Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7316Visninger
AA

28. Minseok

Minho P.O.V.

”PABO, VÅGN SÅ OP!!” Et dybt suk forlod mine læber, da jeg kunne mærke Key ryste voldsomt i mig. ”Rolig nu.. jeg er vågen..” Min krop føltes fornyet med energi og et smil formede sig på mine læber. Blot tanken om at være sammen med Ria på den måde… Jeg åbnede da straks mine øjne og satte mig op med et ryk. På pladsen ved siden ad mig, hvor hun havde ligget så sødt aftenen før med sin kind hvilende mod min brystkasse, var der ikke andet end et svagt aftryk af, at en person havde ligget der.

”Hvor er hun?” Jeg så op på Key, der allerede var ved at kaste mit tøj over hovedet på mig, der stadig duftede af hendes parfume.  ”Jeg kunne ikke sove, så jeg vækkede de andre for at snakke om, om vi ikke kunne få hende væk herfra, da jeg ved, at ingen af os har lyst til at gøre hende ondt, og..” Key tav brat, da han så udtrykket i mit alvorlige ansigt. ”Hvor.. er.. hun?”

”Det havde jeg håbet, du vidste.” Så snart Key havde udtalt de ord, kunne det ikke gå stærkt nok med at komme i tøjet. Hvorfor i al verden var Ria væk? Der var ingen måde, hvorpå hun kunne have opdaget, hvad vores mission i virkeligheden var? Medmindre… Min hånd søgte automatisk ind under madrassen, og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte blev tungt som bly. Godt nok lå pistolen der.. men den havde rykket sig på en måde, så jeg var sikker på, at der var nogen, som havde haft fat i den… Hun havde haft fat i den…

”Fordømt…” Jeg marcherede ud ad værelset, mens jeg febrilsk stadig kæmpede for at få lynet mine bukser. De andre stod allerede klar med lommelygter og walkie-talkier samt GPS. Jeg trak mit håndled op foran mit ansigt, så jeg kunne se viserne på uret, der viste, at solen snart ville stå op. Uden at spekulere mere over tid eller påklædning tog jeg de ting, som Taemin rakte mig, hvorefter jeg nærmest sprang ud ad døren med de andre lige i hælene på mig.

Jeg var dog ikke noget særlig langt, inden mine fødder bremsede så hårdt op, at man skulle tro jeg var gået ind i en mur. Det var jeg dog på sin vis også.. en mur af smerte og sorg, som jeg aldrig havde troet skulle overvælde mig på denne måde. Foran mig kom de gående imod mig. Sorte silhuetter i natten.. Selvom de havde lovet, at de først ville dukke op om et par dage, så havde ’han’ en tendens til altid at dukke op på de værste tidspunkter.

”Hvorfor så travlt lillebror? Man skulle næsten tro, at I havde mistet noget..” Hans smørrede ondskabsfulde smil havde jeg set mere end nok af for et liv, og alligevel havde jeg aldrig afskyet det, som jeg gjorde i dette øjeblik. Jeg sendte ham blot et koldt blik som svar, mens de andre kom op på siderne af mig med lige så hårde og kolde ansigter som mig.. selvom Taemin kunne se helt skræmmende ud, når først han var vred.

En latter så skinger at man fik lyst til at holde sig fra ørerne, lød fra hans giftige svælg, mens han blot knipsede en enkelt gang med fingerspidserne. Et par mænd, der havde stået bagerst i den store flok af mørke silhuetter på omkring femten mand, trådte frem for at smide noget, der mest af alt mindede mig om en tynd sæk kartofler foran hans fødder.

Det øjeblik hun vendte sit ansigt op imod mig, var det værste øjeblik i mit liv. Hendes hår var uglet og fyldt med kviste og blade, fra at hun havde været nede at ligge på jorden. Hendes tøj der var flosset, og som tydeligt viste tegn på, at gruppen af mørke silhuetters selvtilfredse smile, bestemt ikke skyldtes manglen på tilfredsstillelse. Det værste var dog hendes ansigt… De små sår og røde plamager på hendes kinder, bulen omkring hendes venstre øjne, hendes flossede underlæbe, hvor der stadig kom en smule blod frem og hendes øjne… Hendes øjne hvorfra tårer lydløst trillede ned ad hendes kinder, mens hun kun ganske kort så på mig. Så på mig med et blik, der aldrig havde været min mening, at hun skulle have… Jeg havde svigtet hende…

”Ja, vi fik lige lyst til at more os lidt, inden vi kom… Selvom jeg kunne høre, at du vist har moret dig rigeligt med hende, inden vi kom, kære lillebror..” Han satte sig på knæ nede foran hende, for at tage fat i hendes hage og tvinge hende til at se op på sig. Hendes blik.. rædselsslagne øjne, der råbte på hjælp… Det fik alt til at kollapse omkring mig, og mit blod kogte så voldsomt af raseri, at jeg burde have fået et hjerteanfald… ”RØR HENDE IKKE, MINSEOK!!”

 

 

I'm your bodyguard I'll protect you I love you

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...