Handyboy {JongTae}

Taemin er altid blevet kaldt for "Den uskyldige lille baby", og han er træt af det! Så sker det, at han bliver forelsket i Jonghyun, en af hans fire bofæller. Jonghyun er ikke ligefrem det, man vil kalde for uskyldig. Dog passer han på Taemin, som han var et lille barn, og det skaber problemer for Taemin. Han er uigenkaldeligt forelsket i Jonghyun, der nærmere er som en storebror, eller en far, for Taemin. Vil Jonghyun lade være med at se på Taemin som et barn, og endelig acceptere hans følelser? [ADVARSEL! Note: Denne historie er ikke for folk med sarte sjæle, da den kan indeholde ting, der ikke er for alt for små børn... Så er I advaret. Nogle scener er for 11+, imens andre er fra 15+. Jeg skriver ikke advarsler ind i selve historien.]

227Likes
2727Kommentarer
74807Visninger
AA

28. På "café"

Vi sad endnu engang i bilen, efter filmen var færdig. Det var allerede ved at blive mørkt udenfor, og jeg var allerede lidt træt efter det, som var sket inde i biografen. Hvad tænkte han på?! Jeg var lige besvimet af det, og så gjorde han det alligevel! Jonghyun manglede altså nogle hjerneceller engang imellem, men han kunne bare ikke holde hænderne for sig selv. Pabo puppy…

”Skulle vi tage ud og få noget at drikke? Jeg kender et sted,” sagde Jonghyun og smilede skævt til mig. Jeg smilede forsigtigt og nikkede, og satte mig endnu engang til rette i passagersædet i Jonghyuns bil, hvorefter han startede bilen og kørte mig et sted hen, jeg ikke kendte.

Idet Jonghyun spurgte, om jeg ville med ud og have noget drikke, troede jeg, at han mente sådan noget som en kop varm kakao, noget sodavand, milkshake, hvad som helst! Jeg troede ikke, at han mente sprut.

Jeg havde aldrig drukket sådan noget før…

Vi trådte ind på en café, hvor der var fyldt med unge mennesker, og nogle få ældre. Der var lys i forskellige farver, og folk sad og grinede og snakkede med hinanden, med bordene fyldt med tomme flasker. Pigerne på caféen havde meget nedringede trøjer på, og man kunne nemt se deres BH’er. Jeg undgik dog bare at se på det. De havde desuden korte shorts eller nederdele, og meget make-up i ansigterne.

Fyrene på caféen, havde hængerøvsbukser på, hættetrøjer, og de fleste var skaldet. Det var dog kun de meget unge mennesker, der var sådan. Dem, der var endnu yngre end mig. Det var heldigvis ikke dem, som Jonghyun tog mig med over til. Han tog mig faktisk bare med op og sidde ved baren, imens en mandlig bartender straks kom og spurgte, hvad vi skulle have.

”Jeg tager to af de sædvanlige,” sagde Jonghyun. Bartenderen så på ham, hvorefter han så på mig. Hans blik gik dog tilbage til Jonghyun igen, hvor han smilede. Selvfølgelig kunne jeg ikke bestille noget, jeg var kun atten år. Jonghyun var enogtyve, og man skulle være tyve for at købe alkohol.

”Kommer straks!” sagde bartenderen og tog nogle af de farvede flasker, som stod på glashylden bag ham. Jeg betragtede ham i nogle sekunder, imens han blandede nogle drinks op. Han puttede mange forskellige ting i, var Jonghyun virkelig vant til det?

”Jongie, må jeg snakke med dig?” sagde en kvindestemme, idet en tyveårig kvinde stod ved Jonghyuns side, lænet ind over bardisken, så man rigtigt kunne se hendes kavalergang. Jonghyun slog sine fingre ned i bardisken et par gange og sukkede så lavt, hvorefter han så på damen.

”Fint, men kun en hurtig snak, jeg er i byen med nogen,” sagde han og rejste sig fra barstolen. Jeg tog straks fat i hans ærme og så på ham med et bange blik. Han vendte sig mod mig og smilede varmt, imens han blidt aede mit hoved.

”Jeg er straks tilbage, Tae,” sagde han. Jeg bed mig selv i min underlæbe og tøvede lidt, men endelig gav jeg slip på hans ærme, og han gik sammen med hende damen, så jeg ikke kunne se dem længere.

”Jjong…” mumlede jeg bange. Bange for, hvad de skulle.

”Hey,” sagde en stemme og jeg gispede forskrækket, imens jeg så på ham, der pludselig sad på den anden side af mig, end hvor Jonghyun havde siddet. Jeg så blot hurtigt væk fra ham, imens jeg bad til, at Jonghyun snart kom tilbage. Manden der snakkede til mig, var lidt ældre end Jonghyun, korthåret og så en smule barsk ud.

”Vil du ikke sludre lidt med en som mig?” spurgte han igen og tog et sip af sin fadøl. Jeg så forsigtigt på ham og nikkede så kort, imens jeg undgik hans blik.

”O-Okay,” mumlede jeg lavt.

”Hvor gammel er du?” spurgte han først.

”Atten…” mumlede jeg lavt, uden at se på ham. Han fik dog straks store øjne, imens han betragtede de drinks, som bartenderen var ved at lave.

”Nå, okay… Ungt kød,” sagde han og trak på skuldrene, imens han tog endnu en tår af sin øl, hvorefter alle mulige spørgsmål straks blev stillet. Han var faktisk ikke så slem, som jeg havde troet. Han var meget flink, og fik mig endda til at grine engang imellem. Lidt ligesom Onew.

Det ændrede sig dog hurtigt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...