Bodyguard

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2011
  • Opdateret: 13 feb. 2012
  • Status: Færdig
Ria Sun er en ganske normal pige, indtil hun bliver vidne til et mord af et mafiamedlem... Hun bliver derfor sendt til Sydkorea, hvor 5 ikke helt almindelige bodyguards venter på hende...
Det er dog ikke en let opgave, at passe på Ria,når hun er typen, der ikke vil lade sig låse inde på et kedeligt hotelværelse eller gemt væk i en hytte ude på landet...
Bedre bliver det heller ikke, da Ria langsomt begynder at falde for den ene af de fem bodyguards, da det viser sig, at de vist ikke alle har rent mel i posen...

26Likes
268Kommentarer
7367Visninger
AA

17. Chok

En arm befandt sig rundt omkring livet på mig, mens jeg hvilede mit hoved på en skulder. Mine øjne var lukkede, som hvis jeg sad og sov, men alligevel havde jeg en klar forestilling om, hvem der befandt sig i kupéen, hvorhenne og hvad de lavede.

Taemin sad som en sød lille skoledreng ikke særlig langt væk med en manga i hænderne, som han var fuldstændig opslugt af. Jeg vidste godt, at han hele tiden havde et vågent øje åbent, ligesom alle de andre hele tiden, men alligevel så han så opslugt ud, at man skulle tro, at han aldrig ville kunne fjerne sine øjne fra mangaen igen.

Jonghyun og Key befandt sig begge i kupéen før og kupéen efter denne, hvor Key garanteret ville sidde med et modeblad i den ene, ville Jonghyun sidde og betragte kvinderne i den anden. Jeg kunne mærke det trak let i mine mundviger ved tanken om det, fordi de alle fem havde ting, som bare gjorde dem helt specielle.

Tingen der gjorde, den fyr jeg sad op ad speciel? Jeg lod en dyb indånding trænge ind igennem min næse, og samtidig hang duften fra hans frokost ved. Kylling, igen. Jeg selv kunne rigtig godt lide et saftigt stykke kyllingebryst, hvorimod Onew nærmest kunne spise hele hønen med fjer på og det hele. Hans arm omkring mig føltes tryg og varm, og hvis det ikke havde været for lugten af den krydrede kylling, ville jeg have faldt i søvn op ad ham. Et eller andet sted irriterede det mig dog grænseløst, at det ikke var Minho, som jeg sad op ad, at det ikke var hans arm omkring mig, og det ikke var hans vidunderlige duft, som jeg ikke kunne sætte en finger på, der fyldte mine næsebor.

Minho befandt sig i enden af vognen, hvor han sad med armene over kors, bøjet hoved og kaskettens skygge dækkende for hans øjne, så det så ud som om, han sov. Ligesom mig. Jeg ville ønske, det var ham, jeg havde siddet op ad. Folk der så os, ville finde os søde, som et kærestepar der var faldet i søvn op ad hinanden. I stedet så folk Onew og jeg som et kærestepar, hvor Onew pænt holdt sig vågen for at holde øje med, hvor langt vi var nået.

Jeg løftede let mit hoved fra Onews skulder, da jeg hørte han rømmede sig en smule. Jeg slog stille mine øjne op og så op på ham med et træt spørgende blik, som en sød pige, der havde siddet og sovet den sidste halve times tid. ”Vi er fremme lige om lidt.” Hans gyldne stemme gav mig gåsehud, fordi hans mund var så tæt på mit øre.

Vi gjorde os stille klar og trådte ud på perronen med min kuffert og hans sportstaske i vores hænder, mens vi gik i armkrog, for at få hele forestillingen, spillet om at Onew og jeg var kærester til at virke så ægte som muligt. Ud ad øjenkrogen bemærkede jeg, Key også trådte ud på stationen og forsatte med kurs over imod en bus. De andre skulle forsætte med toget til den næste station og så tage af sted derfra og til det hus, som vi var på vej til.

Jeg stoppede op ved kanten af fortovet sammen med Onew, mens vi ventede på en taxa. Jeg stillede mig på tæer og forsøgte ihærdigt at få øje på en taxa, da jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte automatisk mit ansigt imod Onew, hvor jeg blev ramt af et totalt chok. Hurtigere end jeg kunne nå at reagere, havde han trukket mig tæt ind til sig, og pressede dine læber imod mine. Mine øjne blev store og jeg stirrede bare i chok på Onew, hvis øjne var rettet imod noget andet end mig. Mit hjerte hamrede af sted, og uanset hvor gerne jeg ville trække mig væk fra ham, kunne jeg mærke hans greb om mig var stramt, nærmest som en advarsel.

Han fjernede først sine læber fra mine igen, da en taxa stoppede ved os, og spurgte om vi skulle med eller stå der og udveksle mundvand hele dagen. Jeg sprang nærmest ind på bagsædet i taxaen, mens jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte hamrede af sted og mine kinder var blevet knaldrøde. Jeg havde kysset Onew? Eller han kyssede mig… men faktum var at vores læber havde klistret sammen i noget der føltes som en evighed, samtidig med at det føltes som et kort øjeblik.

 

 

3. P.O.V.

Han satte sig ind i taxaen og tog en dyb indånding. Allerede inden chaufføren sagde noget, vidste han, at dette var øjeblikket. Selvom han vidste, hvilke ord der ville snige sid ud imellem chaufførens læber, havde han aldrig troet, at han ville møde et øjeblik, hvor han begyndte at tvivle. Da han meldte sig til denne opgave, vidste han udmærket godt, hvad han gik ind til. At hans følelser nu skulle til at stå i vejen for ham og hans mission, havde ikke været en mulighed, når han vidste, hvad der var på spild…

Han rettede sine øjne imod chaufføren, der, hvis hånd var iført en sort handske, rakte ham, hans opgave.. en simpel mission, og alligevel en mission han ikke vidste, om han kunne fuldføre… Det eneste det krævede, var et trykke på aftrækkeren…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...