Handyboy {JongTae}

Taemin er altid blevet kaldt for "Den uskyldige lille baby", og han er træt af det! Så sker det, at han bliver forelsket i Jonghyun, en af hans fire bofæller. Jonghyun er ikke ligefrem det, man vil kalde for uskyldig. Dog passer han på Taemin, som han var et lille barn, og det skaber problemer for Taemin. Han er uigenkaldeligt forelsket i Jonghyun, der nærmere er som en storebror, eller en far, for Taemin. Vil Jonghyun lade være med at se på Taemin som et barn, og endelig acceptere hans følelser? [ADVARSEL! Note: Denne historie er ikke for folk med sarte sjæle, da den kan indeholde ting, der ikke er for alt for små børn... Så er I advaret. Nogle scener er for 11+, imens andre er fra 15+. Jeg skriver ikke advarsler ind i selve historien.]

227Likes
2727Kommentarer
74807Visninger
AA

51. Keys reaktion

Det var tidligt morgen, alt for tideligt, og døren til lejligheden blev åbnet. Ind trådte en bagstiv Key, efterfulgt af en stadig fuld Minho, og en ædru Onew. Key var kun meget lidt fuld, imens Minho gik direkte ind i seng. Onew, derimod, gik bare ud i køkkenet for at få noget at spise. Key fik sig nu et ordentligt chok, da han skulle ind for at tjekke, om vi stadig sov og var i god behold.

”YAAAH!!” skreg Key, som fik både mig og Jonghyun til at vågne. Jonghyun strammede sit greb omkring mig af forskrækkelse, idet vi lå i ske. Nøgne.

Vores tøj på spredt ud over gulvet, selv vores boksershorts, som også havde nogle få hvide pletter indeni af pre-cum. Desuden lå vi i samme seng, og her lugtede af sex, i form af sved, sperm og glidecreme. Og så var her meget indelukket.

”Yah! K-Key! Det er ikke som du tror!” sagde Jonghyun straks. Men det var nu lige præcist, som Key troede. Vi havde haft sex, og han havde ikke haft chancen for at stoppe os i det.

”Virkelig?!” udbrød Key og satte hænderne vredt i siden.

”Bevis det!” sagde Key. Jonghyun og jeg hævede et øjenbryn.

”Hvordan?” mumlede Jonghyun lavt.

”Sådan her… Taemin, rejs dig op,” sagde Key med en blid stemme til mig. Jeg trak på skuldrene, at rejse mig op? Det var da en smal sag! Så jeg gjorde, som jeg havde fået besked på, og rejste mig op fra sengen, selvom jeg var nøgen. Jeg havde intet at skjule for min Key umma.

Mine ben begyndte straks at ryste, da jeg stod op, og en smerte skød gennem rygsøjlen på mig, og jeg faldt straks sammen på gulvet, kun en halv meter fra sengen.

”A-paaa!” beklagede jeg mig og Jonghyun satte sig straks ned til mig, for at hjælpe mig op i sengen igen, eftersom jeg slet ikke kunne støtte på mine ben. Hvad var det, der skete med mig? Jeg kunne næsten ikke bevæge mig, næsten som om jeg var lammet!

”Jeg vidste det! I har altså haft sex,” sagde Key da jeg blev lagt ned og fik trukket dynen over mig igen. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde, jeg var allerede blevet advaret om, at det ville gøre ondt næste dag, men jeg havde ikke regnet med, at jeg ikke ville være i stand til at gå. Key fik da øje på dåsen, der lå smidt på gulvet.

”Og er det glidecreme…?”

”Okay, okay! Vi har haft sex,” tilstod Jonghyun. Jeg gemte straks mit ansigt i min hovedpude, for at skjule mine røde kinder for min umma, der skulle lige til at skælde ud.

”DU HAR TAGET MIN BABYS USKYLD?!”

Ja, Key skældte ud. Meget endda, han stod og råbte og skreg af Jonghyun, som bare bed sig selv i sin underlæbe, og ikke turde se Key i øjnene.

”U-Umma…” afbrød jeg ham, og der blev straks helt stille, da både Key og Jonghyun rettede sine blikke mod mig.

”Umma, det var ikke Jonghyuns skyld… Det var mig, der gerne ville, jeg tvang ham næsten til det,” mumlede jeg lavt, og løj lidt. Men kun lidt, for jeg ville gerne, selvom Jonghyun ikke havde det så godt med det. Især den anden gang, hvor han også advarede mig.

”M-Men Minnie, hvorfor?” spurgte Key lavt. Jonghyun holdt bare sin mund lukket.

”Jeg er ikke nogen baby længere, umma. Jeg er atten år, og jeg elsker altså Jonghyun,” sagde jeg, og Jonghyun lagde endnu engang sine arme omkring mig, imens han smilede varmt.

”Og jeg elsker også dig, Taeminnie,” nynnede han. Jeg grinede kort, men så da på Jonghyun.

”Jjong hyung, vil du ikke lave noget morgenmad til mig?” spurgte jeg og smilede sødt til ham. Han så bare mærkeligt på mig og surmulede tilbage.

”Hvorfor?” spurgte han.

”Fordi det er din skyld at jeg ikke kan gå, så derfor må du tage dig af mig i dag,” sagde jeg og smilede stadig sødt og varmt til ham. Han sukkede dybt og fik noget tøj på, imens Key gav mig en tommel-op og et skævt grin, hvorefter han gik ud af vores værelse igen.

”Hvad vil du have at spise?” spurgte Jonghyun, der lige havde fået sine bukser på. Jeg tænkte en lille smule.

”Bananmælk og pandekager,” sagde jeg og grinede, imens jeg forsigtigt lagde mig til rette igen, og ignorerede smerten, som stadig skød op i min ryg. Jonghyun sukkede dybt.

”Okay, okay… Du får pandekager,” mumlede han og gik ud af værelset. Jeg lagde mig da til at kigge op i loftet med smil over hele mit ansigt. Jeg var så glad for det, der var sket. Jeg var så glad for, at det var Jonghyun, som gjorde det. Jeg var så glad!

Jeg var ikke længere jomfru.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...