We Found Love - Justin Bieber.

Uheldigvis skal Chelsea sammen med sin bedsteveninde Megan, til Justin Bieber koncert. Chelsea er ikke fan, eller hater, men hendes veninde Megan er den største belieber! Justin overasker hans fans med en vandkamp..Men der sker noget uheldigt til den vandkamp. Ihvertfald for Chelsea. Og hvad sker der når hun opdager, at de børn hun skal passe i en hel uge, er Justin Biebers søskende?

76Likes
339Kommentarer
17447Visninger
AA

21. Kapitel 20

Jeg ventede, og ventede på lægen. Efter et stykke tid dukkede der endelig en kvindelig lægeop, og hun kom ind i Justins stue, og kiggede så spørgende på os.

'' Er det okay, hvis vi går en tur her rundt om hospitalet? '' spurgte jeg smilende om, og kigged epå hende. Jeg kunne mærke hvor jeg håbede på, at hun ville sige ja. Justin og jeg skulle i den grad, ikke sidde her på vores årsdag. Vores specielle dag. Vores dag. Lægen så ud til at tænke lidt, men da der kom en lille smul på hendes læber, blev jeg en smule lettet. Jeg følte bare at hun ville sige ja, nu. Jeg kiggede spørgende på lægen, og hun nikkede så lidt.

'' Det kan I vel godt, men husk nu at passe på. Jeg går ind og finder en kørestol. '' var det sidste lægen sagde, inden hun forlod rumet. Det her skulle nok blive godt.

'' Ej, nu tror folk jeg er handicap, fordi jeg skal sidde i kørestol. '' jokede Justin, og grinte lidt med sig selv. Jeg smilte bare lidt af hans opførsel, og ventede lidt på den kvindelige læge. Det var egenligt meget sødt, når han troede at hans jokes var sjove. Sandheden var at de var ret kedelige. For at være en god kæreste, grinte jeg selvfølgelig bare lidt med. Det fortjener han. Han fortjener at blive elsket, mere end han kunne forestille sig. Han er en dreng, med et hjerte af guld. Han fortjener det bedste, livet kan give ham.

'' Jaja, hvornår kommer den læge. '' svared ejeg bare, og gik hen til Justins hospitalsseng. Jeg tog blidt hans ene hånd, og aede den lidt. Jeg kunne se på ham, at han kunne lide det, for han smilte. Hans supper flotte smil, som jeg elsker. Han er nu en sød en.

Døren til Justins stue blev igen åbnet, og ind kom den samme læge, dog med en kørestol denne gang. Hun gav mig den, og jeg rejste mig op. Hende lægen gik hen til Justin for at hjælpe ham op at stå. Jeg holdte fast i kørestolen, og ventede på at han sad på den.

'' Jeg ser altså stadig dum ud, når jeg sidder på denne her. '' sagde han klynkende, og satte sig så på kørestolen. Jeg grinte lidt over hans opførsel, og begyndte så at køre ude på gangen, og hen til elevatoren. Jeg kunne mærke folk kigge på os, men jeg var helt ligeglad. Jeg skulle nyde min årsdag, sammen med Justin. Det længste forhold jeg noglesind ehar haft, og endda det bedste. Jeg er aldrig før gået så langt med en kæreste, og jeg holder virkelig meget af ham. Vi havde selvfølgelig haft vores oppe og nedture, men vi har altid fundet ud af det igen. Justin var ikke typen der surmulede i flere dage, hvilket jeg er så taknemlig for. Han er også virkelig nem, når han skal tilgive folk. Han kan bare ikke være sur, han er en dejlig smilende dreng. Jeg hørte elevatorendørene åbne, og jeg gik der ind, med Justin i kørestolen.

'' Jeg er glad for at der ikke er paparatzzier her ude på gågaden, på hospitalet. '' sagde han, og smilte lidt lettet. I Justins tilstand, så ville det ikke være særlig godt, hvis han blev overfaldt han de der skøre paparatzzier. Folk der får løn,for at stalke andre mennesker. Det får virkelig dem til at se dum ud, og ikke folk sladderen gik ud over. Der havde flere gange været rygter der sagde, at Justin og jeg havde slået op. Hvis vi ikke havde været sammen i et par dage, så troede verden straks at vi havde slået op.

Elevatordørene åbnede, og jeg kørte hurtigt hen til cafeteriet. Jeg var blevet en smule sulten, og det samme var Justin. Han havde jo også fået noget ret nederen mad, siden han er indlagt på hospitalet. Jeg kiggede lidt rundt, og ledte efter noget lækkert, da Justins stemme afbrød mine tanker.

'' Ej,køb lige sådan en sandwich til mig, så er du en skat. '' sagde han, og pegede på en stor sandwich, der så virkelig spiselig ud. Jeg nikkede lidt, og gik så hen og fik købt to af dem, da mit blik flakkede over på et sladderblad. Mystisk. Hende på forsiden lignte mig på en prik. Så meget, at det først nu gik op for mig at det var mig, og da jeg læste overskriften, blev jeg ikke lige frem glad. Tværtimod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...