Handyboy {JongTae}

Taemin er altid blevet kaldt for "Den uskyldige lille baby", og han er træt af det! Så sker det, at han bliver forelsket i Jonghyun, en af hans fire bofæller. Jonghyun er ikke ligefrem det, man vil kalde for uskyldig. Dog passer han på Taemin, som han var et lille barn, og det skaber problemer for Taemin. Han er uigenkaldeligt forelsket i Jonghyun, der nærmere er som en storebror, eller en far, for Taemin. Vil Jonghyun lade være med at se på Taemin som et barn, og endelig acceptere hans følelser? [ADVARSEL! Note: Denne historie er ikke for folk med sarte sjæle, da den kan indeholde ting, der ikke er for alt for små børn... Så er I advaret. Nogle scener er for 11+, imens andre er fra 15+. Jeg skriver ikke advarsler ind i selve historien.]

227Likes
2727Kommentarer
74801Visninger
AA

48. Forberedelsen

”Aaaaah!! HYUNG!!” skreg jeg højt af smerte, da han kørte hans finger rundt indeni mig, langsomt, for at udvide mig, og gøre plads til hans store dino, som jeg meget snart skulle føle.

”Det er dig, der har tigget og bedt efter det i flere dage, så du bliver nødt til at bøde… men jeg skal nok være blid, Tae,” hviskede han til mig og kyssede blidt mine læber, for at få mig til at ignorere smerten en smule.

”O… O-Okay…” hviskede jeg lavt og lukkede mine øjne stramt i, og forsøgte at lade være med at skrige mere af smerte. Det lykkedes mig, at være stille, og bare komme med små, blide støn, men det var først efter nogle minutter.

Det vil sige, lige indtil han fik det der grin igen, og en ny smerte skød op i min ryg, da finger nummer to kom ind i mig, og jeg skreg endnu engang.

”A-Aaaah!!” skreg jeg af smerte, imens Jonghyun grinede lidt af mig og slikkede mine læber en lille smule med hans skæve smil. Det føltes som om, hans fingre nærmest trak hele mit åndedræt med sig, når han bevægede dem den mindste smule.

”Tae, hvis du ikke engang kan klare to fingre, hvordan vil du så klare den store dino? Det her er ingenting i forhold til den,” sagde han, og jeg blev straks en lille smule bange. Han havde ret. Hans fingre var ingenting i forhold til det monster, der gemte sig i hans bukser, og bare ventede på at komme ud.

”Vi er slet ikke færdige med forberedelserne endnu, men det ser ud til, at du allerede er klar til en anden omgang,” grinede Jonghyun. Jeg hævede mit ene øjenbryn forsigtigt og så ned af mig, hvor min member allerede havde fået rejsning igen, af den smerte Jonghyun gav mig, blandet med lidt nydelse, fordi jeg vidste, hvad der snart skulle ske.

”H-Hyung… S-Skynd dig nu,” sagde jeg, og min stemme rystede helt vildt, som aldrig før. Mine ben kunne næsten heller ikke være stille længere, på grund af den smerte, blandet med nydelse, som Jonghyun var ved at give mig.

”Aissh, hvorfor så utålmodig? Du kan komme alvorligt til skade, hvis du ikke bliver forberedt først, især fordi…” sagde Jonghyun og smilede skævt til mig.

”… Det er din første gang,” fortsatte han. Jeg så straks væk fra ham og rødmede mere, end jeg gjorde i forvejen.

”B-Bare… Skynd dig…” hviskede jeg. Da mærkede jeg, at han bevægede sine to fingre, der var inde i mig, som om de var en saks, for at udvide mig mere. Jeg kunne faktisk godt lide hans fingre, lige pludselig. Det føltes rart og behageligt, på én eller anden mærkelig måde, og jeg forsøgte at få hans fingre længere ind i mig, ved at bevæge mig mod dem.

”Aah… Haaa… Hyuuuung,” stønnede jeg lavt, imens Jonghyun bare sad og nød synet af mig, der næsten tilfredsstillede mig selv, med hans fingre, uden han gjorde det helt store. Han nød hvert sekund af det, det var ingen hemmelighed. Han kunne slet ikke fjerne sit blik fra min hvide hud.

”Please, hyung…” hviskede jeg lavt i mine små støn og åbnede mine lystfyldte øjne og så på Jonghyun.

”Lad mig få… Din dino… Jeg vil have den,” hviskede jeg helt lavt, imens jeg nærmest tågede en lille smule af nydelsen, der var helt ny for mig. Jeg havde aldrig følt den slags nydelse før, og den var så anderledes, end den anden var.

”Jeg tror du er klar til dinoen,” sagde Jonghyun og trak sine fingre ud af mig, hvorefter den fantastiske nydelse forsvandt, blot for snart at blive erstattet med rå smerte.

”M-Men hyung… Vil det ikke… Gøre ondt? Jeg er jo ingen pige, jeg er ikke… Du ved… V-Våd…” hviskede jeg lavt og forsøgte at få vejret igen, uden at se på Jonghyun. Jeg vidste ikke hvorfra, men han havde pludselig fået den lille æske i hånden, som hende damen havde givet ham. Jeg så på ham med store øjne, jeg var en smule bange, imens han bare smilede skævt.

”Det vil ikke gøre nær så ondt, når jeg har det her,” sagde han, lænet over mig, imens han åbnede pakken, og tog en lille dåse ud af den. Dåsen var sølvfarvet, med en gul etiket på. Jeg fik store øjne, da jeg læste, hvad der stod på den, og rettede da mit blik mod min hyung igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...