Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7351Visninger
AA

23. Optakt

Ria P.O.V.

Dryp.

Endnu en gang så jeg årsagen til, at jeg var havnet her… Jeg drejede ind på en sidegade, da jeg ville tage en genvej til stationen. Det var i midten af oktober, og vejret opførte sig da også således. Gråt, trist og kedeligt. En ganske normal dag der tog en brat vending for mig, da jeg drejede rundt om hjørnet. En høj lidt ranglet fyr med brunt hår, stod og snakkede ophidset med en fyr der var lige så høj. Hans hud var mørkere i det, og alle hans ansigtstræk viste tydeligt, at han var en asiat af en art. Uden jeg bemærkede, at han havde trukket en kniv frem, lød der et dæmpet udbrud af smerte. Den anden mand var stivnet, mens den asiatiske mand fjernede den hånd, havde brugt til at dæmpe mandens skrig med, hvorefter han faldt ned på knæ og videre forover. Det var i det øjeblik, at jeg fik set ind i hans øjne. Øjne der brændte for at dræbe, øjne der ville sørge for, at jeg ingenting sagde videre. Øjne, der virkede så bekendte…

 

Langsomt gled mine øjenlåg op og afslørede et loft af mørkt træ. Loftet føltes dog længere væk end det plejede, hvilket fik mig til at lade mit blik stille glide igennem værelset. Jeg lå på en gammel traditionel koreansk seng, eller rettere.. en stor firkantet madras på gulvet med et tæppe ind over mig. Ellers var der ikke rigtig noget andet i værelset. Bortset fra et gammelt maleri af en potteplante.

Hvordan jeg var havnet her, havde jeg ikke rigtig nogen idé om, hvilket fik mine øjne til at blive en smule store kigge ned ad mig selv. Endnu en gang vågnede jeg op iført noget andet tøj, end det jeg kunne huske, sidst at have haft på. Denne gang var det en pyjamas i pink silke. Uden tvivl Key’s valg, og et eller andet sted følte jeg mig en smule lettet, at det var ham, som havde skiftet tøjet på mig… Selvom der nu var to fyre, der havde set mig i undertøj og én helt uden. Blot tanken om Minho’s store øjne, da han fik øje på mig i badet…

”Du er vågen?” Jeg blev så forskrækket, at jeg nærmest rullede en hel omgang rundt, inden jeg fik kigget over imod skydedøren, hvor Minho stod og så på mig. Mine kinder brændte stadig efter mindet i badet, og det gjorde det ikke meget bedre, at det var Minho, som var kommet ind til mig. Hans latter gjorde kun situationen endnu værre for mig, og jeg trak rødmende tæppet over hovedet i et forsøg på at skjule mine brændende kinder.

”Hvorfor så genert lige pludselig?” Jeg kunne mærke det lette bump, da han satte sig ned ved siden ad mig. Mit hjerte sprang af sted i lynets hast, da jeg mærkede varmen fra hans arm lægge sig rundt om mig. Forsigtigt blev tæppet trukket væk fra mit ansigt og afslørede mine ildrøde kinder. Minho kunne dog ikke lade vær med at smile, hvorefter han blidt rørte min kind med sine bløde maskuline fingre, der havde en smule hård hud på fingrene.

”Derfor..” Jeg lod genert min pegefinger være peget på mine kinder, hvorefter de kun rødmede endnu mere, da Minho blidt placerede sine vidunderlige varme læber på den ene af dem. ”Jeg kan nu godt lide det.. Det klæder dig. Bare at se farve i dit ansigt igen, og vide hvor galt det kunne være gået…” Jeg så stille op på Minho hvis blik var trist, mens han holdt øje med sine fingre, der blidt kærtegnede min rødmende kind. ”Det er okay.. du reddede mig.” Han rynkede dog sine bryn let og et let suk forlod hans fantastiske læber. ”Muligvis.. men det ændrer ikke på, at du var ligbleg, da jeg fik dig op af søen.. Jeg troede, jeg havde mistet dig..”

Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte hamrede af sted. Hamrede for fyren, der havde lagt sig ved min side. ”Men det gjorde du ikke..” Ganske forsigtigt lod jeg mine læber finde hans, og han svarede straks igen ved at trykke sine læber tættere ind mod mine. Følelsen af at ligge så tæt på ham og hans bløde varme læber, der kærtegnede mine, var ubeskrivelig. Det føltes som om at flyve på en sky, selvom skyer i princippet blot var tåge. Fortættet vand der ville få mit hår til at kruse, og som man ikke ligefrem kunne ligge på. Alligevel følte jeg, at jeg svævede frit i luften, og alligevel lå på noget, som var ufattelig blødt.

Jeg kunne mærke mine kinder bluse kraftigt, da Minho’s tunge fandt vej frem til mine læber og stille skilte dem ad. Uden jeg tænkte nærmere over det, lod jeg stille mine tunge møde hans, hvorefter de begyndte at kredse let og legende omkring hinanden. Det kildede i min mave at kysse sådan med ham, og følelsen blev kun forstærket da han lagde sin arm om livet på mig og trak mig tæt ind til sig.

I det øjeblik var alle bekymringer væk. Ingen spørgsmål, ingen svar, ingen irriterende telefon der vibrerede, ingen mor der kom rendende og ville have én til at tage opvasken. Nej. I dette øjeblik eksisterede kun Minho og jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...