Forelsket i min faldende engel.

Melanie er 16 år, og har en forfærdelig fortid, som hun helst bare vil glemme, men ikke kan. Da Xavier begynder i hendes klasse, føler hun sig stærk tiltrukket af ham, og føler sammentiddig at hun kender ham? Men hvordan kan det lade sig gøre? Og hvorfor kan sådan en smuk skabning overhovedet se noget i hende? Og ikke mindst, hvad er det for en hemmelighed han går rundt med?

18Likes
56Kommentarer
3449Visninger
AA

2. Xavier?

Jeg var ved at gøre mig klar da min mobil ringede. Jeg gik over til mit natbord og tog den. "Hej, det er Melanie." Jeg kunne høre min veninde fnise i den anden ende. "Hva' såé? Du lyder sgu morgenfrisk?" Jeg smilede lidt for mig selv. "Ja, det blev også lidt sent igår." sagde jeg. "Hm, var festen go? Nej, glem det! Hvem dansede du med?" Jeg vendte øjne af hende, og fnisede lidt. "Mads." sagde jeg. Tavshed. "Det. Er. Bare. Løgn!" skreg hun, og jeg tog mig til ørene. "NEJ DET ER SKAM RIGTIGT! Og gider du være sød at lade vær' med at skrige mig direkte ind i øret?" sagde jeg. "Jo, undskyld, omg!" Jeg vidste præcis hvordan hun så ud nu. Hun lagde nede på gulvet, med øjnene hængende ud af øjenhullerne hvor de dinglede, og med savl rundt om munden. "Tag nu en serviet og gør dig klar, så mødes vi over ved skolen ik?" sagde jeg. "Jo!" Og så lagde hun på. Jeg rystede let på hovedet, og gik hen og fladte mit hår. Da jeg havde gjort mig klar og fået noget tøj på, gik jeg nedenunder og tog et æble på vejen ud. Jeg låste døren efter mig, da mine forældre var taget på arbejde. Jeg gik min egen hemmelige sti, indtil jeg kunne skimte min skole nogle 200 meter, fra mig. Så drejede jeg af, indtil der kom en skov forude. Jeg gik igennem skovne og kravlede op over hegnet og sprang ned på den anden side. Sådan, nu er jeg her! Jeg gik igennem skole gården og lod som ingenting da min lærer gik forbi mig, og sendte mig et koldt blik. Jeg sendte ham et skævt smil, og løb over til min veninde som ventede på mig sammen med vores gruppe. "Hej!" sagde jeg, og der var nogle som gav mig et kram, og nogle som bare mumlede et 'hej' "Når? Skulle du ikke fortælle noget?" spurgte min veninde Katja, som hun  hed. "Jo." jeg sukkede, og kiggede på dem i gruppen. "Jeg dansede med Mads." sagde jeg. Deres øjne blev store og de måbede. "Mads?" spurgte en af mine drenge venner som også var til drenge. "Ja.." mumlede og rømmede mig. "Skolens hotteste Guy?!" udbrød de. "Hold da kæft!" sagde en af pigerne. Klokken ringede og da vi kom ind på gangen, opdagede jeg at mads havde retning imod mig. "Du er god til at danse." sagde han og sendte mig elevator blikket. Jeg slog blikket ned og rødmede. "Tak." mumlede jeg, og skyndte mig ind i klassen. Omg. Det ringede ind til time, og jeg gled ned på min plads. Vores lærer (Sun) kom ind og bad os sætte os på vores pladser (til dem som stod op og snakkede). "Idag kommer der en ny dreng. Og han skulle gerne komme." Han kiggede ned på sit ur "Nu." Og med det samme åbnede døren, og alle holdt vejret da han trådte ind. Mine øjne blev store og jeg måbede. Han var smuk. Mit hjerte galoperede af sted og hans blik mødte mit. "Hej, mit navn er Xavier." sagde han og sendte mig sødt smil. Jeg var lige ved at falde ned af min egen stol, men nåede dog at gribe fat i bordkanten. "Ja, du må gerne sætte dig ved siden af Yumiko." Shit! Lige foran mig?! Han gik hen og satte mig foran mig, og alle sammen (Endda også nogle af drengende) kiggede drømmende på ham. "Slå op på side 123!" sagde vores lærer. Timen gik, og da det endelig ringede ud til frikvarter, skyndte jeg mig ud på gangen inden de andre kunne nå det. Jeg løb udenfor og satte farten ned, da jeg kom hen til mit træ. Det træ hvor jeg altid plejer at sidde og kigge på de andre. Jeg klatrede op af det, og satte mig på en af de tykke grene. Jeg kunne se alle børnene som gik i 0-4 legede rundt og pjattede. Nogle piger fra 7-10 prøvede at få Xaviers opmærksomhed, og sendte ham flirtende blikke. Hvorfor havde jeg den følelse af, at jeg kendte ham? Han var jo bare en ny dreng! Og en smuk dreng.. Smukke dreng. STOP! Dumme hjerne, du kan ikke andet end at finde frække tanker frem vel? Ligesom da Orlando Bloom var ung.. Lige til at æde råt! Jeg var så optaget af, at, tænke på Orlando Bloom som ung, at jeg ikke engang nåede at reagere på at Xavier var kommet hen til mig, og nu stod og kiggede op på mig med sine smukke øjne. "Hej, Melanie." sagde han og smilede. Omg. Han snakkede til mig! Nej nej nej.. "H-Hej Xavier." sagde jeg og prøvede at sende ham et smil der ikke var frækt. "Jeg kan godt lide dit hår, det har sådan et gylden skær." sagde han charmerende. Flirtede han nu med mig? Det sortnede for mine øjne. Hvordan kunne sådan en smuk skabning, synes godt om mit hår? Lige pludselig blev jeg svimmel, og så skete det. Jeg gled. Jeg skreg så højt, at det gav ekko på hele skolen. Men jeg ramte aldrig jorden. Jeg åbnede mine øjne og kiggede ind i Xaviers himmel blå øjne. Hans smukke øjne.."Kom du noget til?" spurgte han. Nej. Men mit hjerte gjorde. Det galopere. Og jeg tror at det gerne vil havde dig. Han smilede, som om han havde hørt mine tanker, og stillede mig så ned på jorden. Hans fingre strejfede min kind, og mine kinder blev med det samme røde. "Du." sagde han og kiggede mig dybt ind i øjnene. "Du skal passe bedre på, okay?" sagde han. Jeg kiggede efter ham da han gik, og alle pigerne og nogle af drengende kiggede bare måbbende på mig, og de fleste af dem sendte mig dræber blikke. Åh, nej. Der blev jeg ret upopulær...

 

Undskyld hvis dette kapitel blev lidt dårligt! :3

Jeg beklager meget hvis der er nogle stavefejl, men det må i altså bare leve lidt med endnu xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...