede for min bagdel. Hvis mine kinder kun havde været let rosa før, var de postkasserøde nu.

Uden at se på Jonghyun kunne jeg mærke, hvordan hans øjne slikkede sig op og ned ad min krop, og alle mine tanker om den søde uskyldige hundehvalp forsvandt som dug for solen fra mine tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...